Uvelse Fritids Center under opførelse

Billeder fra det virkelige liv - byggeriet går sin gang, og på disse sider vil du kunne følge med i processen hjemme fra lænestolen. 

Billederne nedenfor er fra marts-april 2001.

24. april. Det store gravearbejde er nu så godt som færdigt.  Og brandvejen nord om centret er ved at blive anlagt.
Gravearbejdet næsten færdigt Anlæggelse af brandvej nord om centret
22. april. Møde i de smukke omgivelser ved Strenghøjgård med Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Formålet med mødet var at besigtige den hidtidige deponering og at fastlægge grænserne for restdeponeringen. Fra venstre er det Sonja Dannesboe (DN), ejeren af Strenghøjgård Peter T. Nielsen, Bent Christensen (DN), Lone Jensen (HUR) og Jørn S. Holm (UFC).  Til højre i billedet ses den nye skrænt og kløften bag denne kan anes. Som det ses er der plads til en hel del jord mere idet skrænten må gå ud til de hvide pinde i venstre side, op mod det store træ.
Møde med DN på Strenghøjgård Afmærkning af deponeringsgrænse
20. april. Nu er ca. 60% af gravearbejdet udført.  Set fra det nordøstlige hjørne ser det således ud. 
Ca. 60% af udgravningen er foretaget Udgravningen set fra nordøst
20. april. Jorden fylder efterhånden godt ude på deponeringstedet (Strenghøjgård). Her ses det fra den nordlige side.  Her ses det samme fra den sydlige side, og den oprindelige skråning er nu blevet genetableret efter jernbaneudgravningen fra 40'erne. Bemærk at den oprindelige skråning ses både forneden til højre og på den anden side af opfyldningen. 
Det fylder godt på deponeringsstedet Deponeringen falder godt ind i eksisterende skråninger
19. april. Som det ses er der godt gang i gravearbejdet. Jorden er tilsyneladende noget leret, så der kan laves ret stejle sider.  Samme situation, men her set fra den nordvestlige side. Nu er der også to gravemaskiner på pladsen.
18. april. Den opgravede jord deponeres på Strenghøjgård, Lindholmvej 5.  19. april. Efter godt en dags arbejde er hovedkloakken anlagt (lige uden for sidebygningen, under den kommende terrasse).
Deponering i fuld gang på Strenghøjgård Anlæggelse af hovedkloak
18. april. Gravearbejdet går i gang, og der startes i det nordvestlige hjørne. Samtidig begynder fa. Tage Bagger på at anlægge hovedkloakken.
Udgravningen påbegyndes Start på anlæggelse af hovedkloak
12. april. Efter første spadestik og inden påske er alt nu gjort klar til at starte gravearbejdet. Bemærk de udlagte jernplader, som lastbilerne skal bakke ud på når de skal læsses. Forpladsen er færdig, men det viste sig at vi havdefældet for lidt buske/træer. Den lille trægruppe markeret med rødhvidt bånd skal fjernes, så der bliver lidt ekstra aktivitet i påsken.
Klar til udgravning Udvidelse af forpladsen
6. april. Så er der første spadestik. Her var der også lejlighed til at se hvor centret rent faktisk kommer til at ligge, idet der var anbragt et flag i hvert hjørne. Til højre ses en del af de mange gæster som deltog i den historiske begivenhed.

De første skure og containere er ankommet. Det store skur her i forgrunden er "byggekontoret" med byggelederkontor, køkken, toilet og spiserum/mødelokale.

Første spadestik Skurbyen er ved at blive etableret
4. april. Arbejdet med forpladsen skrider frem. Nu er der endda også lavet kloakstik til det kommunale anlæg med en stor samlebrønd her under forpladsen. En lille jordbjerg er kommet til på den nærliggende mark. 
Anlæggelse af forplads Et muldbjerg vest for centret (til senere genanvendelse)
2-3. april. Skanska startede med afrømning af muld, og i dag den 3. april er dette arbejde næsten tilendebragt. Her ses byggegrunden fra øst mod vest.  Muldjorden er deponeret på marken vest for byggegrunden, og set herfra ser det hele sådan ud. Bemærk at landmåleren er i fuld gang med at sætte bygningen af.
Mulden er næsten rømmet af Mulden er rømmet af, her set fra muldbjerget
10. marts tyvstartede vi med de første jordarbejder: Klargøring til byggeplads m.v. under ledelse af Hans Reichhardt. En af de morgenfriske og glade UFC-aktivister.
Vi skal selv rydde og gøre plads til skurby En glad UFC-aktivist
Den gamle rulleskøjtebane måtte lade livet - men kan muligvis genopstå andetsteds. Også petanque banen var i vejen, og skal flyttes til et andet sted på anlægget. 
Den gamle rulleskøjtebane må lade livet Petanque-banen er midlertidigt nedlagt og deponeret

Tilbage til start for nyeste projektbilleder     Tilbage til start for denne side