|
|
|
Søndag den 28. december 2003
Groft indbrud i Uvelse Fritids Center
I nat har endnu ukendte gerningsmænd foretaget indbrud i centret på en særdeles grov måde, men indbruddet har ikke givet noget udbytte.
Målet for indbruddet har tydeligvis været centrets kontor, og gerningsmændene må have troet at der var store værdier derinde, hvis man ser på de hensynsløse metoder der blev taget i brug. Heldigvis er kontoret godt fysisk sikret, og det lykkedes ikke forbryderne at komme ind på kontoret.
Som det fremgår af foto nedenfor, så skaffede gerningsmændene sig adgang til centret ved at kaste en stor kampesten mod begge centrets hoveddøre, hvorved både glas og dørramme blev ødelagt. Det viste sig derefter ikke muligt at sparke døren ind til kontoret, da den har monteret en sikkerhedslås, så derfor gik man løs udefra på ydervæggen ind til kontoret. Også her måtte forbryderne give op, da denne væg også er sikret på indersiden. I forvejen er vinduet sikret med et kraftigt gitter.
Alt i alt har gerningsmændene brugt megen energi og forøvet skader for over 20.000 kr., men heldigvis har de ikke fået noget ud af det.
Hvis nogen har set eller hørt noget, eller har mistanke til noget, så ring til undertegnede omgående på 48278844 eller til Hillerød Politi på 48261448.
UFC/Finn Lillelund
Foto af indgangspartiet og vinduet ind til kontoret efter det grove indbrud
|