Nyt fra Caféen

26. maj 2010

Sommerpause til onsdagsspisning på grund af manglende kokke-ressourcer. Uvelse Børnehuse har efter en forældreafstemning opsagt madordningen til børnehavebørnene pr. 30. august 2010, og derfor har vi valgt ikke at ansætte en afløser for kok Kim Petersen, som ikke kunne fortsætte efter den 17. maj. Derfor kan vi ikke afse kokke-ressourcer til onsdagsmad før primo september.

 

 

14. maj 2010

Aflysning af onsdagsspisning den 19. maj

Kim har fået nyt arbejde, og kan derfor ikke hjælpe os som tidligere, og netop på onsdag er han udenlands med sine nye kolleger. Henrik er derfor alene i køkkenet, og hans ben kan ikke holde til en hel dag, som starter kl. 7 morgen med maden til børnehaverne.

Vi har ansat en afløser for Kim, men denne kan ikke tiltræde før primo juli. Vi regner dog med at kunne servere mad næste ondsag den 26. maj.

 

1. maj 2010

Genoptagelse af onsdagsspisningen

Onsdag den 5. maj genopstår onsdagsspisningen, og det markeres med efterfølgende gratis underholdning af en kendt "trubadur" fra kl. 20 - 21.  For at kunne fastholde onsdagsspisningen fremover er det et krav, at det ikke må give underskud, og derfor har en lokal ven af UFC (Freddie Franck) taget initiativ til at mobilisere et antal frivillige hjælpere, som skal stå for servering/afrydning/opvask m.v. om onsdagen. Klik her for at se plakaten.

 

28. februar 2010

Reduktion i åbningstiden

Fra den 1. marts sker der en mindre reduktion i åbningstiden på hverdage, idet bestyrelsen indtil videre har fastsat den ugentlige åbningstid på hverdage til 12 timer for at reducere personaleomkostningerne. Centerchefen fordeler herefter åbningstiden på de enkelte dage efter en vurdering af antal brugere m.v.

 

2. februar 2010

Køkkenchefen fraværende i mindst 8 uger

Henrik må ikke støtte på benet i 8 uger, så der går 7 uger mere før han fysisk kan komme på besøg, og endnu længere tid før han forventes at kunne påbegynde arbejdet i fuldt omfang. Det betyder at vi indtil videre må aflyse onsdagsmaden.

 

28. januar 201

28 børn fra "Kornblomsten" til middag

I dag var børnehavebørnene fra børnehuset "Kornblomsten" på café for at spise nylavet varm mad til middag. Det her i UFC Caféen, og de fik mørbradgryde m/ris, som de var meget glade for. Alle de andre børn fik samme ret, dog serveret i deres respektive huse.

Næste torsdag er det  børnene fra "Krudthuset", der spiser i caféen, og sådan skiftes der fremover.

Klik her for at se denne og næste uges menu for børnehusene.

 

25. januar 2010

Køkkenchefen er kommet til skade, har brækket det ene underben

Det glatte føre har kostet Henrik et brækket ben. Uheldet skete i går søndag, og han blev opereret søndag aften. Om nogle dage ved vi mere om  hvor længe vi skal undvære ham, men allerede nu har vi valgt at aflyse dagens ret på onsdag den 27. januar.

 

4. januar 2010

Varmdriksautomaten sendt til reparation, lånemaskine installeret

Problemerne med maskinen er tilsyneladende alvorlige, og den er sendt på værksted. I stedet er der installeret en lånemaskine.

 

20. december 2019

Varmdriksautomaten sendt til reparation, lånemaskine installeret

Problemerne med maskinen er tilsyneladende alvorlige, og den er sendt på værksted. I stedet er der installeret en lånemaskine.

 

3. december 2009

Julebuffet aflyses pga. sygdom

Køkkenchefen er blevet influenza-ramt, og derfor aflyses julebuffet fredag den 4. december. Tilmeldinger vil blive flyttet til fredag den 11. december efter aftale.

 

26. november 2009

Varmdriksautomaten er fungerer igen

Der har været problemer med kaffebryggeren i automaten, men nu virker den igen. Samtidig er kaffestyrken justeret, da det normale bryg (uden tryk på ekstra) var lovlig tynd. Prøv den og lad os få din kommentar.

 

12. november 2009

Multirum er nu for børnefamilier.

Indtil videre er multirummet for børnefamilier. Så ser vi hvordan det går. 

 

5. november 2009

Idræt, børn og støj, ro og fred.

Det kan være svært at gøre alle brugere tilpas i en fælles idrætshal og forsamlingshus. Især om onsdagen, hvor der foregår mange forskellige ting (spisning, aerobic, badminton m.v.) samtidig med at børnene jo ikke kan sidde stille. I går var det dog særlig slemt, hvor nogle mindre børn havde lidt for meget gang i den med et for højt lydniveau i caféområdet og på balkonen.

Alle skal kunne være her på en rimelig måde, og vi overvejer derfor nogle "regler" med tydelig skiltning:

Multirum 1 er for dem, der vil spise i fred og ro, og uden mindre børn.

Caféområdet er for børneforældre, idrætsfolk og andre, som foretrækker at spise i et sådant "miljø", og som kan tåle at der vises fjernsyn for børn i et hjørne af lokalet (fra sofagruppen).

Opfordring til forældrene om at styre deres især mindre børn væk fra overdreven støjelig adfærd.

Direkte forbud mod selvbetjening ved buffeten for børn under en vis alder

 

4. november 2009

Aflysning af Sjov Fredag.

Vi synes selv at vi, sammen med Uvelse IF's gymnastikinstruktører,  havde skruet et spændende og sjovt arrangement sammen på fredag, og vi mener også at vi havde annonceret det i god tid, men der kom for få tilmeldinger og vi måtte aflyse. 

Vi havde sat et minimum på ca. 40 voksne, men vi vil prøve igen i starten af det nye år (januar eller februar).  

 

10. oktober 2009

Dagens ret "ud af huset" til afhentning kl. 17.30.

I praksis har det vist sig svært både for personale og kunder at afvikle "ud af huset" på grund af den meget store travlhed i tidsrummet kl. 17.30-18.30. Derfor indfører vi nu denne mere faste regel for afhentning hvis man vil være sikker på mad: Bindende bestilling skal ske senest på dagen kl. 9, og vort personale pakker det bestilte antal portioner klar til afhentning kl. 17.30.  Venter man for længe med at hente, bliver maden desværre kold. Ved bindende tilmelding forstås, at man hæfter for betalingen uanset om maden bliver afhentet eller ej.

Vi er naturligvis fleksible, så man kan gerne ringe senere på dagen på tlf. 48215777, men vi kan ikke love noget på forhånd.

 

9. oktober 2009

Flere pladser om onsdagen.

Vi tager nu multirum 1 i brug til onsdags spisningen på de dage, hvor det er ledigt. Dette lokale vil blive forbeholdt for de der ønsker at spise i fred og ro med lav hyggemusik, men ingen mindre børn og med ingen "støj" fra gymnastikken i salen. Mad buffeten og salg vil dog fortsat være i caféen.

 

8. oktober 2009

Rekord til onsdagsmad.

I går blev der solgt 67 kuverter med græskarsuppe og kylling, hvilket er rekord.  De sidste 4 onsdage har der været mere en 40 til spisning hver gang, heraf et pænt antal "stamkunder", så det glæder os meget at kunne notere denne aktivitet som blivende.

I næste uge er det skolernes efterårsferie, men uanset dette så kan man spise en god middag her i caféen den dag sammen med børnene.

 

1. oktober 2009

Spar på sukker og promiller.

Nu fører caféudsalget isvand på kande inkl. opfyldning (pris 10 kr.), samt lys øl og helt alkoholfrit øl. I forvejen føres der et antal light-

udgaver af diverse sodavand.  Man kan dog stadig få et glas koldt vand uden beregning.

 

24. september 2009

Høst arrangement aflyst.

På grund af alt for få tilmeldinger har vi aflyst høst arrangementet i morgen fredag.  Ærgerligt nok, da vi selv syntes at vi havde lavet et attraktivt arrangement, også for børnefamilier. Vi havde sat en grænse på ca. 50 deltagere, og der var under 10 tilmeldinger. En af årsagerne må være, at vi var for sent ude med plakaten og annonceringen, og det vil vi gøre meget bedre fremover. Kom gerne med dit/jeres input til os om hvad vi i øvrigt gjorde forkert, e-mail cafe@ufc.dk eller tlf. 48215777.

 

21. september 2009

Høst arrangement og menuplan for oktober .

I weekenden er der omdelt plakat for høstarrangementet på fredag, og på bagsiden af plakaten findes en oversigt over dagens ret på onsdage for hele oktober. Bemærk at der også serveres dagens ret i skolernes efterårsferie.

Klik her for at se plakaten. Klik her for at se menu oversigten.

 

14. september 2009

Høst arrangement den 25. september.

Vi fortsætter med et månedligt forsamlingshus arrangement, og det næste i rækken bliver i høstens tegn og holdes fredag den 25. september. Der vil blive fokus på rigtig god mad, fælles hygge og levende musik, samt aktiviteter for børnene i salen styret af Uvelse Idrætsforenings gymnastikinstruktører.

Plakat for arrangementet vil foreligge på fredag, og den bliver husstandsomdelt i weekenden, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

27. august 2009

Sommerens grillaftener har været en pæn succes

De 3 grillaftener, som har været holdt hen over sommeren, har været en pæn succes. Samlet har besøgstallet været langt over 100 personer, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, herunder navnlig stor tilfredshed med kokkens præstationer.  

Vi kunne også notere at flere "nye" ansigter fra byen deltog, og vi håber at se endnu flere ved kommende arrangementer.

 

25. august 2009

Husk tilmelding til grillaften 3

Det gøres nemmest på tlf. 48215777 (læg evt. besked) eller cafe@ufc.dk. Vi forbeholder os ret til at aflyse hvis der ikke kommer mindst 25 tilmeldinger senest torsdag kl. 12.

 

24. august 2009

Fodbold på storskærmen, FCK onsdag og Brøndby og OB torsdag

Det bliver en stor fodbold uge på storskærmen, hvor FCK onsdag kan kvalificere sit til Champions League, medens Brøndby og OB torsdag kan kvalificere sig til den nye Euro League.

 

12. august 2009

Mindre prisstigninger træder i kraft fra i dag

Vore indkøbspriser er steget i løbet af det seneste års tid, og vi mister desværre også en del pantflasker, som brugere og publikum - bevidst eller ubevidst - tager med sig, på trods af skiltningen. Derfor gælder der nye priser fra i dag, men prisstigningerne er beskedne.

 

10. august 2009

Sommerfest overtager caféudsalget 13.-15. august

I forbindelse med årets store sommerfest er det sommerfest arrangøren (Uvelse IF), der driver caféudsalg m.v. i samarbejde med UFC, som er ansvarlig i forhold til myndighederne (næringsbrev, bevilling, fødevarer m.v.).  

 

29. juli 2009

Nyt koncept for dagens ret på onsdage

Dagens ret om onsdagen har været en gedigen succes, og der kun en enkelt gang været under 30 gæster på en onsdag. Der har derfor undertiden været spidsbelastninger, som har medført ventetid for gæsterne og  stress i køkkenet.

Efter sommerferien - fra onsdag den 12. august - vil vi derfor prøve et anderledes koncept. I stedet for den hidtidige tallerkenservering vil dagens ret blive serveret på en mini-buffet, hvorfra der så er høflig selvbetjening når man har købt tallerken og bestik for 65 kr. pr. person (børn under 12 år dog uændret 35 kr.) samt drikkevarer m.v. i caféudsalget.

Oftest vil der være 2 retter, og man kan spise alt det man har lyst til. Vort mål med ændringen er at smidiggøre arbejdet i køkkenet og samtidig formindske ventetiden for kunderne.

 

26. juni 2009

Sommerlukning

Caféudsalget holder lukket i skoleferien og åbner fra mandag den 10. august, dog afhængig af aktiviteter på boldbanen og i salen.

 

1. juni 2009

Caféudsalget sælger is - og tager imod bestillinger på islagkager m.v.

Flere har spurgt hvorfor man ikke kan købe is i caféudsalget, og nu sker der noget: Vi er blevet forhandler af Hansens FLØDEIS, som man tidligere også kunne købe i Uvelse Brugs. Det er vi glade for, da vi i hele vort sortiment prøver at arbejde hen mod sundere og mindre usunde varer. Det er en lidt dyrere kvalitets is, men den smager rigtig godt, og der er også økologisk is til børnene.

OBS! Vi tager gerne imod bestillinger på kvalitets is i litervis og flotte islagkager.

Klik her for at se det fulde sortiment fra Hansens FLØDEIS.

Klik her for at se Alt for Damernes bedømmelse af Hansens FLØDEIS, herunder isæt testens topscorer: "Hansens Uskyldige" børneis.

 

 

Hit Counter