|
Uvelse Fritids Center var den perfekte ramme om
den store afslutningsfest for Nordsjælland Golf Open 2005
For andet år i træk afholdtes
Nordsjælland Golf Open, med 3 dages golfturnering på 3 forskellige baner -
Skovlunde Herlev Golf Klubber, Værløse Golf Klub og Mølleåens Golf Klub.
Danmarks største golfturnering for
amatører.
Afslutningsfesten med de 350 spillere + gæster, i alt mere end 400 personer,
blev holdt i Uvelse Fritids Center. Det man i år søgte, var et sted hvor alle
kunne sidde i samme lokale til middag og præmieoverrækkelse, i modsætning til
sidste år hvor man sad i forskellige rum og præmieoverrækkelsen foregik via TV
skærme.
Gunnar Andersen fra Skovlunde Herlev Golf Klubber syntes det var rigtig rart, at
der var gode muligheder for selv at vælge bord- og sceneopstilling. På den måde
kunne man både tilgodese sponsorerne, med flot præmiepræsentation på scenen, og
samtidig lave en bordplan, hvor de der havde spillet sammen i de 3 dage også fik
mulighed for at sidde ved samme bord.
Trods det store lokale formåede Uvelse Fritid Center at omdanne hallen til en
festsal, med smukke borde, god akustik, unikt indeklima og hyggelig belysning.
Tom McEwan bød velkommen og var konferencier hele aftenen i samarbejde med Olaf
Lund fra Mølleåens Golf Klub, som stod for præmieoverrækkelsen. Samtidig kunne
man fra hele salen følge klip fra de 3 dages match og sponsorreklamer på en
kæmpe storskærm opsat oven over scenen.
Uvelse Fritids Centers restauratør havde sørget for den
perfekte middag bestående af forret, stor buffet, samt oste- og dessertbord, og
hele traktementet blev kørt professionelt og helt efter planen. Leif Kjærgaard
fra Værløse Golf Klub havde efterfølgende lutter ros til restauratøren og personalet.
Senere på aftenen var der dans til McEwans "Hole In One Band" med blandt andet
Hugo Rasmussen.
"Ingen tvivl om at vi gerne vil gentage succesen i Uvelse Fritids Center til
næste år", siger formanden for Mølleåens Golf Klub, Geert Krøll-Schwartz, som
også gerne anbefaler Centret til andre virksomheder og organisationer, der enten
skal holde jubilæum, firmafest, sportsarrangementer eller lignende. Næsten alt
kan lade sig gøre, og der er plads til 5-600 mennesker, stor scene, dansegulv,
buffet, bar m.v.
Se her på siderne hvad Uvelse Fritids Center kan tilbyde.
Ring gerne til centerchef Finn Lillelund på 4827 8844 og få mere at vide om
"fremtidens forsamlingshus", hvor idræt, kultur, virksomheder og private kan
trives sammen.
Nedenfor ses udvalgte fotos
fra arrangementet (copyright UFC).
| ▼ Centrets facade, kort tid før
gæsterne ankommer. |
▼ Kort efter kl. 19.30 er P-pladserne
fyldt, ca. 300 biler. |
 |
 |
| ▼ Borddækning i gule farver. Gæsterne
ankommer. |
▼ Aftenens menukort. |
 |
 |
 |
| ▼ Forretten stod klar på bordene. Aften
stemning. |
▼Hovedret fra buffet, i alt 4 store
langsgående borde. |
 |
 |
| ▼ Tæt på et af de 4 buffetborde. |
▼ Ingen ventetid ved buffet'en af
betydning. |
 |
 |
| Under spisningen var der sponsorpræsentation
på storskærm. |
▼
Præmieuddeling, præmielister blev vist på storskærmen. |
 |
 |
 |
|
|