KUL
Kulturforeningen Uvelse-Lystrup

Program 2006/2007

 

Alle arrangementer foregår i Uvelse Fritids Center, Gørløsevej 6A, Uvelse

 

KUL er en upolitisk forening – baseret på frivilligt arbejde, hvis formål er lokalt at idéudvikle, igangsætte og gennemføre aktiviteter og arrangementer med kulturelt indhold. Foreningen blev stiftet i 2002.

 

Et medlemskab af KUL koster kun kr. 150,- pr. sæson for en husstand. Som medlem af KUL er du med til at støtte det lokale sammenhold og et lokalt initiativ - samtidig opnår du medlemsrabat på vore arrangementer.

 

Klik her for indmeldelse.

 

Har du forslag til fremtidige arrangementer, ture, foredrag eller lignende, eller har du lyst til at stable dit eget arrangement på benene, så kontakt os.

 

Vi hører også gerne fra dig hvis du har lyst til at give en hånd med ved de enkelte arrangementer.

 

Sæt datoerne i kalenderen, og se fremover efter KUL's opslag om de enkelte arrangementer i Brugsen og UFC samt indlæg i Rekorden.

 

Vel mødt til en interessant, festlig og hyggelig sæson.

 

 

Søndag. d. 24. september 2006, kl. 13.00

 

Oplevelsestur i Lystrup Skov

v/ naturvejleder Steffen Springborg

 

 

Vi mødes ved naturlegepladsen i Lystrup Skov og følges med Steffen Springborg rundt i skoven, hvor vi taler om de ting, vi finder undervejs.

Turen slutter ved bålpladsen ved engen ca. kl. 15.00, hvor der vil være tændt bål og børnene kan lave snobrød. Der kan købes øl og vand.

Pris pr. familie: Medlemmer gratis / ikke-medlemmer kr. 50,-

 

 

Torsdag d. 26. oktober 2006, kl. 19.00

 

Foredrag – Da Vinci Mysteriet – fakta bag bogen

v/ Dan H. Andersen, forfatter og historiker

 

Dan Browns bestseller er en af alle tiders mest sælgende og kontroversielle bøger, ikke mindst fordi den hævder, at Jesus og Maria Magdalene havde et forhold, at hun var en langt vigtigere skikkelse, end det fremkommer af evangelierne og at kirken gennem 2000 år har undertrykt sandheden.

I foredraget analyserer Dan H. Andersen kilder og fakta til bogen, herunder hvad vi ved om den mystiske loge Sions Priorat, Leonardo da Vinci og forholdet mellem Jesus og Maria Magdalene.

Pris: Medlemmer kr. 50,- / ikke-medlemmer kr. 75,-

 

                     

                     

                     

                     

                     

                     

                     

                     

                     

Torsdag d. 16. november 2006, kl. 19.00

 

Vinsmagning

v/ Lars Reitz Petersen

 

            Foredraget bliver en hyggelig og uhøjtidelig aften med introduktion af forskellige grundbegreber, såsom opbevaring af vin, serveringstemperaturer og vigtigheden af et godt vinglas. Vinmæssigt skal vi det meste af kloden rundt. "Den nye Verden" (d.v.s. vinlande udenfor Europa) har taget os med storm, med deres charmerende og let tilgængelige stil.

Vi skal også smage det, der prøves at efterligne, nemlig de europæiske forbilleder. Vi kommer til at smage 8 forskellige vine.

Pris: Medlemmer kr. 160,- / ikke-medlemmer kr. 180,-

 

Søndag d. 10. december 2006, kl. 16.00

Juletræsfest

 

          Pris: Børn – inkl. slikpose: medlemmer kr. 25,- / ikke-medlemmer kr. 35,-

                  Voksne: medlemmer kr. 40,- / ikke-medlemmer kr. 50,-

 

16. januar 2007 og efterfølgende 3 tirsdage

 

Argentinsk Tango

v/ instruktør Peter Therkildsen

 

Argentinsk tango er ikke som europæisk tango men en meget blødere, improviseret dans, hvor manden fører og kvinden følger.

Lær den grundlæggende teknik, eksperimentér og leg i dansen, hvor alle trin i princippet er tilladt.

 

Tag udfordringen op – alle kan deltage.

Pris pr. par: Medlemmer kr. 200,- / ikke-medlemmer kr. 275,-

 

 

 

 

Torsdag d. 1. februar 2007, kl. 19.00

 

Foredrag – Børn er ikke en sygdom

v/ Marcel Spielmann, klinisk psykolog

 

Moderne forældre er så usikre på deres egen rolle, at de går rundt med kronisk dårlig samvittighed over ikke at gøre tingene godt nok. "Lad være med det!" siger Marcel Spielmann. "Børn bliver altid anderledes end ventet.

Hvorfor ikke bare lade sig overraske?"

          Marcel Spielmann nærmest opfører komiske hverdagssituationer, som rammer plet på alle tilhørere.

           

Pris: Medlemmer kr. 50,- / ikke-medlemmer kr. 75,-

 

 

Søndag d. 18. februar 2007

 

Fastelavnsfest med tøndeslagning

 

 

          Pris: Børn – inkl. sodavand og slikpose: medlemmer kr. 25,- /

          ikke-medlemmer kr. 35,-

          Voksne – inkl. kaffe og bolle: medlemmer kr. 40,- /

          ikke-medlemmer kr. 50,-

 

 

 

 

 

Fredag d. 9. marts 2007, kl. 19.00

 

"Sammenrystnings"fest med buffet og dans

 

KUL inviterer i samarbejde med Brødeskov Borgerforening til en rigtig hyggelig aften.

 

                5-mandsbandet "Divaneser" spiller og synger dansevenlige hits fra 70’erne og frem til i dag, bl.a. af Thomas Helmig, Robbie Williams, Abba, Ray Dee Ohh, Sanne Salomonsen, Shu Bi Dua.

                 

                Indgang for ikke-spisende fra kl. 21.00.

 

Pris inkl. buffet: Medlemmer kr. 225,- / ikke-medlemmer kr. 275,-

Pris ekskl. buffet: Medlemmer kr. 100,- / ikke-medlemmer kr. 150,-

 

Ret til overraskelser i sæsonens program forbeholdes