|
Historik
|2003|2002|2001|2000|1999|1998|1997|1996|1995|1994|1993|1990|1988
|
|
Dato |
Emne |
|
|
|
|
28.12.03 |
Info:
Groft indbrud natten til i dag, søndag.
I
nat her der været et groft indbrud
her i centret, hvor nogle ukendte gerningsmænd har forsøgt at trænge ind på
centrets kontor. Først smadrede de glassene og rammerne i vore yderdøre med en
stor kampesten, hvorefter de forsøgte at sparke døren til kontoret ind, og
da det ikke var muligt, forsøgte de at bryde igennem ydervæggen ind til
kontoret!
Heldigvis
lykkedes det ikke, så vandalerne fik ikke noget udbytte, udover at de fik
ødelagt for mere end 20.000 kr.!
Det må antages at indbruddet er udført af
personer med et vist lokalkendskab, og eventuelle oplysninger bedes givet
til centerchef Finn Lillelund eller nærmeste politi.
Klik her
for at få yderligere oplysninger og foto.
|
|
16.12.03 |
Salg:
Entreprenør Dan Jørgensen tegner sponsorat.
Vi byder velkommen til Entreprenør &
Anlæg Dan Jørgensen A/S som sponsor i UFC (reklameskilt i salen). Vi takker og glæder os til
det fremtidige sponsorsamarbejde.
Dan Jørgensen støttede også UFC ved at tegne en
sølvplakette i forbindelse med etableringen af UFC.
|
|
15.12.03 |
Info:
Lysarmaturer sikres.
I denne uge er den oprindelige leverandør
af armaturerne til salen i færd med at montere ekstra wirer med dobbelte
wirelåse, således at armaturerne sikres effektivt mod at falde ned. Arbejdet
udføres i dagtimerne, og salen kan således anvendes næsten normalt om
aftenen. Arbejdet forventes færdigt senest på torsdag den 18. december.
|
|
13.12.03 |
Info:
Færdiggørelse omkring centret.
I forbindelse med opstilling af
stålcontaineren har vi haft besøg af en lokal entreprenør, som har foretaget
nogle jordarbejder på nord- og nordvestsiden. Renden nord for brandvejen er
etableret, og der er lagt muld på begge sider. Desuden er der etableret en
sti langs rampen og en kørevej, således at tungere køretøjer kan køre hen
langs rampen og med kran løfte grej ned til porten til salen. Endelig er
jordbunken på den østlige parkeringsplads fjernet. En af de nærmeste dage
vil der blive lagt fliser på arealet fra spillerudgangen og frem til stadion
(øst for petanquebanen).
|
|
12.12.03 |
Info:
Opstilling af stålcontainer.
Der er nu blevet opstillet en container
på nordvest siden af centret (ved rampen ned til salen). Containeren skal på
midlertidig basis bruges til opbevaring af alt udendørs inventar, udstyr,
redskaber og værktøj (terrassemøbler, græsslåmaskine, buskrydder,
haveredskaber etc.). Til foråret vil den blive malet i en mindre
iøjnefaldende farve.
|
|
6.12.03 |
Salg:
Reklamesponsorer forlænger.
Vi kan med glæde meddele at følgende har
forlænget deres sponsorat med yderligere et år: Kaels El & Data, Slangerup -
Slangerup Sport - Franck Geoteknik AS, Slangerup.
Vi takker for tilliden og ser frem til et
fortsat godt sponsorsamarbejde.
|
|
4.12.03 |
Salg:
Tandlæge Lars Jessen tegner sponsorat.
Vi byder velkommen til Tandplejecentret
Støden v/tandlæge Lars Jessen som sponsor i UFC (reklameskilt i salen). Vi takker og glæder os til
det fremtidige sponsorsamarbejde.
|
|
1.12.03 |
Info:
Ny
Ris/Ros-formular.
Der er nu udarbejdet en ny formular, der
både kan fungere som input i den opstillede ris/ros-kasse, og som
evalueringsskema ved arrangementer (selskaber, firmafester, møder, kurser og
idræt m.v.).
Klik her
for at gå til vor ris/ros-side og se formularen, som tillige kan udlæses til
efterfølgende udfyldelse og returnering til UFC.
|
|
25.11.03 |
Info:
Reklamekampagne i lokalaviser.
En ny reklamekampagne er sat i gang under
sloganet "Hold da helt fest - i Uvelse Fritids Center". Der er tale om nogle
mindre annoncer, som primært vil blive indrykket i omegnens lokalaviser,
samt hver fredag i Frederiksborg Amts Avis på siden "Go' Fornøjelse". Vi vil
gerne gøre endnu flere opmærksomme på vore selskabslokaler og faciliteter i
øvrigt.
|
|
24.11.03 |
Info:
Lysarmatur i salen faldt ned.
I fredags skete der noget, som ikke burde
kunne ske: Under aftenens indendørs fodbold blev et armatur ramt hårdt,
hvorefter det faldt til gulvet med et ret stort brag. Lykkeligvis kom ingen
til skade ved uheldet.
Vi har naturligvis omgående bedt vor leverandør
se på armaturerne, og indtil videre er indendørs fodbold for mænd og drenge
over 15 år suspenderet.
|
|
18.11.03 |
Salg:
Uvelse Brugs tegner sponsorat.
Vi byder velkommen til Lokalbrugsen i
Uvelse som sponsor i UFC (reklameskilt i salen). Vi takker og glæder os til
det fremtidige samarbejde.
|
|
17.11.03 |
Info:
50 til vinsmagning i fredags.
Hele 50 personer havde tilmeldt sig
vinsmagningen i fredags, som var arrangeret af Kulturforeningen KUL. Det var
Holdte Vinlager der stod for selve smagningen, og det var en stor succes.
Hvis man skal tro foreningens formand Tina Blichfeldt, så kommer der flere
vinsmagninger i fremtiden
|
|
17.11.03 |
Salg:
Direct mail til virksomheder.
Her i weekenden er der udsendt knap 200
salgsbreve til virksomheder i Slangerup og omegn under temaet "Hold det
næste arrangement i Uvelse Fritids Center". Måske har enkelte af de lokale
virksomheder endnu ikke planlagt deres julefrokost.
Klik her for at se kopi af brevet.
|
|
15.11.03 |
Info:
Tælleren har passeret 20.000.
Mere end 20.000 besøg har der nu været på
vor hjemmeside www.ufc.dk siden
starten i 1999, og halvdelen har besøgt os inden for det seneste år,
svarende til knap 30 om dagen i gennemsnit. Hvis samme person
besøger siden flere gange om dagen tæller det kun én gang.
|
|
11.11.03 |
Salg:
Vognmand Jørgen Olsen tegner sponsorat.
Vi byder velkommen til vognmand Jørgen
Olsen som sponsor i UFC (reklameskilt i salen). Vi takker og glæder os til
det fremtidige samarbejde.
|
|
8.11.03 |
Caféen:
Klippekort med 10 klip til Dagens Ret.
Om kort tid bliver det muligt at købe et
klippekort til 500 kr. inkl. moms, hvor ét klip gælder for én portion dagens
ret (normalpris 54 kr.).
Klik
her for at se mere om alt dette i Kims egen "klumme".
|
|
6.11.03 |
Caféen:
Status over initiativer.
Som et resultat af spørgeskema
undersøgelsen er der sket nogle ændringer og sat en række nye ting i gang:
1. Quick menu giver større udvalg og gode
hurtige alternativer til fast food.
2. Rum adskillelse med flytbare reoler, som har
fået en positiv modtagelse.
3. Flytning af TV til andet lokale i
"spisetiden".
4. Normalt mulighed for at spise i multirum 1
(fra mandag den 8. november).
5. Ændring af dagens ret til foreløbig at gælde
for en uge.
Klik
her for at se mere om alt dette i Kims egen "klumme".
|
|
28.10.03 |
Info:
Opdeling af aktivitetssalen.
Vi har indgået aftale om montering af en
variabel rumadskillelse i salen i form af en såkaldt miljødug, som vil blive
opsat på en skinne i hver side af salen. På den måde vil salen kunne deles i
to, så der kan foregå forskellige ting samtidig uden at genere hinanden.
F.eks. kan der trænes volleyball eller basketball mens der samtidig spilles
badminton på 4 baner. Muligheden for opdeling forventes at fungere primo
2004.
|
|
27.10.03 |
Salg:
Novo Nordisk afholder kursus i UFC.
Vi har fået Novo Nordisk som kunde, og
der er indgået aftale om kurser for knap 100 medarbejdere. I fredags var her
63 personer, og det fungerede fint og til kundens tilfredshed. Morgenmad og
frokost i caféen og kursus i multirum, herunder gruppearbejde.
|
|
22.10.03 |
Salg:
Kampagne for at sælge de sidste guld- og sølvplaketter.
Det er nu tid til at få solgt de sidste
plaketter, og malermester Jesper Engel har allerede købt en sølvplakette,
hvilket vi takker for. Som mange ved selvsyn har konstateret, så fremstår
plaketterne særdeles markant i centret, og er virkelig noget der vækker
opmærksomhed. Der kan derfor nemt blive rift om de resterende plaketter, så
ring hellere i dag frem for at vente til i morgen på tlf. 48 27 88 44.
Klik her
for at se fotos m.v.
|
|
21.10.03 |
Salg:
UFC med i katalog fra Sports International AB.
UFC har indgået aftale med det svenske
firma, som arrangerer træningslejre for svenske fodboldklubber i flere
lande, herunder Danmark. Deres "sæson" er foråret medio marts til medio
april, hvor det kniber med græsbaner oppe i Sverige, og vi håber på at nogle
ungdomshold finder os attraktive som træningslejr.
Klik her
for at se et uddrag fra kataloget, hvor UFC er med.
|
|
20.10.03 |
Info:
UFC Caféens restauratør i trafikulykke.
En ulykke kommer sjældent alene, siger
man, og efter nattens indbrud er vor restauratør Kim Petersen kørt galt med
bilen på vej til dagens indkøb. Efter trafikulykken er han indlagt på
hospitalet til nærmere undersøgelse.
Indtil videre er caféen lukket.
|
|
20.10.03 |
Info:
Indbrud i køkkenet, slush-ice maskine stjålet.
I nat kl. 00:51 var centret udsat for et
vel planlagt indbrud, hvor man alene gik efter caféens slush-ice maskine.
Intet andet blev rørt. Maskinen vejer ca. 50 kg, så der har været flere om
jobbet. Den er af fabrikat "ELMECO", model
"FC3", mørkegrønt chassis, har 3 saftbeholdere i klart plastik, og har
serienummer "02040 1943".
Tilsyneladende har "nogen" bestilt en sådan let
brugt maskine til en billig pris, hvor man så ellers gør det. Herefter har
et professionelt sjak udført opgaven, formentlig efter forudgående besøg på
stedet for at rekognoscere.
Fra alarmen gik til centrechefen var på stedet
gik der under 10 minutter, så det er gået stærkt. En varebil har været
parkeret på stien bag hækken langs vejen, og den kørte bort lige efter at
centerchefen kom, men regn/slud gjorde at sigtbarheden var for lav til at se
hvor bilen kørte hen, så det var ikke muligt at sætte efter bilen.
Hvis nogen har set noget, eller hvis man kender
et sted, som pludselig har fået installeret en ny "brugt" slush-ice maskine
af ovennævnte fabrikat, så ring til os på tlf. 48 27 88 44 eller til
Hillerød Politi på tlf. 48 26 14 48.
|
|
17.10.03 |
Info:
Andespil i UFC.
Søndag den 2. november kl. 14 afholder
Uvelse Venstre sit årlige andespil, og denne gang sker det i salen, så der
er god plads til alle.
Se mere på www.uvelsevenstre.dk.
|
|
15.10.03 |
Info:
Ny postkasse - kr. 1.600.
På grund af det tidligere omtalte hærværk
har vi måtte anskaffe en ny postkasse, pris ca. 1.600 kroner! De penge kunne
være blevet brugt til et bedre formål.
Den nye postkasse vil blive sat op en af de
nærmeste dage.
|
|
13.10.03 |
Info:
Resultat af spørgeskema undersøgelsen.
Nu foreligger resultatet af
undersøgelsen, og den viser generelt stor tilfredshed med UFC og dets virke.
Knap 70% mener at UFC fungerer godt i lokalsamfundet, og kun 3% mener at UFC
fungerer dårligt. Også caféen har fået et godt resultat, dog med nogle
kritikpunkter, som der allerede er taget aktion på.
Klik her
for at se resultatet i grafisk form for den del, der omfatter UFC.
Resultatet for caféen vil blive behandlet på caféens hjemmeside snarest.
|
|
8.10.03 |
Info:
Ros og ris kasse.
Vi har lånt kommunens ros og ris kasse i
en periode, og den er nu opstillet i foyeren lige ved trappen. På en hylde
under kassen vil der være en formular, som kan anvendes efter behov.
Nu ser vi frem til at modtage input fra brugere,
kunder, leverandører og andet godtfolk, så vi kan blive endnu bedre til
vores arbejde.
Alle henvendelser vil blive behandlet og lagt
ind her på siderne, dog forbeholder vi os ret til ikke at bringe anonym
useriøse kritik. Klik her for at se
ros/ris-siden.
PS! Husk at caféen i forvejen har sin egen
elektroniske ris og ros kasse. Klik
her for at give caféen ris, klik
her for at give den ros.
|
|
6.10.03 |
Info:
Postkasse hærværk.
Natten til i dag har ukendte vandaler
revet vor postkasse op af jorden og efterfølgende voldtaget den skammeligt.
Det er sket efter kl. 23.30 i går søndag. Det må være en noget speciel
fornøjelse at gå løs på en postkasse.
|
|
27.9.03 |
Café:
100 spørgeskemaer registreret.
Svarprocenten ved spørgeskema
undersøgelsen blev på ca. 20, hvilket betyder at vi kan betragte den som
repræsentativ, og vi iler med at sige tak til de mange som har svaret.
Resultatet vil blive behandlet på UFC
bestyrelsens næste møde, hvorefter det vil blive offentliggjort. Vi kan dog
allerede nu oplyse at 68% af respondenterne mener at UFC fungerer godt i
lokalsamfundet, og at der er 3% som mener at UFC ikke fungerer godt.
|
|
26.9.03 |
Info:
Revner i gulv i sal.
Vor gulvleverandør har udbedret et par
revner i gulvet, hvorefter der kun resterer justering af nogle få brædder i
enderne, hvilket først kan ske når luftfugtigheden falder om 1-2 måneder.
Problemerne med flanger og bøsninger til fodbold og volley vil blive løst
meget snart.
|
|
24.9.03 |
Café:
Kontrolbesøg af fødevarekontrollen.
UFC Caféen har i dag haft uvarslet besøg
af fødevarekontrollen og på ny fået en meget bredt smilende "Smiley", dvs. ingen
anmærkninger. Kontrolrapporten er ophængt i caféen.
|
|
22.9.03 |
Info:
97 spørgeskemaer er modtaget.
Vi har nu modtaget 97 spørgeskemaer
retur, og er i fuld gang med at registrere svarene. Mere om dette snarest
muligt.
|
|
9.9.03 |
Info:
Jeannette Kjær Jensen udtræder af bestyrelsen.
Kulturforeningen KUL's udpegede
repræsentant i UFC's bestyrelse Jeannette Kjær Jensen har meddelt, at hun af
private årsager trækker sig ud af UFC's bestyrelse med omgående virkning. KUL vil snarest muligt
udpege en anden repræsentant.
|
|
8.9.03 |
Info:
51 spørgeskemaer er modtaget her til morgen.
Her godt en uge efter omdeling af
spørgeskemaet, er der kommet 51 retur i udfyldt stand. Vi håber at der
der kommer en del flere, da en større del af de ca. 400 husstande i selve
Uvelse og Lystrup gerne skulle svare. UFC må være noget der interesserer
mere end 10%!
|
|
4.9.03 |
Info:
Spørgeskemaer kommer retur i pænt antal.
Efter weekendens omdeling af op mod 600
spørgeskemaer er der god gang i returneringen, og vi håber at det vil
fortsætte frem til afleveringsfristen, som er onsdag den 17. september.
Af tekniske og ressourcemæssige årsager annulleres den annoncerede mulighed
for at besvare skemaet direkte her på siderne, men skemaet kan naturligvis
fortsat ses og eventuelt udskrives herfra.
Klik
her for at se følgebrev og spørgeskema, samt eventuelt at udskrive
skemaet.
|
|
29.8.03 |
Info:
Spørgeskema udsendes denne weekend.
UFC’s bestyrelse har besluttet at spørge
beboerne i lokalsamfundet Uvelse/Lystrup om, hvordan de synes fritidscentret
som helhed fungerer til hverdag og fest, samt om hvordan de oplever de
tilbud og den service, de får i UFC Caféen.
Skemaet vil blive omdelt til alle husstande i
lokalområdet Uvelse/Lystrup i den kommende weekend, og vi håber at alle vil
tage godt i mod det.
Det er meget vigtigt at så mange som muligt
udfylder og returnerer spørgeskemaet, uanset om det er med ris eller ros,
for at sikre at resultatet bliver repræsentativt.
Klik
her for at se følgebrev og spørgeskema, samt eventuelt at udskrive
skemaet.
|
|
27.8.03 |
Info:
Varmt vand i bruserne.
Lige siden centrets ibrugtagning har der været problemer med justering af
det varme vand i bruserne. Der blev foretaget mange indstillinger, men kort
efter var vandet igen for varmt, ny justering, nye klager osv. - det
virkede som om der var nisser på spil. Fabrikanten af brusersystemet blev
hidkaldt, og denne kunne oplyse at der manglede kontraventiler (!). Herefter
startede diskussionen om hvem der var skyld i det (var det med på tegningen,
var det beskrevet andetsteds, eller var det overhovedet med i tilbudet?),
men i dag er de famøse kontraventiler blevet monteret og brusesystemet
justeret, naturligvis uden udgift for os.
Nu håber vi at problemet er løst
definitivt, og vi beklager de gener det har givet vore mange brugere indtil
nu.
|
|
18.8.03 |
Café:
Spørgeskema udsendes.
Vor café har nu kørt i over ét år og det er tid til at evaluere forløbet og
eventuelt foretage ændringer. Derfor er det planen at der i slutningen af måneden blive
udsendt et spørgeskema til de brugere, som anvender centret, og til samtlige
husstande i lokalområdet. Uanset dette har vi aftalt med restauratør Kim
Petersen at fra 1. september vil caféen åbne allerede kl. 16, og det vil
blive muligt at få et antal lette/hurtige retter fra kl. 17. Dagens ret fortsætter indtil videre,
og kan også fås fra kl. 17. Se mere herom i den kommende tid på caféens
hjemmeside. Klik her for at se den.
|
|
15.8.03 |
Info:
Kirkeminister Tove Fergo i UFC!
På tirsdag den 19. august kommer kirkeministeren til Uvelse for at deltage i
et offentligt møde arrangeret af Uvelse Venstre. Mødet starter kl. 19 med et
indlæg af ministeren, hvorefter der bliver fri debat. Unægtelig et godt og
aktuelt initiativ fra venstreforeningens side. Klik her
for at se mere om arrangementet.
|
|
6.8.03 |
Info:
Forsvundne effekter.
Efter UIF's sportsweekend 1-3. august savner vi 7 stk. terrassestole (kan
dog være forsvundet i sommerferien), og UIF savner en hel fustage Wiibroe
øl, som er forsvundet lørdag ved højlys dag.
Klik her for at
se mere, inkl. fotos af de forsvundne genstande. Vi håber at det hele bliver
stillet tilbage i god behold, så vil vi ikke gøre mere ved det.
|
|
4.8.03 |
Info:
God sportsweekend for UIF.
I den forgangne weekend har Uvelse Idrætsforening afholdt deres årlige
sportsweekend, og i år var vejret stort set med arrangørerne i modsætning
til sidste år, hvor aktivitetssalen blev oversvømmet efter længere tids
regn. Man lagde ud fredag med børnediskotek, og lørdag formiddag startede så
det sportslige, både ude og inde. Lørdag aften var der spisning og dans i
salen. Formanden for arrangementskomiteen, Hans Reichhardt, fortæller at der
var der en god omsætning, og at der påregnes et pænt overskud.
|
|
1.8.03 |
Info:
Fordeling af tider i salen.
Tiderne i aktivitetssalen er fordelt for den nye sæson 2003/2004, og de kan
nu ses her på siderne. Klik her for at se
hvordan en "normal" uge ser ud.
|
|
24.7.03 |
Info:
Ferietiden er ikke ren ferie.
Her i skoleferien, hvor centret stort set er lukket, er det tid til
hovedrengøring, ekstra oprydning, samt diverse vedligeholdelsesarbejder og
planlagte opgaver. F.eks. bliver der opsat akustikplader i omklædningsrum og
under loftet i foyer kælder - en opgave der hidrører tilbage fra projektet,
men som vi selv påtog os for at spare penge.
|
|
1.7.03 |
Info:
Ansættelse af teknisk servicemedarbejder.
Pr. dags dato har vi ansat Tonny Ørum Knudsen som teknisk
servicemedarbejder, det der før i tiden kunne kaldes pedel. Ansættelsen sker
i et såkaldt fleksjob, idet Tonny har problemer med ryg og det ene ben, der
betyder at han ikke kan arbejde mere end 4-5 timer om dagen, men det passer
fint til os. Nogle har måske allerede mødt Tonny, idet han har været her i
et par måneder i arbejdsprøvning.
Tonny er 37 år, uddannet maskinarbejder og bor
ved Sundbylille. Han vil fremover tage sig af såvel udvendig som indvendig
vedligeholdelse.
|
| |
|
|
24.6.03 |
Info:
Penge til Slangerup Idræts- og Kulturcenter.
Lokale- og Anlægsfonden har et godt øje til Slangerup, først med 2 mio. kr.
i tilskud til UFC, og nu med 1,5 mio. kr. i tilskud til det planlagte center
i Slangerup, plus godt 19 mio. kr. som lån. Vi ønsker kommunen tillykke og
glæder os til et godt samarbejde med den kommende selvejende institution.
|
|
24.6.03 |
Info:
Fin Skt. Hans aften på trods af regn.
Kulturforeningens fest blev en stor succes. God mad, spændende musik, solidt
bål og en engageret båltale af borgmester Bent Lund, hvad mere kan man
forlange.
Der var storopbakning til
arrangementet: Udsolgt til spisningen med 117 personer, hvorefter der
yderligere kom ca. 30-40 personer til bålet, og publikum var meget
begejstrede over initiativet, som hermed var taget til en officiel Skt.
Hans - fest i Uvelse/Lystrup. "Steel in front", som Allerød Musikskoles
steelband hed, var en meget stor musisk oplevelse. Ikke mindst børnene nød
de rytmiske toner og dansede rundt i salen, hvorimod de voksne var mere
tilbageholdende med dansen, med undtagelse af nogle prægtige kvinder, som
simpelthen ikke kunne stå stille til denne eksotiske musik.
Kl. 21.00 blev bålet tændt, og det
det blussede flot i mørket med lyn, torden og regn foroven. Herefter talte
borgmester Bent Lund til den store forsamling om Skt. Hans-skikken,
efterfulgt af rosende ord til UFC og KUL. I øsende regnvejr og med
paraplyerne slået op, blev de omdelte sange sunget med høj og klar stemme.
Ingen blev dvælende ved bålet, men søgte ind til kaffen og æbletærten, og
nød endnu engang "Steel in front". Arrangementet sluttede kl. ca. 22.30 i
god ro og orden.
|
|
19.6.03 |
Info:
Måske op mod 200 til Skt. Hans aften.
Kulturforeningen KUL har meddelt at der har tilmeldt sig 115 personer til
spisningen, og herudover kan der let dukke 50-100 personer yderligere op til
underholdning og bål. Det tegner godt for det første Skt. Hans arrangement
ved UFC, som gerne skulle blive en fast årlig tradition.
|
|
14.6.03 |
Info:
Dispensation til opstilling af pavillon.
UIF og UFC har af kommunens tekniske udvalg fået meddelt dispensation til
opstilling af en pavillon sydvest for centret. Den skal bruges af UIF vaske-
og depotrum, samt til opklædning ved spidsbelastninger.
|
|
13.6.03 |
Info:
Læskedriks automat i drift.
Der er nu opstillet en læskedriks automat i kælderetagen i centrets foyer.
Der kan man fremover trække gængse sodavand i 50cl plastikflasker, samt
inden for visse tidsrum tillige øl på dåser. Emballageformen er valgt for at
undgå glasflasker i aktivitetssal og omklædningsrum. Priserne i automaten er
inkl. pant, som efterfølgende kan refunderes efter gældende regler i
centrets café i åbningstiden, eller man kan tage emballagen med sig og få
den refunderet andetsteds.
Automaten passes og administreres af UFC Caféen.
|
|
12.6.03 |
Info:
Skt. Hans fest i UFC.
Kulturforeningen KUL arrangerer
Skt. Hans aften den 23. d.s. med spisning, underholdning og bål. Tilmelding
til spisning skal ske senest den 16. juni til Mai Franck på tlf. 48 27 88 88
eller e-mail mai@geoteknik.dk.
Klik her for at se mere om
arrangementet.
|
|
9.6.03 |
Info:
Også D.O.F. danseturnering i 2004.
Danselærer Organisationernes
Forening (D.O.F.) har netop bekræftet, at de ønsker at afholde næste års
distriktsmesterskaberne i dans her i centret i weekenden 17-18. januar 2004.
Klik her for at se billeder fra
arrangementet januar 2003.
|
|
7.6.03 |
Info:
Preben Andersen fylder 70.
På tirsdag den 10. juni fylder den gamle
UFC-aktivist Preben Andersen 70 år. Igennem årene har Preben været aktivt
med i UFC, først som sekretær og bogholder, senere som frivillig arbejder og
i dag som timelønnet medhjælp. Vi ønsker han hjertelig tillykke på dagen.
|
|
6.6.03 |
Info:
Besøg fra Gentofte kommune.
Onsdag den 11. juni ved 18-tiden får vi
besøg af Gentofte Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg (7 politikere +
kulturchef, skoledirektør og fritidschef). De kigger på udvalgte anlæg for
at blive inspirerede i forbindelse med eventuel etablering af nye
faciliteter i Gentofte kommune, og de har fået øje på UFC via Lokale- og
Anlægsfonden. Efter rundvisning i centret afholder de deres
ordinære udvalgsmøde i vort multirum.
|
|
27.5.03 |
Info:
Foredrag om kosttilskud udsat.
På grund af for få tilmeldinger har UFC Caféen
aflyst dagens foredrag og satser i stedet på at holde det efter sommerferien,
når den nye sæson er kommet i gang.
|
|
18.5.03 |
Info:
Foredrag om kosttilskud den 27. maj.
UFC Caféen inviterer til et spændende foredrag
om kosttilskud tirsdag den 27. maj kl. 19 i multirum 1.
Klik her for at se mere.
|
|
9.5.03 |
Info:
Udlejning af stole og borde.
I begrænset omfang udlejes borde og stole til
eksternt brug. De gode og let håndterlige klapstole koster 5 kr. pr. dag ,
og de store borde koster 40 kr. pr. dag, alt afhentet, rengjort og
returneret.
|
|
6.5.03 |
Info:
Indbrud i nat testede tyverialarmen.
I nat kl. 0.08 ringede tyverialarmen til
centerchefens mobiltelefon, og få minutter efter var han ved centret og
kunne konstatere at tyveknægtene netop havde taget flugten gennem et par af
de store terrassedøre i multirummet. Politiet blev straks tilkaldt, og var
der 5 minutter efter, men kunne ikke finde nogle umiddelbare spor. Det blev
aftalt at næste gang vil hundepatruljen omgående blive tilkaldt, nu hvor vi
kan være på stedet med så kort varsel, hvilket er en forudsætning for at
hundene kan vejre fært.
Tilsyneladende er der ikke stjålet noget, så mon
ikke at tyverialarmen kombineret med den meget korte tilkaldetid har
overrasket tyvene, og at dette også fremover vil holde disse ubudne gæster
væk.
|
|
1.5.03 |
Info:
UFC i L&A-fondens årsberetning.
Lokale & Anlægsfonden har netop udsendt årsberetning
for 2002, og her har UFC opnået den ære at blive omtalt sammen med et mindre
antal andre udvalgte projekter ud af fondens samlede 128 sager i året.
Klik her for at se årsberetningen, hvor UFC er med på side 22 og 23.
|
|
28.4.03 |
Info:
Tyverialarm installeret.
Da UFC åbenbart er et eftertragtet sted at besøge
uden for åbningstiden, har det været nødvendigt at installere en
tyverialarm. Derfor har Kaels El & Data haft travlt her i huset de seneste
dage, og fra i dag er systemet sat i drift. Vogt jer, tyveknægte: Få
minutter efter at alarmen er gået, vil vi være på stedet, og måske vil et
par af vore naboer komme endnu før når de hører den udendørs alarm.
|
|
25.4.03 |
Info:
Mange tilhørere til aftenens foredrag om Uvelses historie.
Omkring 70 personer mødte op i går aftes for at høre
om lokalsamfundet Uvelse-Lystrups historie, som Peter Frederiksen holdt på
basis af sin morfader Hans Andersens bog, samt en masse lysbilleder efter
fotos, nogle helt tilbage til århundredeskiftet.
Det var kulturforeningen KUL, der var arrangør.
|
|
24.4.03 |
Info:
Ny side - boldbaner kampe.
Nu kan såvel brugerne som publikum se hvilke kampe
der fremover skal afvikles på boldbanerne. UFC administrerer ikke selve
boldbanerne, men for at holde styr på omklædningsfaciliteter, rengøring m.v.
er oversigten nødvendig, og nu kan den også ses her på siderne.
Den vil normalt blive ajourført ugentlig eller
efter behov, og eventuelle aflysninger, flytninger og andre ændringer skal
omgående meddeles UFC, hvilket brugerne også har pligt til ifølge det
gældende reglement.
Klik her
for at se den nye side.
|
|
23.4.03 |
Info:
Kulturnat avisen på gaden - med UFC annonce.
Vi har konstateret at der er behov for at udbrede
kendskabet til UFC i hele Slangerup kommune, så derfor har vi tegnet en annonce i
den husstandsomdelte Kulturnat avis, som netop er kommet på gaden.
|
|
17.4.03 |
Info:
Revideret driftsaftale med kommunen på plads.
Efter en længere forhandlingsperiode vedtog byrådet
sidst i marts måned en revideret driftsaftale med UFC. Som en del af
aftalen vil kommunen via idrætsbestyrelse sørge for at alle foreninger
fremover vil få udleveret det tilhørende reglement for UFC, hvor en lang
række praktiske forhold er beskrevet.
Klik her for at se
reglement og ordensregler.
Den reviderede driftsaftale giver UFC mulighed
for at aflyse træning i salen et nærmere bestemt antal gange om året i
forbindelse med arrangementer, og desuden er der nu beskrevet en procedure
for den årlige tildeling af tid i salen.
|
|
14.4.03 |
Info:
Nyt regnskabssystem.
For at lette administration og bogføring har UFC
indkøbt et nyt integreret regnskabssystem. Efter samråd med revisor er
valget faldet på Kompas for Windows, der er baseret på Microsoft SQL Server.
Systemet er allerede nu under indkøring.
|
|
12.4.03 |
Info:
Formel 1 klubben fortsætter.
I søndags holdt Formel 1 klubben det første
arrangement, hvor der var Grand Prix fra Brasilien på programmet, og hvilket
løb! Der var alt hvad der kræves for at tilfredsstille selv de mest kræsne
fans, og knap 20 personer var mødt op og havde et par hyggelige timer.
Samtidig konstateredes det at der var opbakning til klubbens fortsatte
virke, dog i lettere reduceret form. Caféen vil ikke kunne påregnes at være
åben, men der vil dog kunne købes drikkevarer. Det er vigtigt at alle er med
til at udbrede kendskabet til klubben, herunder at få så mange som muligt
med til arrangementerne.
Næste løb er søndag den 20. april, hvor det gælder
San Marino Grand Prix på Imola-banen. Klik her
for at se mere.
|
|
11.4.03 |
Info:
Indbrud i centret.
I nat har vi igen haft ubudne gæster på besøg. De
ahr stjålet en videomaskine (Sony video model SLV-SE
820, ser.no. S01-02043937)
og et storskærms-lærred. Begge dele har tydeligt
indgraveret "P10/UFC" på fronten, så hvis nogen ser noget, så ring straks på
tlf. 48278844.
|
|
2.4.03 |
Info:
Sjovt latterkursus den 27. marts.
Omkring 30 personer fra Slangerup, Lystrup og Uvelse
fik sat gang i grinemusklerne ved et latterarrangement i Uvelse Fritids Center
torsdag den 27. marts 2003. Det var kulturforeningen KUL der arrangerede.
Latterinstruktør Hanne Lauritzen tog bl.a.
forsamlingen med på en grinetur i rutchebanen og i radiobiler. Der blev hylet
som en ulv, der blev hilsegrinet og krammegrinet og diverse frustrationer blev
kastet over skulderen under højlydt latter.
Klik her
for at se mere.
|
|
1.4.03 |
Info:
UFC's generalforsamling.
I aftes afholdt foreningen UFC den årlige generalforsamling, hvor der deltog
ca. 25 medlemmer. Formand Freddie Franck kunne berette om et godt første
driftsår for UFC, på trods af vandskader og andre indkøringsproblemer.
Regnskabet for 2002 udviste et overskud på 259.475 kr. for den ordinære
drift, og efter de ekstraordinære poster er årets samlede resultat på
189.975 kr., medens balancen viste en egenkapital på 396.775 kr. plus en
friværdi på over 10. mio. kr. i centret (bygningerne).
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev
vedtaget, således at den nye kulturforening KUL kan udpege en person til at
sidde i UFC's bestyrelse. Dette bliver Jeannette Kjær Jensen fra Lystrup.
I bestyrelsen blev Lars Jessen genvalgt og det
efterfølgende valg til den ledige plads efter Jan Saron, der ikke ønskede at
genopstille, gav valg til Erik Villumsen fra Uvelse, medens Hans Reichhardt
blev suppleant.
Under eventuelt blev en række spørgsmål fra
medlemmerne besvaret, og der blev også lejlighed til at takke den afgående
formand Freddie Franck for hans store og betydende indsats, navnlig de
seneste år med indsamling af millionen, licitationen, bygherre-projektet og
idriftsætningen.
Efter generalforsamlingen konstituerede
bestyrelsen sig med Lars Jessen som formand, Peter Frederiksen som
næstformand (uændret), Leif Thøstesen som kasserer (uændret) og Jeannette
Kjær Jensen som sekretær.
Klik her for at se
formandens beretning, regnskab og pressemeddelelse.
|
|
22.3.03 |
Info:
UFC havde et positivt første driftsår.
I går udsendte UFC en pressemeddelelse som optakt til den kommende
generalforsamling (mandag den 31. marts), og allerede i dag var der stor
omtale i Frederiksborg Amts Avis.
Hovedbudskabet er at UFC er kommet godt ud af det første år, og at Freddie
Franck stopper som formand. I bestyrelsen er Lars Jessen og Jan Saron på
valg, og sidstnævnte genopstiller ikke.
|
|
18.3.03 |
Info:
Fægtekursus i centret.
I dag var der premiere på et samarbejde med firmaet Touché Sport, som
afholder fægtekurser m.v. som firma arrangement eller som en del af et
teambuilding kursus. Kunden var et firma fra Hillerød, som mødte med
ca. 30 deltagere. Henrik Jørgensen, som er indehaver af Touché Sport, og som
selv er tidligere landsholdsfægter, finder forholdene her i UFC for
optimale, og håber at kunne afholde flere sådanne kurser i fremtiden.
|
|
28.2.03 |
Info:
Indbrud i køkkenet i nat.
Der har været ubudne køkkenskrivere på besøg i caféens køkken i nat. Nogen
har smidt en flise igennem et vindue, og er derefter kravlet ind og stjålet
slik (Mars bar, Snickers bar, skelethoveder, lakridsfisk og jordbær), samt
nogle sodavand, et par kasser tomme flasker og ca. 150 kr. i byttepenge.
Tænk at gøre sig til indbrudstyv for nogle få hundrede kroner!
Indbruddet er naturligvis meldt til politiet, og
vi hører gerne fra naboer eller andre, som har bemærket noget mistænkeligt.
|
|
25.2.03 |
Info:
Ejere til glemte sager efterlyses!
Vi er ved at drukne i ting og sager, som vore brugere og publikum har glemt
i centret igennem længere tid. Det er sko, støvler, sportssko, strømper,
træningstøj, trøjer, jakker, frakker, huer, vanter m.v., både til bør, unge
og voksne.
Derfor opfordrer vi alle til snarest at
kigge forbi garderoben i foyer kælder, hvor glemte sager opbevares. Ultimo
marts vil vi gå det hele igennem, hvorefter det meste vil blive givet til
humanitære organisationer.
Fremover vil vi kun opbevare glemte sager i
maksimalt 3 måneder!
|
|
7.2.03 |
Fremtid:
Udbygning af Uvelse.
Som bekendt arbejder kommunen med en ny planstrategi, og der er omdelt en
folder herom til alle husstande. Samtidig har kommunen etableret et
debatforum på kommunens hjemmeside
www.slangerupkomm.dk, og der afholdes et stort borgermøde den 18.
februar kl. 19 i teatersalen på Kingoskolen.
For Uvelse Fritids Center er det
vigtigt, at det allerede planlagte boligområde vest for boldbanerne sløjfes,
således at boldbaner m.v. ikke bliver lukket inde i al fremtid. Kommunens
planlæggere foreslår at der bygges boliger nord for byen, hvor der er plads
til alle de boliger, som man måtte ønske. Derfor opfordres alle borgere i
Uvelse og Lystrup til at bakke op om dette synspunkt.
Mød op til borgermødet og deltag gerne
i debatten på hjemmesiden.
Klik her for at gå direkte til debatten.
|
|
5.2.03 |
Info:
Udbygning af lydanlæg i salen.
A/V-udstyret i salen er under udbygning, således at vi får 2 nye flytbare
højttalere, hver på min. 300W, og en mere fleksibel anvendelse af de
eksisterende højttalere og de 2 forstærkere på hver 1.200W, som sidder oppe
under taget. Desuden får vi
en semi-professionel mikserpult med plads til 6 mikrofoner og 4
stereo-enheder, som kan gå direkte ind i én kanal i den eksisterende
8-kanals mikserpult. Den nye mikserpult skal også anvendes i multirum når
der er brug for mikrofoner og forstærker.
|
|
2.2.03 |
Info:
Stor fest i går med ca. 500 deltagere.
Allerede fredag aften startede forberedelserne til en stor privat fest, som
holdtes i centret i går lørdag. Der deltog mere end 500 gæster, og det gav
lidt støjgener i området. Klik her
for at se fotos fra festen.
|
|
29.1.03 |
Salg:
Fægtning i Uvelse Fritids Center.
Vi har indgået aftale med firmaet Tuchésport om at afholde fægtekurser m.v.,
og det første arrangement holdes tirsdag den 18. marts om eftermiddagen,
hvor første kunde er et firma fra Hillerød, der møder op med ca. 30
deltagere.
|
|
28.1.03 |
lnfo:
Hvad folk dog stjæler!
Man hører om at der stjæles ting som toiletruller fra offentlige steder, og
det sker sikkert også her, men at man ligefrem stjæler et håndbrusesæt fra
et af vore omklædningsrum, er under lavmålet. Hvem finder dog på sådan
noget? Hvis nogen ser en håndbruser af mærket Oras med blank/grå
spiralslange et mistænkeligt sted, så giv os gerne et praj.
|
|
27.1.03 |
lnfo:
Mere end 3.000 besøg på 3 måneder!
Vi har mere end 1.000 besøg her på siderne om måneden, hvilket vi ikke kan
klage over. Hvis samme person besøger siden
flere gange om dagen tæller det kun én gang.
|
|
21.1.03 |
Info:
UFC i L&A-fondens årsberetning. Vi har haft besøg af
en fotograf, som har taget billeder til brug for Lokale- og Anlægsfondens
kommende årsberetning for regnskabsåret 2002. Det betyder at UFC er blandt
de 6-7 projekter, der hvert år udvælges til præsentation i beretning. Mere
om dette senere.
Klik her for at se fondens årsberetning for 2001. |
|
13.1.03 |
Info:
Danseturneringen var en oplevelse. Weekendens
dansestævne var en stor oplevelse, og det er en stor glæde at se hvorledes
centret er perfekt til sådanne arrangementer, hvilket publikum da også gav
udtryk for. Gode parkeringsforhold, dejlige faciliteter, fine lydforhold,
lys og behagelig sal, var nogle af de superlativer man hørte.
Klik her for at se billeder fra
arrangementet.
|
|
9.1.03 |
Info:
Kommende arrangementer. En ny oversigt kan nu ses her
på siderne. Det drejer sig om en side, hvor man kan se hvilke arrangementer,
der kommer i centret fremover, dog ikke private selskaber, og kulturelle
arrangementer har fortsat sin egen side.
Klik her for at se
arrangements-oversigten.
|
|
8.1.03 |
Info:
Program for danseturneringen. Distriktsmesterskaberne
i Disco og Hip Hop dans er arrangeret af Danselærer Organisationernes
Forening (D.O.F.). Klik her for at
se mere om foreningen
Klik her for at se
lørdagens Hip Hop program.
Klik her for at de
søndagens Disco program.
|
|
3.1.03 |
Salg:
Danseturnering i UFC den 11-12. januar. I weekenden
11-12. januar er UFC rammen om distriktsmesterskaberne i disco- og hip
hop-dans for børn og ungdom / - 22 år). Distriktet omfatter næsten hele
Nordsjælland, så igen kommer Uvelse på landkortet, denne gang hos op mod 700
personer, som der ventes på hver af de to dage.
Lørdag danses der fra kl. 12 til ca. 21, og søndag fra kl. 10 - ca. 17. Der
er adgang for alle mod entré.
|
|
|
|
|
13.12.02 |
Info:
Indbrud igen, musikanlæg stjålet. I nat har der på ny
været indbrud i centret, hvor musikanlægget i caféen er stjålet.
Klik her for at se mere, herunder
serienumre.
Meget
tyder på at det er lokale og stedkendte tyve, der er på spil - ikke rart at
tænke på her i landsby idyllen. |
|
5.12.02 |
Info:
Murstensvæggen generelt godt modtaget, dog også med nogen
kritik. Efter afsløringen af murstensvæggen er der indkommet mest ros,
men også ris for udførelsen. Der er generel enighed om at det er en flot
væg, og at guld- og sølvplaketterne er perfekte. Derimod er meningerne om
murstenene med navn noget mere delte, og det skal medgives at der er en del
sten, hvor skriften står for svagt. Da der gik 3 sten i stykker under
brændingen (nr. 87, 95 og 132) skal vi alligevel brænde nogle nye sten, og
det er da muligt at vi tager enkelte sten mere med, men ellers vil vi
eksperimentere med belysning m.v. i et forsøg på at få bogstaverne til at
træde lidt tydeligere frem. |
|
3.12.02 |
Fest:
150 til reception og afsløring, 160 til middag og knap 200
til RubberBand. UFC's fødselsdag i lørdags gik ikke stille af, og
navnlig receptionen kl. 13 var et tilløbsstykke med omkring 150 gæster. Der
var rosévin og snacks til alle og efter en tale af formand Freddie Franck,
foretog den tidligere formand Kai Hemmingsen selve afsløringen af
sponsorvæggen. Fra kl. 18 var der 160 personer til middag med hyggemusik,
hvorefter RubberBand spillede Beatles-musik som det skal spilles.
Klik her for at se fotos fra
afsløringen og fra festen.
|
|
28.11.02 |
Fest:
158 til festmiddag i morgen kl. 18. Her på det sidste
kom der glædeligt et større antal tilmeldinger, således at der nu er 158 til
middag før RubberBand går i aktion efter kl. 21.
OBS!
Dørene åbnes kl. 17.30, så der er god tid til at få sig et bord og købe
drikkevarer.
Det forventes endvidere at der kommer mange efter
kl. 21, som gerne vil have en musikoplevelse og en glad aften uden at
deltage i middagen. |
|
27.11.02 |
Info:
Pressemeddelelse om gospelaftenen den 5. december. Den
22. november blev der udsendt presseinfo om den spændende gospel julekoncert
torsdag den 5. december kl. 20. Klik
her for at se den. Bestillinger til koncert-pakken med middag,
koncert og kaffe med kage for 120 kr. kan allerede nu ske på tlf. 48 21 57
77, og fra søndag også her på siderne. |
|
26.11.02 |
Fest:
Menu for festmiddag. Festmenuen på lørdag er nu lagt
ind her på siderne. Klik her for at gå direkte
til fest-siderne og se menuen. |
|
25.11.02 |
Salg:
Entreprenør Michael Andreasen køber en sølvplakette.
Lige her på falderebet før indvielsen af image-væggen på lørdag har
entreprenør Michael Andreasen fra Uvelse købt sølvplakette nr. 21. Michael
Andreasen udfører skov-, park- og vejservice, primært for virksomheder,
kommuner og amter.
Der
er nu kun 9 sølvplaketter tilbage, og de forventes solgt inden for de næste
måneder, hvorefter de vil blive eftermonteret i væggen.
|
|
22.11.02 |
Fest:
Flere tilmeldinger til fødselsdagsfesten ønskes. Vi
har været sent ude med annonceringen af festen, og det er en travl tid for
alle, men derfor havde vi alligevel håbet på lidt flere tilmeldinger end de
godt 100 vi har fået indtil nu, navnlig efter at det er lykkedes at engagere
RubberBand. Vi har også indført en ungdomsbillet til reduceret pris for at
trække ungdommen til, men det har endnu ikke givet mange ekstra
tilmeldinger.
Derfor har vi forlænget fristen for
tilmelding til onsdag den 27. november, og opfordrer samtidig vore
aktivister og venner til at slutte op om festen i videst muligt omfang. Ved
indvielsen sidste år var der ca. 400 gæster til middag, så derfor havde vi
håbet på at nå halvdelen, og det kan godt nås endnu hvis alle "tvivlerne"
tager en hurtig beslutning.
Klik
her for direkte tilmelding til festen, også for unge. |
|
21.11.02 |
Info:
Jiu-jitsu træningslejr aflyst. Weekenden
planlagte træningslejr er desværre blevet aflyst på grund af få for
tilmeldinger. Vi håber at der i stedet kan arrangere en træningslejr i
januar-februar måned. |
|
19.11.02 |
Fest:
Ungdomspris på 150 kr. ved fødselsdagsfesten. På
talrige opfordringer er der indført en ungdomspris på 150 kr. for unge i
alderen 13 - 17 år. Det gælder naturligvis også for unge, der allerede er
tilmeldt som voksne.
Klik
her for direkte tilmelding til festen, også for unge. |
|
18.11.02 |
Fest:
Borgmester Bent Lund med frue kommer til fødselsdagsfesten.
Vi har i dag modtaget tilmelding fra Dorrit Rosenborg og Bent Lund, som vi
glæder os til at byde velkommen til festen. |
|
13.11.02 |
Info:
Gospelaften onsdag den 5. december?
Idrætsbestyrelsen i Slangerup Kommune har i går besluttet at deres tidligere beslutning
om at UFC kan afholde "et
ikke idrætsligt arrangement" den 5. december, og at UIF's håndbolddamer
tilbydes træningstid i Slangerup hallen samme aften, trækkes tilbage. Nu
mener nævnte bestyrelse ikke at den har kompetence til at afgøre sagen, og
sender den videre til Kultur- og Virksomhedsudvalget. Det forventes at dette
udvalg vil kunne træffe en afgørelse på et ekstraordinært møde på tirsdag
den 16. november. |
|
12.11.02 |
Fest:
Tilmelding
til fødselsdagsfesten og bordreservation. Efter forespørgsel skal vi
gøre opmærksom på at man udmærket kan reservere et bord til et større antal
mennesker, uden at man behøver at tilmelde disse. Dette hvis nogen slutter
sig sammen, eller hvis man gerne vil samle venner og bekendte ved samme
bord. Hvis man f.eks. melder 2 personer til festen og samtidig reserverer
bord til 15 personer, skal vi blot have besked senest den 29. november om
hvor mange personer man så rent faktisk vil reservere bord til.
Bordreservation kan ske ved tilmelding her på siderne (klik
her), eller telefonisk. |
|
12.10.02 |
Info:
Navn på knap 360 mursten.
Her i dag var et superhold på 4 raske drenge og piger på teglværket for at
skrive navne på de knap 360 mursten, og efter godt 4 timers koncentreret
arbejde var jobbet udført. Nu venter vi blot på at det skal blive onsdag den
20. november, hvor disse mursten med navne, plus knap 900 almindelige
mursten uden navne, ankommer. Herefter kan vort murerteam kan gå i gang med
opmuringen så alt er klar til den 30. november! Klik her for at
|
|
09.11.02 |
Fest:
Tilmelding
til fødselsdagsfesten er åben. Klik her for
at se mere om festen, samt for tilmelding
og eventuel bordreservation. Bindende tilmelding skal ske senest den 25.
november, men der vil kunne reserveres bord telefonisk frem til den 29.
november. Vel mødt til UFC's store 1-års fødselsdagsfest. |
|
8.11.02 |
Fest:
Programmet næsten klar til UFC's ét års fødselsdag.
Det er lykkedes at engagere ingen ringere end RubberBand, der er
kendt som Danmarks mest populære Beatles kopiband, og dermed er programmet
ved at være klar til den store dag. Kl. 13 er der afsløring af image-væggen
(også kaldet murstensvæggen) hvor UFC er vært ved en reception, og om
aftenen er der stor julebuffet efterfulgt af musik og dans ved nævnte
RubberBand. Der åbnes for tilmelding fra i morgen lørdag. Klik her for at se mere om
RubberBand. Klik her
for at høre nogle klip fra deres udgivelser.
|
|
8.11.02 |
Info:
DGI København, badminton træningslejr (U11 - U13).
Det er i denne weekend at vi afholder vor første egentlige træningslejr,
hvor 30 unge fra DGI København kommer på besøg hele weekenden.
Klik her for at se deres
program, som ikke alene er badminton, men også meget andet.
|
|
4.11.02 |
Info:
Video fra indvielsen er udkommet.
Den har været længe undervejs, men nu er den her: Videoen fra indvielsen,
som oven i købet har noget med fra første spadestik. Den koster kun 75 kr.,
som går til at dække produktionsomkostningerne - en rigtig julegave idé,
eller måske snarere årets mandelgave i Uvelse og omegn.
Første
oplag er kun på 50 styk, så der bliver rift om den. Videoen forhandles i
Brugsen og i UFC Caféen.
|
|
4.11.02 |
Info:
UFC rammen om stort afghansk
bryllup.
Der var bryllup i centret i den
forgangne
weekend, idet en afghansk familie holdt bryllupsfest for op mod 250
indbudte gæster. Klik her for
at se billeder fra brylluppet.
|
|
1.11.02 |
Info:
Gospelaften onsdag den 5. december.
Slangerup Kommunes Idrætsanlæg (SKI) har besluttet at UFC kan afholde "et
ikke idrætsligt arrangement" den 5. december og at UIF's håndbolddamer
tilbydes træningstid i Slangerup hallen samme aften. Det betyder at den
foreløbigt annoncerede gospel julekoncert kan afholdes den 5. december. Mere
om koncerten kommer snart, også her på siderne.
|
|
31.10.02 |
Info:
Ca. 350 mursten skal brændes.
På onsdag den 6. november tager vi op på teglværket i Annisse og tekster de
ca. 350 våde rå mursten, som herefter tørres og brændes. Det betyder at det
er sidste chance for at ændre teksten og/eller købet et par ekstra sten
(pris kun 500 kr. pr. styk). Vi har husstandsomdelt en hilsen i
Uvelse/Lystrup-området og den er også fremsendt til de murstensindehavere,
der bor udenbys. Deadline er mandag den 4. november kl. 12.
Skriv, ring på tlf. 48 27 88 44, fax på 48 27 88
34 eller kig forbi på kontoret her i centret.
Klik her for at se den
aktuelle murstensliste for private sten.
|
|
30.10.02 |
Info:
Mindre ændringer i layout her på siderne.
Som det fremgår sker der for tiden nogle mindre layout-ændringer på
hjemmesiden. Det er mest overskrifter og baggrund, der gøres mere ensartet.
Samtidig er andet halvår af 2001 flyttet fra Sidste Nyt til Historik,
således at Sidste Nyt nu indeholder alt hvad der er sket i hele 2002.
|
|
29.10.02 |
Info:
Gospelaften tæt på aflysning.
I lighed med sidste år har vi fået tilbudt en julekoncert med
HappyGospelChoir, som kan komme torsdag den 5. december. Vi har for mere end
en måned siden meddelt dette til Uvelse Idrætsforening (UIF) og Slangerup
Tennisklub, som har tider i salen den aften. Tennisklubben sagde straks ok
til at aflyse, men UIF ønsker ikke at aflyse træningen for deres
håndbolddamer, som skal spille en vigtig kamp søndagen efter, og de ønsker
ikke at tage i mod alternativ træningstid i Slangerup hallen samme aften.
|
|
21.10.02 |
Info:
Første møde i samarbejdsudvalg.
I aften holdes det første møde i det nye samarbejdsudvalg, der er nedsat for
at udbygge samarbejdet mellem Uvelse Idrætsforening (UIF) og UFC. Fra UIF
deltager Helle Reichhardt og Leif Jørgensen, og UFC møder op med Jan Saron,
Lars Jessen og centerchef Finn Lillelund.
|
|
20.10.02 |
Info:
Stor fest i salen varede 18 timer.
Et barnedåb for hele 4 piger på én gang var baggrunden for en stor fest her
i centret i weekenden, hvor knap 500 gæster deltog. Festen sluttede først
her til morgen ved 6-tiden, hvorefter der skulle ryddes op og vaskes gulv så
der var klar til håndbold kl. 10.30.
|
|
15.10.02 |
Info:
På ny indbrud i centret.
I nattens mulm og mørke har ukendte gerningsmænd/-store drenge (formodentlig
i alt 3 personer, efter sporene at dømme) brækket et vindue op ind til
caféen og stjålet vor storskærm, DVD-afspiller og Receiver/forstærker,
sidstnævnte af mærket Pioneer. Sidste gang vi havde indbrud var den 25. maj,
hvor vor dyre projektor blev stjålet, men den gemmer vi nu et sikkert sted.
Hvis nogen hører om Pioneer-udstyr, eller har set mistænkelige personer i
nat omkring centret, eller på marken over mod Lystrupvej, så kontakt
omgående Hillerød Politi på tlf. 48261448.
Klik her for at se mere.
|
|
11.10.02 |
Salg:
Oversigt over lokaler.
For at gøre det muligt hurtigt at se om der kan holdes et arrangement
på en bestemt dato, kan man nu på særskilt side se en oversigt som viser
hvilke datoer, der er optaget for selskaber, møder og sal. Bemærk at
oversigten er vejledende og ikke er helt tidstro.
Klik her for at se den.
|
|
9.10.02 |
Salg:
Kurser og træningslejre.
Tre forskellige kursuspakker er nu tilgængelige for firmaer og
organisationer, som vil afholde
kurser, seminarer eller lignende.
Klik her for at se dem.
Foreninger som vil holde træningslejr her kan leje sal m.v. og deltagerne
kan få en såkaldt idrætspension til kun 130 kr. i døgnet.
Klik her for at se den.
|
|
8.10.02 |
Salg:
Bryllup med over 200 gæster den 2. november.
UFC bliver rammen om et stort bryllup lørdag den 2. november, hvor der
ventes ca. 220 gæster, heraf flere fra udlandet, bl.a. Tyskland, England og
Canada. Det er familien Feizi, som kommer fra Afghanistan og som nu bor i
København, der har udvalgt UFC som det helt rigtige sted til at afholde et
sådant bryllup.
|
|
7.10.02 |
lnfo:
Flere og flere klikker ind på www.ufc.dk.
Nogen har måske allerede bemærket det, men hvis ikke så kan vi meddele, at
vor besøgstæller nu har passeret 10.000, og det betyder at mere end
5.300 har været inde på vor side her i år 2002. For tiden har vi mellem 30
og 50 besøg om dagen, dog nogle dage mere. Hvis samme person besøger siden
flere gange om dagen tæller det kun én gang.
|
|
3.10.02 |
lnfo:
Aktivitetssalen genåbnet.
Endelig, langt om længe skete det: Salen igen klar til brug efter to
måneders lukning efter vandskaden, men så har vi også fået et helt spritnyt
gulv.
|
|
2.10.02 |
lnfo:
Caféen indfører "Kims klumme" og ris/ros.
Restauratør Kim Petersen fortsætter
udbygningen af caféens hjemmeside. Nu er der oprettet en ny side kaldet
"Kims klumme" hvor man vil kunne læse løst og fast om alle caféens forhold,
herunder også sende ros og ris.
Klik her for at se siden.
|
|
1.10.02 |
lnfo:
Over 100 badminton ungdomsspillere besøger UFC i den kommende
weekend.
Som tidligere omtalt afholder DGI Frederiksborg Amts
en stor
badmintonturnering for ungdomsspillere i weekenden den 5-6. oktober 2002. Op
mod 125 spillere er tilmeldt den del af turneringen, som afholdes i UFC, så
der bliver noget at kigge på.
|
|
27.9.02 |
Info:
Ekstra gulvlakering udskyder ibrugtagning af salen med 2 dage.
I dag meddelte gulvleverandøren Junckers konsulent at der var tvivl om
kvaliteten af den lakering, som vore nye gulvbrædder er forsynet med fra
fabrikken, og at de derfor tilbyder os en ekstra lakering af gulvet uden
beregning. Det har vi takket ja til, selvom det betyder at salen så først
kan tages i brug på torsdag den 3. oktober. Hele centret vil være lukket
både mandag den 30. september og tirsdag den 1. oktober, medens der vil være
normal mulighed for at anvende omklædningsfaciliteterne fra onsdag den 2.
oktober.
|
|
27.9.02 |
Info:
Brev fra kulturminister Brian Mikkelsen.
Som nævnt nedenfor - senest den 25. august - har UFC deltaget i
konkurrencen om Tilgængelighedsprisen 2002. Vi vandt dog ikke, men fik
"rosende omtale", som det hedder.
Klik her for at se en kopi
af brev fra kulturministeren.
|
|
19.9.02 |
Salg:
Ny brochure omdeles ultimo måneden.
Den længe ventede nye UFC-brochure foreligger om kort tid, og i weekenden op
til oktober måned vil den blive omdelt til knap 30.000 udvalgte husstande i
en radius af op til 15 km fra UFC (Hillerød, Allerød, Skævinge, Gørløse,
Frederikssund, Ølstykke, Stenløse, Ganløse, Veksø og så naturligvis
Slangerup). Det skulle gerne sætte ekstra fut i salget...
|
|
18.9.02 |
Info:
Caféen får dobbelt fadøls anlæg.
Netop nu installeres et nyt fadølsanlæg i caféen med 2 tappehaner, således
at der fremover vil kunne fås både almindelig fadøl og classic. Vort eget
anlæg vil fremover blive brugt til alternativ opstilling ved fester m.v.
|
|
17.9.02 |
Info:
Stien er blevet asfalteret. Stien
fra centret ned til Gørløsevej er blevet asfalteret til glæde for publikum
med f.eks. barnevogne, men også for at gøre den nemmere at renholde og for
at lette snerydning om vinteren.
|
|
16.9.02 |
Info:
Besøg fra Nykøbing-Rørvig kommune.
Der pusles fleres steder med udbygning af eksisterende haller, og altså også
i Nykøbing. Derfor var der i dag fire repræsentanter fra kommunen på besøg
for at se på UFC, og de flere gode ideer med hjem.
|
|
13.9.02 |
Info:
Gulvlægningen i fuld gang. Rare
bankelyde hele dagen i centret fortæller at gulvlæggerne er godt i gang med
at lægge det nye gulv.
|
|
12.9.02 |
Info:
Ny kulturforening i Uvelse?
I aften afholdes i centret et åbent møde om
hvordan kulturen fremover kan trives i lokalområdet Uvelse/Lystrup. Efter at
foreningerne FUS og UHA har nedlagt sig selv forventes det at der vil kunne
dannes en ny kulturforening, og mødet tænkes at være første trin på vejen
hertil.
|
|
5.8.02 |
Info:
Salen påregnes klar den 1. oktober.
I går viste målinger at betongulvet nu er
tørret så meget at det nye gulv kan lægges, men da gulvet fra Junckers først
kan leveres på mandag og da det vil tage to uger at lægge gulvet, hvorefter
der skal opstreges og lakeres, vil salen først kunne tages i brug tirsdag
den 1. oktober. Det er beklageligt at det vil tage næsten to måneder at
reetablere gulvet, men nu kan vi da se lyset forude.
Samtidig vil Skanska have foretaget en række
foranstaltninger som vil forhindre at en sådan skade gentager sig.
Arbejderne opfatter en hævning af den vestlige kørerampes udmunding med
10-15 cm, en oprensning/udvidelse af faskinen og et overløb fra
drænpumpebrønd til offentlig kloak.
|
|
3.8.02 |
Info:
Længere tørretid sinker gulvlægningen.
Det har vist sig at tage længere tid at tørre
betongulvet end forventet, og derfor er lægningen af det nye trægulv blevet
forsinket. Vi håber dog at arbejdet kan komme i gang i denne uge, hvilket
skulle gøre det muligt at åbne salen igen omkring den 24. september.
|
|
25.8.02 |
Info:
Tilgængelighedsprisen 2002.
UFC vandt ikke prisen, men vi fik rosende
omtale. Mere om dette senere når yderligere oplysninger forligger. Vinder
blev Det kongelige Teaters nye "Stærekassen", og et sådant projekt er det
ingen skam at tabe til, hvis man da overhovedet kan sammenligne de to
projekter.
|
|
21.8.02 |
Info:
Find vej til UFC.
Flere og flere spørger efter hvordan man
finder vej til Uvelse, og derfor er der nu oprettet en særlige side om
dette, herunder link til relevante Krak kort.
Klik her for at se den. I øvrigt
er der nu også de vigtigste telefon- og adresseoplysninger på forsiden med
"knapper" for yderligere info.
|
|
20.8.02 |
Info:
Det våde betongulv tørres.
Reparationen af gulvet er i fuld gang og det
"gamle" trægulv m.v. er nu fjernet. Lige nu betongulvet ved at blive
tørret/affugtet med et særskilt apparat, og vi håber at man kan gå i gang
med at lægge det nye gulv i næste uge.
|
|
15.8.02 |
Info:
Artikel i Erhverv Nordsjælland.
I dagens udgave af Erhverv Nordsjælland, der
udover at være et tillæg til Frederiksborg Amts Avis også omdeles til
ca. 6.500 erhvervsvirksomheder i hele Nordsjælland, er der en stor
PR-artikel om UFC inkl. flotte farvebilleder, og endda med billede og
henvisning på forsiden! Overskrifterne lyder "Fritidscenter vil også
være kursuscenter" og "Uvelse Fritids Center satser på alternative
firma-tilbud". Det er en artikel som på udmærket vis får stort set alle vore
gode salgsargumenter med.
|
|
13.8.02 |
Salg:
Stor DGI badmintonturnering den 5-6. oktober.
DGI Frederiksborg Amts afholder stor
badmintonturnering for ungdomsspillere i weekenden den 5-6. oktober 2002, og
en del af turneringen holdes i UFC. Der bliver liv for alle pengene i den
weekend, hvor der kan ventes op mod 100 spillere og et stort antal tilskuere
(forældre, onkler, tanter og andet godtfolk).
|
|
9.8.02 |
Salg:
Barnedåb med 400 gæster den 19. oktober.
Den første store ordre er i hus, et barnedåb
med omkring 400 gæster lørdag den 19. oktober, som holdes i aktivitetssalen.
|
|
6.8.02 |
Info:
Vandskaden dækkes af forsikringsselskabet.
På et møde i dag med Trygs taksator blev
det klart at selskabet dækker samtlige udgifter til udskiftning af hele
gulvet inkl. underlag m.v.
Tryg kræver dog at der udføres
foranstaltninger til at imødegå lignende situationer i fremtiden. Vi regner
med at det beskadigede gulv fjernes snarest, dvs. at arbejdet begynder
torsdag. Herefter skal betongulvet tørres før det nye gulv lægges, og
endelig skal der males streger og lakeres. Vi håber og tror på at salen er
klar til brug igen primo september.
|
|
5.8.02 |
Info:
Regnvand og området.
Vi har haft besøg af kommunens tekniske
forvaltning for at diskutere hvorledes fremtidige oversvømmelser kan undgås,
og hvorledes overfladevand fra centrets område i ekstreme situationer kan
ledes fra. Kommunens folk var positive og afventer nu at vi kommer med
konkrete forslag. Samtidig vil de sørge for at vejbrøndene ved børnehaven
bliver oprensede.
|
|
3.8.02 |
Info:
Vandskade i salen, igen!
Det kraftige regnvejr fredag-lørdag, som
gav knap 70 mm og som kom efter en uge med lige så megen regn, medførte en
regulær oversvømmelse af området nord for centret, og desværre var det ikke
muligt at holde vandet væk fra den store vestlige rampe. På under en halv
time steg vandet uden for salens porte så det var ca. 25 cm over
bundstykket, og det trængte derfor ind i salen.
Denne gang er det hele gulvet der er ødelagt,
og vi må se i øjnene at salen ikke vil kunne anvendes efter formålet den
næste måneds tid.
|
|
2.8.02 |
Info:
Stor sportsweekend.
I denne weekend afholder UIF stort
sportsstævne i såvel salen som på boldbanerne.
Tryk her for at se programmet.
Lørdag aften holdes stort grillparty og
jazzaften. Eventuel bordbestilling i UFC Caféen på tlf. 48215777.
|
|
30.7.02 |
Info:
Besøg fra Fødevaredirektoratet.
Vi har i dag haft et uanmeldt kontrolbesøg fra
direktoratet. Udover et par mindre bemærkninger var der topkarakterer til
restauratøren (resultat 1 og en bredt smilende Smiley ).
|
|
29.7.02 |
Info:
Indsigelser mod forslag til lokalplan.
UFC har indsendt nogle indsigelser mod
forslaget til ny lokalplan for området omkring UFC (Lokalplan nr. 58). Den
primære indsigelse går på at i forbindelse etablering af mulighed for at
anlægge to vendbare fodboldbaner, er et større areal tilgået boligarealet
vest for idrætsområdet. Netto drejer det sig om ca. 4.000 kvm. som
idrætsområdet har afgivet til boligområdet, og det kan ikke være rimeligt i
betragtning af at der er behov for udenomsplads til f.eks. en håndboldbane
og enkelte atletik faciliteter, som skolerne efterspørger.
|
|
24.7.02 |
Info:
Tilgængelig får sin egen side.
Vor løsning i konkurrencen om
Tilgængelighedsprisen 2002, der er udskrevet af Kulturministeriet, er nu
lagt ind her på siderne. Klik her for at se
den.
Vor tilgængeligheds-side gør det nemt fremover at få et
overblik over tilgængeligheden i centret.
|
|
23.7.02 |
Info: Asfaltering og opstregning.
Efter udført asfaltering af parkeringspladserne er der nu
foretaget opstregning, herunder tydelig markering af sti overgangen
("bumpet"), og i slutningen af august måned vil stien blive asfalteret helt
ned til Gørløsevej. Der blev ikke råd til at asfaltere den store østlige
P-plads i denne omgang, men måske til næste år.
|
|
22.7.02 |
Info:
Fax får separat nummer.
Efter installation af bredbånd (ADSL) har det været
nødvendigt at styre vor fax med en speciel ringetone, og det sker ved at
anvende et separat nummer. Fremover er vort faxnummer 48
27
88
34, hvilket også nu
fremgår af vor kontaktside.
|
|
21.7.02 |
Info:
Hjemmesiden opgraderet.
Vi her her i ferieperioden fået opgraderet
vort basisprogrammel hos vor web-samarbejdspartner. Det betyder nye
muligheder for os, og én af disse kan allerede nu ses på sidernes
overskrifter og "knapper".
|
|
18.7.02 |
Info:
UFC får installeret bredbånd.
I dag har TDC været på besøg for at installere
bredbånd, en såkaldt ADSL-forbindelse. Det giver et løft både rent
administrativt og funktionelt, ligesom det giver nye muligheder fremover for
at yde en endnu bedre publikums service, herunder navnlig i relation til vor
hjemmeside.
|
| |
|
|
20.6.02 |
Info:
Gjorde hobby til sin levevej.
I Amtsavisens serie om alternativt fodbold-VM,
hvor man trækker nogle spørgsmål og herefter svare godt for sig, var turen i
gårsdagens avis kommet til vor egen restauratør Kim Petersen. Flot
farvebillede af Kim ved skranken med teksten "Værs'go: VM-bold med det
hele", en stor 3-spaltet artikel og nogle kvikke svar, glimrende reklame for
UFC Caféen.
|
|
20.6.02 |
Info:
Eksamen i Park og Landskabsdrift.
"Uvelse - et område med grønne muligheder"
lyder overskriften på en spændende rapport, som fire skov- og
landskabsingeniør-studerende fra Skovskolen i Nødebo har udarbejdet. Vi har
fået en kopi af rapporten, som interesserede kan låne ved henvendelse på
UFC's kontor. I rapporten analyserer de lokalområdet og foreslår bl.a. at
dele af området ved Langebjerg sø åbnes for publikum, at der over 15 år
bygges boliger i kilen nord for byen, og at der i de kommende år rejses skov
nord for Uvelse. Klik
her for at se mere om projektet.
|
|
17.6.02 |
Info:
Annoncekampagne i denne uge.
Da den planlagte nye UFC-brochure ikke nåede
at blive klar inden sommerferien, køres der alternativt en annoncekampagne i
Frederiksborg Amts Avis med fire indrykninger i denne uge.
Klik her for at se annoncen (kræver
Acrobat Reader).
|
|
13.6.02 |
Info:
UFC er nu oprettet i KultuNaut.
Fremover vil arrangementer i UFC kunne ses
under KultuNaut, som i dag indeholder ca. 10.000 kommende arrangementer, og
er Danmarks største kulturkalender. Udover at være en database, som alle kan
søge i, er KultuNaut også leverandør til en lang række aviser, blade,
websteder m.v.
Klik her
og prøv selv at se! Hvis man f.eks. søger på "storskærm" er UFC det eneste
der kommer frem med kampen mellem Danmark og England på lørdag.
|
|
11.6.02 |
Info:
Uvelse skole til fodbold VM.
I dag var hele skolen på besøg for at se
Danmark mod Frankrig, og Danmarks sejr var noget ungerne kunne bruge.
Klik her
for at se billeder fra besøget.
|
|
11.6.02 |
Info:
Fodbold Bio.
Fodboldlandsholdets succes giver for alvor
næring til fodboldfeberen, og på lørdag går det løs mod England. De unge
gutter bag Uvelse Fodbold Bio (UFB) er klar til at tage imod et større
rykind, og UFC Caféen disker op med et udvidet sortiment i dagens anledning
(hjemmelavet VM-sandwich og VM-burger). Se mere på
UFB's hjemmeside.
|
|
10.6.02 |
Info:
Sommerferielukning 2002.
Salen og omklædningsfaciliteterne i centret er
lukket og aflåst i skoleferien fra og med lørdag den 22. juni til og med
fredag den 2. august. Eventuelle forespørgsler om ekstraordinær åbning i
denne periode skal rettet til undertegnede på tlf.
48278844 eller e-mail senest den 22.
juni.
UFC Caféen vil holde åbent om aftenen som
normalt, på nær et par ugers ferielukning. Se nærmere på
www.ufc.dk,
opslag i Uvelse Brugs eller i centret. |
|
7.6.02 |
Info:
Genanskaffelse af haveredskaber.
Da der åbenbart er nogen der har "lånt" centrets haveredskaber (spade, rive,
hakkejern og skovl af mærket Fiskars) har det været nødvendigt at købe nyt
igen. Vi tror dog på at "låneren" vil aflevere redskaberne igen, da de alle
tydeligt er mærket med "UFC". Sæt det blot ved siden af hoveddøren.
|
|
31.5.02 |
Info:
Terrassen er nu møbleret.
En gave fra Johannes Fog fonden på 30.000 kr. er blevet brugt til at møblere
terrassen. Det blev til 60 stole, 20 borde og 6 parasoller, alt af god
kvalitet. UFC Caféen venter sig meget at terrassen her i
sommerperioden, hvor restauratøren planlægger forskellige aktiviteter.
|
|
27.5.02 |
Info:
Uvelse Fodbold Bio og VM fodbold.
Uvelse Fodbold Bio har udgivet en
pressemeddelelse og har sat Danmarks tre indledende kampe på programmet.
Første træf er på lørdag den 1. juni kl. 10, hvor UFC Caféen byder på en
VM-brunch til kun 35 kr. før kampen Uruguay - Danmark, som starter kl. 11.
|
|
27.5.02 |
Info:
"Klubberne" i UFC har fået egen hjemmeside.
Formel 1 klubben og
Uvelse Fodbold Bio har fået deres egne
hjemmesider, som om kort tid vil kunne kaldes fra forsiden. Tryk på navnene
tidligere i teksten for at gå direkte til siderne.
|
|
25.5.02 |
Info:
Frækt indbrud i centret.
I nattens løb har der været indbrud hvor en del af det tekniske udstyr er
stjålet, herunder vor projektor. Tryk
her for at se mere.
|
|
20.5.02 |
Info:
Aktivitetssalen er klar i morgen.
Alt forløb efter planen her den sidste uge, og i dag er der oprydning og
rengøring, herunder opstilling af podiekasser. Det betyder at salen er klar
til normal brug fra i morgen tirsdag.
Vi beklager de gener, som brugerne er blevet påført i de godt
halvanden måned det har taget at få gulvet repareret efter vandskaden.
|
|
15.5.02 |
Info:
Flere telefonnumre til centret.
Udover centrets hovednummer 48 27 88 44, som ringer på kontoret eller
viderestilles til centerchefens mobiltelefon, er der nu opsat en
mønttelefon i foyer/café-området med tlf.nr. 48 21 58 44, hvortil der kan
ringes hvis man vil have fat i nogen i området. Desuden har restauratør Kim
Petersen og køkken fået sin egen telefon med tlf. nr. 48 21 57 77, og det
betyder bl.a. at bordbestillinger fremover skal ske direkte dertil.
|
|
13.5.02 |
Info:
Aktivitetssalen klar efter pinse (fortsat).
I forbindelse med færdiggørelse af gulvet, så det er klar til normal brug
efter pinse, vil centret være totalt lukket fra fredag eftermiddag til og
med tirsdag morgen. Lukningen skyldes at det nye gulv skal lakeres, og den
lak man bruger er meget stærke sager.
|
|
10.5.02 |
Info:
Ikke stordagpleje i UFC.
Politikerne i Slangerup har besluttet at droppe planerne om en stordagpleje
i Uvelse Fritids Center. I stedet overvejer man at benytte det gamle
klubhus. For UFC betyder det at man nu i større omfang kan satse på
erhvervs-arrangementer på hverdage (kurser, firmadage etc.).
|
|
9.5.02 |
Info:
Aktivitetssalen klar efter pinse.
Efter vandskaden, som skete den 9. april, forventes salen klar igen til
normal brug efter pinse, det vil sige fra og med tirsdag den 21. maj.
Omkring en tredjedel af gulvet er udskiftet og nylakeret.
|
|
6.5.02 |
Info:
Petanque-banen indviet.
Den nye petanque-bane blev indviet i lørdags af borgmester Bent Lund under
overværelse af ca. 40 petanque-entusiaster og andet godtfolk.
Tryk her for at se billeder m.v..
|
|
2.5.02 |
Info:
Tilgængelighedsprisen 2002.
UFC har i dag indsendt løsning i konkurrencen om Tilgængelighedsprisen 2002,
som er udskrevet af Kulturministeriet. Vinderen får en plakette udarbejdet
af keramiker Helle Frøsig, samt 50.000 kr. som overrækkes af
kulturministeren i september måned. Prisen tildeles den kulturinstitution,
der ved nybygning eller ombygning har gennemført tilgængelige løsninger i
institutionens fysiske miljø, information og kommunikation, aktivitetstilbud
og lignende.
Det er Lokale- og Anlægsfonden der har anbefalet os at
deltage.
En lille del af løsningen er vor hjemmeside, hvor der nu er
kommet piktogrammer på forsiden, ligesom der er ved at blive udarbejdet en
side med navn "Tilgængelighed" under "Om UFC". Pøj, pøj
- kryds fingre.
|
|
29.4.02 |
Info:
Ny flot petanquebane ved UFC.
Uvelse Petanqueklub glæder sig til på lørdag den 4. maj 2002, hvor den nye
petanquebane ved UFC indvies. Petanque-aktiviteterne hørte tidligere ind
under Uvelse Multicenter, men da den forening er opløst, har
petanque-folkene startet deres egen forening.
Den nye bane, som afløser den tidligere bane ved det gamle
klubhus, hvor der nu er anlagt parkeringspladser, er på 12 x 12 meter og
bygget fuldt professionelt efter alle kunstens regler inklusiv belysning, så
der også kan spilles om aftenen i de mørke perioder.
Indvielsen foretages som nævnt lørdag den 4. maj kl. 16, hvor
borgmester Bent Lund møder op og udfører dette vigtige symbolske hverv.
Efter selve indvielsen er alle velkomne til at prøve den nye
bane, og dagen afsluttes med en 2-retters middag til kun kr. 65,- efter
forudgående tilmelding til formanden Bendt Mølgaard på tlf. 48278148.
Tryk her for at
se pressemeddelelsen.
|
|
28.4.02 |
Info:
Familieidræt i UFC.
En ny forening har set dagens lys i Slangerup, og den har søgt om og fået
tildelt tid søndage kl. 14 - 17 i Uvelse Fritids Center. Det drejer sig om
foreningen "Familieidræt i Slangerup" v/René Jensen, Egehøj 3, 3550
Slangerup, tlf. 47380355, som allerede nu har ca. 150 medlemmer, og som
ønsker at give især børnefamilier et samlet idrætstilbud. Foreningen vil dog
først for alvor starte sine aktiviteter efter sommerferien. Vi byder
velkommen til den nye forening, og ser frem til et godt samarbejde i den
kommende sæson.
|
|
27.4.02 |
Info:
Besøg fra Sverige.
Her i dag, medens der var gang i det frivillige arbejde, dukkede der
pludselig en bus op med et par fodboldhold fra byen Arvika, som ligger ca.
500 km nord for Helsingborg. De skulle spille træningskampe mod Uvelse,
troede de. Imidlertid var arrangementet blevet aflyst for et par dage siden,
men da kommunikationen var gået gennem et bureau, så havde svenskerne ikke
fået noget at vide om aflysningen. Bare rolig, de var ikke kørt hele vejen
fra Arvika blot for at møde Uvelse, men de har ligget i træningslejr i
Tisvildeleje siden torsdag. For ikke at alt skulle være helt forgæves for
vore svenske brødre, lånte vi dem bane, bolde og hjørneflag, og så spillede
de en kamp mod sig selv, nærmere betegnet førsteholdet mod andetholdet.
Caféen åbnede ekstraordinært, og der blev solgt en hel del fadøl. Ud af
dette kom der nogle glade svenskere, som vi måske vil kunne trække på en
anden gang, f.eks. til en sommerfest?
|
|
26.4.02 |
Info:
Vandskaden under udbedring (fortsat).
Det ødelagte trægulv er blevet pillet op, og det er et større areal end
først antaget. Ikke at der var kommet så meget vand ind, men for at et nyt
gulv på det ødelagte område kan monteres korrekt, er det nødvendig at pille
meget mere gulv op, og det betyder at en tredjedel af gulvet er væk, og at
der end ikke kan spilles på en enkelt badmintonbane. Der er dog fortsat et
område, som kan benyttes til gymnastik m.v.. I næste uge skulle det nye gulv
meget gerne blive lagt, hvorefter der skal opstreges og lakeres. Medio maj
måned skulle alt gerne være som før.
|
|
17.4.02 |
Info:
"Hør lige her!" skriver Birgitte Bøllehus.
Den lokale ejendomsmægler skriver i LokalAvisen UgeNyt om en cykeltur, som
hun netop har taget i lokalområdet. Herfra er hentet følgende citat:"...Vi
har her mulighed for at køre mod Uvelse, en hyggelig mindre by, hvor
borgerne her ved fælles hjælp får en masse aktiviteter op at stå".
|
|
13.4.02 |
Café:
Bedre specifikation på menukort.
Caféens menukort med dagens ret er blevet udvidet med en kolonne "Kokkens
bemærkninger", hvor Kim Petersen vil give sine personlige bemærkninger til
retterne.
|
|
13.4.02 |
Info:
Vandskaden under udbedring.
Det ødelagte trægulv er ved at blive pillet op, og det betyder at stort set
kun den østlige halvdel af salen kan anvendes. Det betyder også at der kun
er 3 badmintonbaner og 2 volleybaner til rådighed, og altså ingen
tennisbane. Der kommer en konsulent fra Junckers på mandag for at se på
hvorledes et nyt gulv kan splejses sammen med det eksisterende gulv.
|
|
12.4.02 |
Info:
Centret får gardiner i café, multirum og mødelokale.
Der nu bestilt fine gardiner til de nævnte lokaler som både pynter, og som
f.eks. kan trækkes for ved for meget sollys og når det det mørkt udenfor.
Desuden kommer der rullegardiner i caféen, så der kan mørklægges. I alt skal
der bruges 120 meter gardinstof. Syning og montering forventes at være på
plads om ca. 3 uger.
|
|
10.4.02 |
Info:
Mindre ændring i navigeringen på hjemmesiden.
For at gøre forsiden mere overskuelig er en del af siderne flyttet ned under
et andet afsnit "Om UFC". Her finder man f.eks. generel info om UFC,
historik, organisation og adresse oplysninger.
|
|
10.4.02 |
Info:
UFC's bestyrelse har konstitueret sig.
Mandag aften holdt ebstyrelsen deres første møde efter generalforsamlingen,
og konstitueringen blev således at Freddie Franck forsætter som formand med
Peter Frederiksen som næstformand, Jan Saron som sekretær og Leif Thøstesen
som kasserer. Herudover består bestyrelsen af Lars Jessen, Jonny
Sjöberg og Jan Bjarnested.
|
|
9.4.02 |
Info:
Vandskade i aktivitetssalen.
I morges mødte der os et forfærdeligt syn: En vandrørs-samling var sprunget
op ved døren ud til den vestvendte rampe, så der stod en stråle vand ud på
gangen ved omklædningsrummene i kælderen! Og hvad værre var, en del af
vandet var løbet under en dør og ind under en del af gulvet i salen!
Resultatet er at 40-50 kvm. af gulvet skal udskiftes ifølge
forsikringsselskabet, hvilket vil give nogle gener for brugerne i den
kommende tid.
|
|
3.4.02 |
Info:
Hillerød Lille Skole på besøg.
Her i formiddag har vi besøg af Hillerød Lille Skole , som har leje salen et
par timer for at spille indendørs fodbold. Dejligt at kunne byde velkommen
til brugere udefra, som vil bruge vort flotte center med tilhørende
faciliteter, og de ca. 30 børn gik op i kampene med liv og sjæl, heppekor og
det hele.
|
|
2.4.02 |
Café:
Flaskepant indføres for 50cl flasker.
Det viser sig nødvendigt at kræve pant af de populære 50cl plastik flasker,
hvilket er indført fra dags dato. Vi håber at vi kan nøjes med pant på denne
flasketype, hvilket tiden vil vise.
|
|
1.4.02 |
Info:
F1-klubben er kommet for at blive.
For tredje gang samlede klubben et stort publikum, i går aftes omkring 50
F1-fans, som efter dagens ret
"stegt flæsk med persille sovs" fulgte løbet på storskærmen. Næste
arrangement i klubben er den 14. april fra kl. 13 hvor det gælder San Marino
Grand Prix..
|
|
30.3.02 |
Info:
Kim Petersen bliver restauratør i UFC, premiere i morgen
søndag.
Efter et tæt opløb med to kvalificerede kandidater blev det den lokale Kim
Petersen, der blev valgt som ny restauratør i Uvelse Fritids Center. Vi
ønsker Kim tillykke med valget, og vil naturligvis meget snart bringe et
portræt af Kim, som allerede i morgen er i ilden i sit nye job: Dagens ret
"stegt flæsk med persille sovs" til F1-klubben og andre interesserede fra
kl. 18. Sædvanlig pris 48 kr. - reservation tilrådes på tlf. 48278844.
|
|
27.3.02 |
Info:
Oversigt over tildeling og anvendelse af salen (fortsat).
Oversigterne er blevet udbygget en oversigt over "næste uge i salen".
Tryk her for at se den.
|
|
26.3.02 |
Info:
Påskesøndag er til stegt flæsk med persille sovs. I
forbindelse med F1-klubbens arrangement søndag aften den 31. marts, hvor der
vises det brasilianske Grand Prix på storskærm fra kl. 18, serverer caféen
Dagens Ret "stegt flæsk med persille sovs". For publikum, der ikke er Formel
1 fans, serveres retten i separat lokale. Reservation nødvendig på tlf. 48
27 88 44.
|
|
25.3.02 |
Info:
Oversigt over tildeling og anvendelse af salen. Nu kan man
her på siderne se hvorledes tiden i aktivitetssalen i en "normal" uge er
tildelt, og hvorledes den anvendes (af hvem og til hvad). Desuden kan man se
en oversigt over hvad der helt aktuelt sker i indeværende uge.
Tryk her for at se oversigten over en
normal uge, og tryk her for at se
indeværende uge.
Eventuel ledig tid kan lånes/købes af andre
brugere ved henvendelse til UFC på tlf.
48 27
88 44 eller e-mail
ufc@ufc.dk.
|
|
22.3.02 |
Info:
Festmenu i aften i caféen komplet udsolgt! Det der startede
som en lille hyggelig middag for de mange frivillige "kokke",
som igennem den seneste tid har sørget for at Dagens Ret i caféen er blevet
en stor succes, er nu blevet til et større arrangement. Alle kuverter er
udsolgt og det betyder at omkring 80 voksne og 20 børn har reserveret plads.
|
|
21.3.02 |
Info:
Lavt energiforbrug i UFC. De foreløbige aflæsninger af
energiforbruget (naturgas, el og vand) viser at det kan betale sig at
investere i energi-rigtige materialer og apparater. I forhold til det
oprindelige budget fra 1997 er der tale om væsentligt reducerede
omkostninger til energi, f.eks. forventes varmeforbruget kun at være godt
50% af det tidligere vurderede.
|
|
20.3.02 |
Info:
Ny Fodbold Bio. Fire drenge har etableret en TV-fodboldklub,
som de kalder Uvelse Fodbold Bio. Klubben vil finde nogle spændende kampe,
som vil blive vist på storskærm i centret, hvor ligesindede fodbold fans så
kan mødes og se kampen i den helt rigtige atmosfære. Næste store arrangement i
klubben er landskampen Irland - Danmark den 27. marts, men allerede på
søndag vises kampen SIlkeborg - Brøndby fra den hjemlige SAS-liga.
Tryk her for at se mere.
|
|
19.3.02 |
Info:
Besøgstælleren har passeret 6.000. Stadig flere og flere
kigger på vor hjemmeside, og i dag har tælleren passeret hele 6.000
besøgende. Den 18. juli 2001 nåede den 3.000, så på 14 måneder er
besøgstallet altså fordoblet, og her på det seneste er der hver dag mellem
50 og 100 besøgende.
|
|
19.3.02 |
Info:
UFC-caféen er en stor succes. Omsætningen i UFC-caféen har
været støt stigende siden åbningen sidst i januar måned, og den netop
forgangne uge har sat hele to rekorder: Ugens salg blev på over 10.000 kr.
inkl. moms og der blev serveret 95 gange dagens ret! Unægtelig flotte tal,
og rart for den kommende restauratør at se at det kan lade sig gøre.
Som afslutning på
perioden med de lokale "kokke" serverer caféen på fredag en tre-retter
festmenu, som allerede er komplet udsolgt: 100 har reserveret plads, og det
betyder stopfyldte lokaler.
|
|
15.3.02 |
Info:
UFC generalforsamling. I aftes holdt foreningen UFC sin
årlige ordinære generalforsamling, hvor knap 40 medlemmer var mødt op.
Formand Freddie
Franck bød velkommen og glædede sig over det gode fremmøde, hvorefter Bendt
Mølgaard blev valgt til dirigent. Dagsordenen var ifølge vedtægterne (tryk
her for at se disse).
Formandens
beretning var naturligvis præget af de mange positive ting i årets løb, som
kulminerede med indvielsen af centret den 30. november 2001. Beretningen,
der blev vedtaget med applaus, kan ses andetsteds her på siderne.
Kasserer Jan Frank
"Skipper" Christensen kunne fremvise et endog meget flot regnskab med et
overskud på 169.552 kr. helt uden for byggeprojektet, som føres separat og
som forventes at holde budgettet.
Herefter fremlagde Finn Lillelund budget for år 2002.
Bestyrelsen
stillede forslag om at nedsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 8 til
7, idet Multicentret er ophørt og deres faste plads dermed ikke i brug mere.
Dette forslag blev enstemmigt vedtaget, hvorefter Anne-Mette Møller
udtræder af bestyrelsen som følge heraf.
Valg af
bestyrelsesmedlemmer betød kampvalg, idet der stille 6 kandidater op. Der
skulle vælges 3 medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter, idet Finn
Lillelund efter eget valg udtrådte ekstraordinært af bestyrelsen for at
tiltræde jobbet som centerchef pr. 1. april, og desuden ønskede Jan Frank
"Skipper" Christensen ikke at fortsætte. Endelig var Jonny Sjöberg ordinært
på valg.
Resultatet af
valget blev at Jonny Sjöberg blev genvalgt og desuden nyvalgtes Leif
Thøstesen og Lars Jessen, medens Jørgen Doctor og Leif Christiansen blev
suppleanter. Vi siger tillykke med valget og byder velkommen til de nye
ansigter.
Ole Henriksen fra
Døssing og Partnere blev genvalgt som revisor, og som revisorsuppleant
blev valgt Jan Frank "Skipper" Christensen.
Tryk her for at
se beretning, regnskab og budget næste år.
|
|
14.3.02 |
Info:
Hvad tænker folk dog på! Det er noget af et besvær for alle
hvis der skal betales pant af flasker i caféen, og derfor undlod vi pant og
gjorde samtidig tydeligt opmærksom på, at det er tyveri at fjerne caféens
flasker uden at betale pant. Vil man tage en flaske med hjem, så kan man
godt det hvis man betaler gældende pant. Nu her efter 6 ugers cafédrift kan
vi konstatere at der er stjålet op mod 100 af de populære 50cl
plastikflasker! Er det de voksne eller børnene? Under alle omstændigheder må
alle voksne fortælle deres børn hvordan andres ejendom skal behandles, også
selvom det er flasker. Hvis det ikke omgående bliver bedre, vil der blive
indført flaskepant for alle flasker.
|
|
12.3.02 |
Info:
Hvad sker i UFC? Siderne herom er under udbygning, og nu
kan man se hvad der sker i dag (tryk her) og
hvad der kommer på storskærm (tryk her).
|
|
11.3.02 |
Info:
Gensyn med volleyball-piger. I dag i centret var der gensyn
med 2 af de piger fra Rosenlund-holdet, som spillede opvisningskamp mod
Holte ved indvielsen af UFC. De var med som instruktører for
Lindegårdsskolen, som hver mandag har 2 timers idræt i centret med ca.
30 store børn. Der var fuld gang i alle tre volley træningsbaner, dejligt
at se hvordan idræt, skole og faciliteter på den måde går op i en højere
enhed.
|
|
4.3.02
|
Info:
Formel 1 klubben godt fra start. Omkring 40 Formel 1 fans
mødet op tidlig søndag morgen, eller måske skulle man hellere sige sent
lørdag nat, for at følge årets første Formel 1 løb på storskærm. Der
blev solgt ca. 30 portioner oksekødssuppe, og efter løbet var der fælles
morgenbuffet, hvor ca. 20 deltog. Mange roste initiativet og der var bred
enighed om at det er mange gange bedre at se løbet på en sådan storskærm end
hjemme foran sin egen kukkasse. Næste træf i klubben er søndag den 17. marts
kl. 7, hvor det er det malaysiske Grand Prix, som er på programmet.
|
|
28.2.02
|
Info:
Travl weekend i UFC. Den kommende weekend i centret bliver
særdeles travl. Fredag aften er der middagsselskab for 75 personer, samtidig
med at der er ungdoms fodboldstævne i salen og sædvanlig servering af dagens
ret i caféen, lørdag er der stor fødselsdags fest for godt 64 personer, og
søndag er der en 18-årsdag fra kl. 12 for ca. 40 personer. Endelig er der
lørdag nat/søndag morgen fra kl. 03 i caféen premiere i F1-klubben, hvor man
på storskærm kan følge årets første Formel 1 Grand Prix direkte fra
Melbourne i Australien. Samlet forventes det at op mod 400 personer (børn,
forældre, sportsudøvere, cafégæster, selskabsgæster og Formel 1 fans) vil
besøge centret i weekenden - ikke så ringe endda.
|
|
25.2.02 |
Info:
UFC holder generalforsamling. Den årlige ordinære
generalforsamling afholdes den 14. marts kl. 19.30 i centret. Alle er
velkomne, men det er kun medlemmer der har stemmeret. Medlemmer er
alle der har købt guld/sølv-plaketter eller mursten, samt dem der har købt
medlemsbevis (pris 100 kr. én gang for alle). Mød op og vis at du støtter
centret.
|
|
22.2.02 |
Info:
UFC anskaffer varebil. Det har vist sig at være nødvendigt
at anskaffe en varebil til brug i det daglige. Tanken var at købe en brugt
bil, men en beregning viste klart at en ny varebil har den bedste økonomi,
så derfor faldt valget på en Citroën Picasso til en pris af godt 100.000 kr.
ekskl. moms.
|
|
18.2.02 |
Info:
Caféen og Dagens Ret. Den første uge blev der solgt 72
kuverter af dagens ret, altså næste 15 i snit pr. dag. Hvis det holder bare
nogenlunde, så lovet det godt for fremtiden. I øvrigt var omsætning i caféen
i uge 6, hvor der kom menuer med i sortimentet, på godt 7.500 kr. - ganske
udmærket.
|
|
8.2.02 |
Info:
UFC og Formel 1. Hvad har UFC med Formel 1 at gøre? Nye
muligheder, er svaret, her muligheden for at se Formel 1 løbene på storskærm
(ca. 2 x 2 meter) og med den rigtige lyd. Årets første løb køres i
Australien natten til søndag den 3. marts, og her byder UFC på natcafé og
rigtig Formel 1 stemning, både for de ægte fans, men også for nye
interesserede.
|
|
8.2.02 |
Info:
Hvad sker i UFC? Snart vil man hurtigt kunne se hvad der
sker i UFC i dag, i løbet af ugen og hvornår der f.eks. afholdes kulturrelle
arrangementer. Tryk her for at se mere.
|
|
7.2.02 |
Info:
Prisliste for udlejning af lokaler. Første udgave af en
standardprisliste er nu tilgængelig her på siderne.
Tryk her for at se den. For spørgsmål og reservationer, ring 48 27 88
44.
|
|
7.2.02 |
Café info:
Fin start på Dagens Ret. Den første uge med Dagens Ret på
programmet har fået en fin start, idet der mandag-onsdag er solgt knap 50
menuer. Det har også givet et løft til den samlede café-omsætning, som er
støt stigende og forventes at blive tæt på 8.000 kr. inkl. moms for
indeværende uge (5 dage).
|
|
4.2.02 |
Café-info:
I dag kan man få Dagens Ret i caféen fra kl. 18. Nu skal
caféen stå sin prøve, og caféudvalget håber på god opbakning. Menuen
i dag er Lasagne med flûte og salat. Ring eventuelt i forvejen på 48 27 88 44 og
bestil bord.
|
|
31.1.02
|
Info:
Nyd Dagens Ret i caféen fra på mandag den 4. februar. Nu
kan man få et godt og sundt måltid mad i caféen på hverdage fra kl.
18, første gang på mandag den 4. februar 2002. Fast pris kun 48 kr. (børn
op til 12 år halv pris). Indtil der bliver engageret en restauratør
vil det være frivillige, som på skift står for madlavningen. Menukort
kan ses her på siderne,
eller ved opslag i centret og i Brugsen. Da der kun tilberedes et bestemt
antal kuverter baseret på forventninger til de enkelte ugedage, vil det
være en god ide at bestille i forvejen på tlf. 48 27 88 44.
|
|
30.1.02 |
Info:
Nu mere end 5.000 besøg på hjemmesiden. I løbet af dagen
i dag passerede tælleren 5.000, et imponerende tal. Alene siden
indvielsen den 30. november 2001 har der været omkring 1.000 besøg,
svarende til 15-20 om dagen! I løbet af den kommende tid vil siderne
blive reviderede, og der vil blive mulighed for at følge med i de daglige
aktiviteter. Mere herom senere.
|
|
26.1.02
|
Info:
Caféudvalget søger frivillige familier til madlavning i caféen. I uge
6 og 8 prøvekøres Dagens Ret i caféen, og planen er at madlavningen
sker med frivillig arbejdskraft. Derfor søger det nyetablerede
caféudvalg familier til at tegne sig
for en dag, hvor familien laver maden i centret og efterfølgende selv
spiser med ganske gratis. Interesserede kan melde sig til caféudvalget.
|
|
25.1.02 |
Info:
UFC udsender pressemeddelelse om caféen. I dag har UFC
udsendt en pressemeddelelse om centrets start og om den nystartede café. Tryk
her for at se den.
|
|
21.1.02
|
Info:
UFC-caféen åbnede i dag kl. ca. 18. Der var travlhed lige
til det sidste, men med en times forsinkelse åbnede UFC-caféen så i
dag. Formand Freddie Franck var den første ved skranken, og glædede sig
over de fine forhold. "Vi starter med et basis sortiment, men regner
med snarest at udvide, bl.a. med en varm ret hver dag", sagde Freddie
Franck og fortsatte: "Tænk på at vi meget snart får stort TV og
mulighed for storskærm, hvilket vi regner med vil trække mange kunder
til, udover sportsudøverne i aktivitetssalen. Der bliver noget at se på,
for nu starter EM i håndbold, herefter kommer Vinter-OL, og så er der
ikke længe til Fodbold VM!".
Tryk
her for at se mere om caféen.
|
|
18.1.02 |
Info:
UFC-caféen åbner på mandag kl. 17. På trods af bruddet
med Palle Simonsen åbner caféen på mandag for første gang, bortset fra
under indvielsesfesten. UFC's bestyrelse er enige om at caféen skal åbne
nu, selvom det så indtil videre bliver i eget regi. UFC søger efter en
ung café-medhjælper (tryk her
for at se annoncen), som sammen med et hastigt nedsat caféudvalg skal
stå for driften indtil en ny restauratør er på plads. Sortimentet i
caféen bliver i første omgang begrænset, men vil gradvist blive
forøget i den kommende tid.
|
|
18.1.02 |
Info:
UFC-caféen får 32" TV, super lydanlæg og mulighed for
storskærm. UFC's bestyrelse godkendte på et møde i går anskaffelse
af stort TV, surround lydanlæg, DVD m.v. til café og multirum. Dette vil
sammen med kommunens indvielsesgave - en lysstærk projektor - give
centret nogle særdeles gode TV- og filmmuligheder. Centret er tilsluttet
Nesa KabelTV (netop overtaget af TeleDanmark), og har således adgang til
alle de betydende TV- og radiokanaler. Projektoren er så kraftig at den
kan trække et billede på op til 7 meter i diameter, således at der ved
specielle lejligheder vil kunne vises TV i salen for flere hundrede
personer. Der bliver noget at se på her ved de kommende store
sportsbegivenheder (VM i håndbold, Vinter OL, Fodbold VM m.v.).
|
|
17.1.02 |
Info:
Thomsens Diner Transportable bryder med
hensigtserklæringen. Efter lange forhandlinger valgte Palle Simonsen
i går at trække sig som fremtidig restauratør i UFC, på trods af den i
november 2001 underskrevne hensigtserklæring parterne imellem. UFC har
omgående igangsat en annoncering efter en anden restauratør, alternativt
en køkkenchef.
|
|
16.1.02 |
Info:
UFC er kommet godt fra start. Allerede nu er det tydeligt
at centret opfylder et stort behov, navnlig for den lokale idrætsforening
UIF. Mon ikke der allerede er kommet op mod 100 nye medlemmer, og især
gymnastik og badminton fører an. F.eks. er der hver mandag kl. 17
gymnastik for de helt små, og der er nu over 30 børn med. Aerobic-holdet
onsdag kl. 19 vokser også, og i dag deltog mere end 35 kvinder og mænd!
Også badminton melder om fyldte baner, og indendørs fodbold breder sig
efterhånden fra fredag eftermiddag til langt op ad lørdag formiddag.
Læg vejen forbi ved lejlighed og nyd den store aktivitet.
|
|
9.1.02 |
Info:
UFC får egen e-mail adresse. Nu kan man skrive en e-mail
direkte til UFC, uden at stile den til en konkret person, og adressen er
meget let at huske: "ufc@ufc.dk" . Tryk her
for at sende e-mail til UFC. Om kort tid vil man tillige kunne sende
e-mails til bestyrelsesmedlemmer m.v. via UFC's e-mail adresse. Se mere
under adresser.
|
|
6.1.02
|
Info:
Hvornår åbner caféen? Det spørgsmål hører man igen og
igen i denne tid, og det er naturligvis uheldigt at der p.t. ikke kan fås
f.eks. læskedrikke i centret, men nogle ting tager desværre mere tid end
forventet. Lige nu er forhandlingerne med Thomsens Dinér Transportable
som centrets restauratør ved
at være tilendebragt, og vi håber at kontrakten kan underskrives i
næste uge. Det skulle betyde at caféen vil kunne åbne den 21. januar,
eller meget kort tid efter.
|
|
3.1.02
|
Info:
Driftsoverenskomsten med kommunen er vedtaget af byrådet. Som
det også er fremgået af kommunens hjemmeside (tryk
her for at se referatet fra byrådsmødet) og i dagspressen, så har
byrådet godkendt driftsoverenskomsten med UFC for år 2002 i den form som
blev foreslået af UFC. Især er et vigtigt at UFC får mulighed for at
disponere over den tid i salen, som ikke bliver fordelt til skoler og
foreninger, samt over den tid som disse f.eks. har fået tildelt, men for
tiden ikke anvender.
|
|
2.01.02
|
Info:
Nu er centret taget i brug for alvor. Her efter nytår vil
der for alvor komme gang i anvendelsen af centret, idet både skoler og
foreninger starter op. Mandag og fredag er det Uvelse skole og SFO, og
tirsdag og torsdag er det så Lindegårdsskolen, mens onsdag er forbeholdt
børnehaven og dagplejen. Om aftenen er der badminton, tennis, aerobic,
børnegymnastik, håndbold og indendørs fodbold (fredag fra kl. 16). Vil
man dyrke sport i UFC, så skal man kontakte Uvelse Idrætsforening (tryk
her for at se deres hjemmeside), eller en af de andre
idrætsforeninger i kommunen. Vel mødt i Uvelse Fritids Center.
|
|
1.1.02
|
Info:
Peter Frederiksen nyt medlem af UFC's bestyrelse. Som en
konsekvens af kommunalvalget den 20. november 2001 må Steen Rasmussen
forlade UFC's bestyrelse her ved årsskiftet, og byrådet har udpeget
Peter Frederiksen som hans efterfølger. Vi skal senere bringe en nærmere
præsentation af Peter, som både er født, opvokset og bosat i Uvelse.
Velkommen til Peter og tak til Steen for et godt samarbejde.
|
|
1.1.02
|
Info:
Adresseændring og nyt telefonnummer. Her pr. 1. januar
skifter centret adresse til: Uvelse Fritids Center, Gørløsevej 6 A,
Uvelse, 3550 Slangerup, og samtidig er det nye telefonnummer 48 27 88 44
officielt sat i drift. Dette nummer har automatisk viderestilling til en
mobiltelefon, ligesom der også er mulighed for at lægge besked via
en telefonsvarer. Nummeret er let at huske, men står man ved centret og
ikke kan komme ind som måske aftalt, så kan man finde nummeret nederst
på det store skilt på forpladsen.
|
|
|
|
|
20.12.01
|
Info:
Centret i december. Centret tages først rigtigt i brug i
det nye år, men allerede her i december har der været en del
aktiviteter.
Søndag den 9.
december holdt FUS sin årlige juletræsfest, hvor knap 300 voksne og
børn deltog. Et kæmpe juletræ var rejst i den ene ende af salen, og i
den anden ende var der dækket op til de mange mennesker. Det var en sand
fornøjelse at overvære hvorledes de omkring 100 børn kunne lege i
området omkring juletræet uden at det forstyrrede konversationen ved
bordene.
Herudover har
der været aerobic et par gange, indendørs fodbold hver fredag, og UIF's
badmintonafdeling har holdt deres juleturnering.
|
|
2.12.01
|
Info:
Sportssøndag og julekoncert. Dagen startede med gratis
sildebord i caféen, hvor mange mødte op, og allerede kl. 12 startede det
lokale aerobic hold sin opvisning i salen. Flot så det ud, og flot lød
det, når centrets kraftige lydanlæg sendte musik og kommandoer ud i alle
retninger. Herefter boltrede ungdommen sig med badmintontræning og
minifodbold indtil eftermiddagens højdepunkt, opvisningskampen mellem
Camilla Martin og Kenneth Jonassen. Det blev en oplevelse med gode dueller
og også en del sjov, hvorunder enkelte i salen fik mulighed for at slå
nogle bolde mod berømthederne, ligesom de spillede mixdouble med de to
trænere fra Slangerup Badmintonklub, som derved fik en oplevelse for
livet. Søndagen sluttede med gospel julekoncert ved Happy Gospel Choir
foran et publikum på ca. 300 , hvor centret beviste at akustikken er i
orden også til sådanne arrangementer.
Summa summarum: En helt
fantastisk weekend - en indvielse med manér.
|
|
1.12.01
|
Info:
Reception og afsløring af kunst. Der var knap100 gæster
til byggeprojektets reception kl. 13. Der blev budt på rosévin fra
Chateau Ste. Roseline,og der var taler af byggeudvalgets formand Finn
Lillelund, Thorben Hansen fra Mangor & Nagel, Allan Juul Andersen fra
Skanska, UIF's formand Jan Bjarnested, borgmester Bent Lund,
forvaltningschef Peder Christensen fra Slangerup kommune, Bjarne Preuthun
fra Lokale-og Anlægsfonden, formand for SKI Annelise Hansen, samt af en
repræsentant for Tuborgfonden, som overrakte checken på 25.000kr.
Herefter holdt
en af UFC-veteranerne John Kassinger en tale, som afsluttedes med at man
gik udenfor hoveddøren, hvor det flotte kunstværk "Nyt Liv"
blev afsløret.
I aftenens gallafest deltog 384
spisende gæster, og senere kom der flere til. Der var revy, musik og dans,
og de sidste gæster gik første ved 4-tiden. Sikke en fest!
|
|
30.11.01
|
Info:
Knap 800 personer i centret til indvielsen. Da klokken var
ca. 17.45 var der passeret 650 gæster igennem indgangsdøren, og hertil
kommer 130 børn fra Uvelse skole plus øvrige ledere. Det blev en
fantastisk aften. Først de officielle taler, som naturligvis ikke kunne
holde børnen fanget,men herefter gik det slag i slag. Skolebørnenes show
var en kæmpeoplevelse, og ikke et øje var tørt. Så viste
verdensmestrene i dans Gigi & Blaz hvordan latinamerikansk og spansk
dans skal danses, og senere kvindelig volleyball i danmarkseliten.
Opvisningskampen blev vundet af Holte, som slog Rosenlund efter en
spændende kamp. |
|
29.11.01 |
Info:
UFC overtog byggeriet i dag. Kl.10.30 underskrev Freddie
Franck og Finn Lillelund overtagelsesdokumentet. Skanska har nu 14 dage
til at udbedre de konstaterede mangler. Samtidig fik UFC overdraget
ibrugtagningsattesten - indvielsesfesten kan holdes. |
|
22.11.01
|
Info:
Tæt på udsolgt til gallafesten. Billetkontoret meddeler
at der nu er solgt tæt på 400 billetter til gallafesten lørdag aften.
Hvis man vil sikre sig en billet, så er Brugsen i Slangerup lørdag
formiddag sidste chance. |
|
20.11.01
|
Info:
Flotte plakater på vej. Vi har fået trykt nogle flotte
farveplakater i A2-størrelse, og disse vil blive hængt op på egnede
steder, samt i butikker og på kontorer. Plakaten er sponsoreret af
Lokalbanken i Slangerup. |
|
11.11.01
|
Info:
300 billetter revet væk! Interessen for indvielsen af UFC
er helt fantastisk. I dag blev 300 billetter til gallafesten lørdag den
1. december nærmest revet væk. Det betyder at der maksimalt er ca. 150
biletter tilbage når salget mandag åbnes i Uvelse Brugs og Lokalbanken i
Slangerup. |
|
10.11.01
|
Info:
Indvielsesprogram på 16 sider omdeles. Ca. 25
UFC-aktivister har travlt i dag, hvor de omdeler ca. 2,800 programmer til
alle husstande i Slangerup kommune. Programmet er lagt ind på
indvielsessiden, tryk her for at se. |
|
9.11.01
|
Info:
Pressemeddelelse om indvielsen. UFC har udsendt
pressemeddelelse om indvielsen. Tryk her for at se
den. |
|
3.11.01 |
Info:
Ny side om indvielsen. Der er oprettet en ny side
hvor alt om indvielsen vil blive bragt. Husk at det sker i dagene 30.
november - 2. december. Tryk her for at se
den nye side. |
|
2.11.01
|
Info:
Valgkampen er igang, og UFC er stadig godt stof. I 1997 var
UFC det mest debatterede emne i valgkampen, men det lykkedes som bekendt
ikke modstanderne at flytte de afgørende stemmer. Nu er der snart valg
igen, men denne gang er UFC en realitet med mindre end én måned til
indvielsen. Alligevel er der flere som fortsat graver grøfter i
stedet for at glæde sig over at kommunen for en forholdsvis beskeden
kontant investering har fået et nyt fritidscenter, som alle kan få stor
glæde af. For store dele af Slangerup er der ikke meget længere til
Uvelse end til den vestlige del af Slangerup, og der er halvtimesdrift med
bus til Uvelse fra Slangerup centrum, lige noget for de unge. UFC er et
resultat af mere end syv års vedholdende og energisk indsats, så vi
opfordrer vore kolleger i Slangerup til at gøre det samme, nu hvor
byrådet har åbnet muligheden. Vi vil gerne hjælpe med råd og dåd, for
vi er alle i samme Slangerup-båd. |
|
26.10.01
|
Salg:
Annoncetegning til indvielsesprogram. I de seneste dage har
nogle engagerede UFC-annoncesælgere kanvasset erhvervslivet i området
for at tegne annoncer til det store indvielsesprogram, der udkommer om et
par uger. Generelt er vore sælgere blevet godt modtaget, men der er
fortsat nogle der ikke vil støtte UFC, på trods af alle de gode
argumenter vi kan fremføre. Navnlig kan det undre at enkelte ellers
driftige forretningsfolk prioriterer følelserne frem for det rent
kommercielle. Vi opfordrer derfor alle vore aktivister, tilhængere og
andet godtfolk til at støtte de virksomheder og butikker, som støtter
os, bl.a. ved at tegne annoncer i programmet. |
|
25.10.01
|
Info:
Hensigtserklæring er indgået med Thomsens Dinér
Transportable. UFC og Thomsens Dinér Transportable v/Palle
Simonsen, Slangerup, har ifølge en netop underskreven erklæring til
hensigt at etablere et længerevarende samarbejde om drift af UFC,
herunder café, selskabslokaler, køkken, og eventuel inspektørfunktion. Endelig
aftale forventes indgået om kort tid, således at samarbejdet er på
plads inden indvielsen af centret, som er planlagt til at finde sted den
30. november 2001. |
|
19.10.01
|
Info:
UFC's vedtægter kan nu ses her på siderne. På
forespørgsel har vi nu lagt vore vedtægter ind under afsnit Organisation.
Tryk her for at læse vedtægterne. |
|
8.10.01
|
Info:
Skal er drives kommunal dagpleje i UFC? Et par kvinder fra
lokalområdet har rettet henvendelse til UFC med henblik på at starte en
midlertidig kommunal dagpleje i centret. UFC's bestyrelse vil ikke afvise
tanken og forventer at modtage en kommunal henvendelse i sagen. |
|
8.10.01
|
Info:
Jesper Sylvest blev nr. 3 ved DTM. Vor racende guld-sponsor
Jesper Sylvest fra Autoforum i Slangerup blev med en 6. plads i sidste
afdeling i går en samlet nr. 3, og vi ønsker tillykke. Det er
motorsport, nærmere betegnet den danske DTM-serie, som vi taler om. |
|
27.9.01
|
Pressen:
Mens vi venter på Uvelse Fritidscenter, stod der i går at læse i
Frederiksborg Amts Avis, som også bragte et stort foto af centret, alt
over 3 spalter. Nedenfor stod at læse at byggeriet var et par uger
forsinket, men at Skanska har lovet det færdigt til tiden, således at
den store indvielsesfest kan holdes som planlagt den 30. november - 2.
december, altsammen baseret på et telefoninterview med næstformand Finn
Lillelund. Artiklen blev til på bladets eget initiativ, og vi
takker meget for pressens bevågenhed. |
|
25.9.01
|
Info:
Yderligere 500 besøg siden juli, siger besøgstælleren - altså
nu omkring 250 besøg om måneden eller mere end 50 om ugen! Snart er der
i snit 10 besøg om dagen på vor hjemmeside, hvilket er særdeles flot,
men alt kan blive bedre. Send dine forslag til webmaster,
hellere straks end i morgen. |
|
20.9.01
|
Indvielsesfest:
Festkomiteen er nu i kraftige omdrejninger under kyndig ledelse af
Jonny Sjöberg, og der er fuld gang i planlægningen af en række
spændende aktiviteter i forbindelse med indvielsesfesten, der som bekendt
afholdes i weekenden fra den 30. november - 2. december. Ideerne svirrer i
luften og e-mailen gløder. Den officielle indvielse sker fredag den 30.
november kl. 17 efterfulgt at et varieret program med såvel idræt som
kulturelle indslag. Lørdag er det tid for en kæmpe gallafest, hvor vi
håber at komme op på 3-400 gæster eller mere, og om søndagen holdes
der "sportssøndag", hvor de lokale foreninger indbydes til at
møde op og afprøve faciliteterne, ligesom der kommer spændende gæster
udefra. Det hele afsluttes søndag aften med en stor julekoncert, hvor
centrets lydforhold kommer på en alvorlig prøve. Husk allerede nu at
sætte en streg i kalenderen udfor alle tre dage i denne for
Uvelse/Lystrup så historiske weekend. |
|
8.9.01
|
Salg:
Tegningsblanketter kan downloades og udskrives. Alle de aktuelle
tegningsblanketter for sølvplaketter, mursten og reklameskilte kan nu
downloades direkte her fra hjemmesiden. Klik her
og se hvordan. |
|
5.9.01 |
Salg:
3 nye sølvplader: Fa. Dan Jørgensen, Uvelse - Arkitektfirmaet
Mangor & Nagel A/S, Frederikssund - THOMSENS Dinér Transportable,
Slangerup. Vi takker for den behagelige støtte. |
|
27.8.01
|
Støtte:
UFC får 25.000 kr. fra Tuborgfonden. De igangsatte aktiviteter
med at søge støtte fra fonde giver nu det første resultat: Tuborgfonden
har bevilget 25.000 kr. som tilskud til køb af inventar til café og
multirum. Vi takker for den behagelige gave som luner i kassen. |
|
8.8.01
|
Info:
UFC indvies i weekenden 30. november - 2. december. Det er nu
besluttet at satse på at holde centrets indvielse i weekenden 30.
november - 2. december 2001. Der er ved at blive nedsat en
arrangementskomite under ledelse af Jonny Sjöberg. Hvis nogen måtte have
gode ideer er de meget velkomne til at kontakte Jonny. Se adresselisten
eller tryk her og send ham en
e-mail direkte. |
|
4.8.01
|
Info:
UFC udsender endnu en hilsen som indstik i Rekorden. Denne gang
indeholder indstikket/nyhedsbrevet et indlæg af formand Freddie Franck, info om
byggeriet, samt fornyet opfordring til at tegne de sidste ca. 25 mursten.
Endelig håber salg- og PR-udvalget at flere beboere "kender
nogen" der kunne være emner som sponsorer. Tryk
her for at læse nyhedsbrevet. |
|
1.8.01
|
Salg:
Salgskampagnen fortsætter, og nu med nye muligheder. En stor
byggestander er rejst ved indkørslen til centret, og reklamepladsen her
retter sig primært mod byggeriets entreprenører og øvrige
leverandører/rådgivere. Samtidig udsender der brev til knap 200 udvalgte
erhvervsdrivende med opfordring til at tegne et reklameskilt i centret. Tryk
her for at se et billede af byggestanderen. |
|
28.7.01
|
Info:
Vi er med på Skanskas hjemmeside. Endelig er det lykkedes at komme
med på Skanskas hjemmeside, tryk her for
at se (vælg Hvad laver vi/Nybygger)i. I forvejen findes vi på Mangor
& Nagels hjemmeside, tryk for at
se (vælg referencer/Idræt). |
|
18.7.01
|
Info:
Besøgstælleren har passeret 3000. Til stor glæde for UFC og
webmaster er antallet af besøg på vor hjemmeside stærkt stigende. Knap
200 besøg om måneden, og nu vel og mærke forskellige personer dagligt
(samme person tæller kun én gang pr. dag, uanset antallet af besøg på
samme dag). |
|
30.6.01 |
Info:
Rejsegilde i Uvelses nye forsamlingshus er overskriften til en stor
artikel i dag i Frederiksborg Amts Avis, incl. et stort flot billede. Det
hele fylder en kvart side, og vi takker meget for pressens store
bevågenhed. |
|
29.6.01
|
Info:
UFC holder rejsegilde. Ca. 150 gæster - heraf halvdelen børn fra børnehaven og SFO - var
mødt op til rejsegildet, og her flokkedes man om bordet med de varme
pølser og læskende drikke. Der var taler af Torben Nagel fra vor
bygherrerådgiver Mangor & Nagel, viceborgmester Visti Christensen,
Bent Kirkebjerg fra Skanska, samt UFC's byggeudvalgsformand Finn
Lillelund. |
|
22.6.01
|
Info:
UFC udsender pressemeddelelse om rejsegilde. Byggeudvalget har
fastlagt rejsegildet til fredag den 29. juni 2001 kl. 13, og har i den
anledning udsendt en pressemeddelelse herom. Tryk
her for at læse den. |
|
21.6.01
|
Info:
UFC har holdt bestyrelsesmøde i går. Bestyrelsen kunne konstatere
at byggeriet forløber efter tidsplanen, næsten på dage, og uden
væsentlige uforudsete problemer. Desuden godkendtes forskellige tilkøb
til projektet (klinkegulve etc.), som finansieres inden for budgettet.
Endelig blev der taget hul på dialogen om hvorledes indvielsen skal
foregå til december. |
1.6.01
|
Salg:
UFC udsender salgsbrev til 37 udvalgte potentielle støtter. Salg
og PR-udvalget har udvalgt et antal emner Slangerup, Uvelse og omegn til
at købe de resterende 14 sølvplaketter. Salgsbrevene bliver afsendt i
morgen, hvorefter vor nye salgschef Bendt Mølgaard og formand Freddie
Franck vil tage fat på den hårde opfølgning. Klik
her for at læse brevet. |
|
18.5.01
|
Info:
UFC har holdt bestyrelsesmøde i går. Fra mødet kan nævnes at
byggeriet stort set kører efter planen og at der ikke er opstået
væsentlige ekstraomkostninger. Desuden er foreningens sikkerhedsstillelse
til hovedentreprenøren Skanska nu på plads. |
|
5.5.01
|
Salg:
UFC omdeler salgsbrev til alle husstande i Uvelse og Lystrup. Som
et indstik i Rekorden har Salg og PR-udvalget udarbejdet et salgsbrev, der
her i weekenden er blevet omdelt til alle hustande i lokalområdet.
Formålet er at sælge de sidste 40 støttemursten til nogle af de
beboere, som endnu ikke har støttet centret, men alle har naturligvis
muligheden for at købe flere mursten. Brevet indeholder en kupon som kan
udfyldes og sendes med post eller afleveres til nogle anførte adresser -
alt for at det skal være så nemt som muligt. |
|
4.5.01
|
Salg:
UFC udsender pressemeddelelse om hovedsponsorer m.v.. Salgsaktiviteterne
er nu blevet genoptaget, og flere nye personer har meldt sig under fanerne
for at hjælpe til, f.eks Torben Madsen og Bend Mølgaard - velkommen til.
Sidstnævnte er ved at blive fodret med råt kød så han er klar til at canvasse de erhvervsdrivende i omegnen. Samtidig er starten gået for at
finde 3 nye hovedsponsorer, hvilket Freddie Franck og Jonny Sjöberg har
påtaget sig. For at markere alt dette er der i dag udsendt en
pressemeddelelse som forklarer det hele. Tryk her
for at læse den. |
|
24.4.01
|
Info:
Tillykke til UFC. Mange har benyttet lejligheden til at ønske UFC
tillykke med det første spadestik, og det takker vi inderligt for. Og
når én af vore politiske modstandere ligefrem udbringer et offentligt
tillykke, ja så siger vi ekstra tak. Det er byrådsmedlem for SF, Ejvind
Mortensen, som i Lokalavisen UgeNyt har et venligt indlæg med
overskriften "Tillykke UFC". Udover at ønske tillykke og
udtrykke respekt for det store frivillige arbejde, som han iøvrigt
betegner som lidt af et lærestykke i at "sælge" projekter til
et politisk flertal, skriver han også at nu hans kamp mod etableringen
slut, og at det nu gælder om at få det bedst mulige ud af
fritidscentret. Han slutter med at foreslå at haltiden fordeles
sådan at det kun er de voksne, der skal transportere sig til Uvelse, og
advarer om at der stadig er et politisk regnestykke tilbage - vælgernes
dom. Vi tillader os at påpege to ting: For mange unge i Slangerup vil det
være lettere at tage til Uvelse end til Slangeruphallen, da der er
halvtimes busdrift næsten lige til døren i Uvelse. Hvad angår den
politiske dom, så var det mere aktuelt ved valget i 1997, hvor man få
måneder forinden i realiteten havde taget beslutning om UFC, og det valg
ændrede ikke i byrådets mandatfordeling, hvor K og SF ikke fik noget ud
af deres UFC-modstand. Vi tror at det vil være en politisk død sild at
appellere til vælgerne om at straffe UFC-tilhængerne nu, så derfor
opfordrer vi alle de opstillede kandidater til at lade være med at grave
grøfterne dybere og i stedet arbejde positivt - som Eyvind Mortensen
fremover vil gøre det. |
|
23.4.01
|
Salg:
Salg og PR-udvalget igen i omdrejninger. Her primo maj går
salgsarbejdet i gang igen. Der er ca. 30 mursten tilbage til gammel pris
(500 kr. momsfrit), som skal sælges primært til de
Uvelse/Lystrup-husstande, som endnu ikke har fået taget sig sammen, men
det kan altså nås endnu at få familien "brændt ind i
centret". Desuden skal der sælges de ca. 15 resterende sølvplader
og et større antal firmamursten til erhvervsdrivende i Uvelse og
Slangerup. Umiddelbart efter begynder salget af knap 20 reklameskilte på
en stor byggestander, som vil blive opsat på Gørløsevej ved klubhuset. |
|
22.4.01 |
Info:
Flere og flere besøger vor hjemmeside. Vi kan meget snart notere
at tælleren passerer 2.500, og vi er tæt på 200 besøg om
måneden. |
|
18.4.01
|
Info:
God pressedækning af første spadestik. I dag udkom Lokalavisen
Uge Nyt med en stor reportage fra begivenheden på forsiden, og endda med
farvebillede. Også Frederiksborg Amts Avis havde påskelørdag en fin
reportage, også med billeder. |
|
7.4.01
|
Info:
Første spadestik, en dejlig fornemmelse. Ca. 100 personer var i
går kl. 14 mødt op til den historiske begivenhed i Uvelse - første
spadestik til Uvelse Fritids Center. Der var flagallé og der var rejst et
telt, som gav læ mod den hårde vind fra øst. Den varslede regn udeblev
heldigvis, men der var fadøl, sodavand og kaffe som indenbords
væde. Formand Freddie Franck bød velkommen og holdt en kort tale
hvor han takkede arkitekten/rådgiveren, entreprenøren, politikkerne,
kommunen og alle UFC-aktivisterne for et godt samarbejde, som er
baggrunden for at man nu er nået så langt. Herefter talte bormester Bent
Lund, viceborgmester Allan Madsen, arkitekt Torben Nagel, Hans G. Mengel
fra Skanska og til slut Kirsten Larsen fra Foreningen ved Uvelse Skole
(FUS). Efter talerne var det tid til spadestik, og Franck Geoteknik A/S
havde sponsoreret en speciel spade med 2 håndtag, således at Bent Lund
og Allan Madsen sammen kunne tage det første spadestik. Det lykkedes med
stort bifald til følge, hvorefter Torben Nagel og Hans G. Mengel også
tog et spadestik, nu med en mere normal spade sponsoreret af Skanska.
Efter denne mere formelle del var der nu mulighed for at de mange
deltagere kunne hygge sig og skåle med hinanden på en fælles
succesoplevelse. Tryk her for at se billeder. |
|
5.4.01
|
Info:
Husk første spadestik i morgen. Det er kl. 14 på byggepladsen, og
formanden og alle os andre håber at der møder rigtig mange op. Der er ialtfald købt rigeligt med fadøl, og hvis du først kommer fra arbejde
lidt senere, så kan du måske alligevel nå at være med til at skåle
for byggestarten. |
|
4.4.01
|
Info:
Hele Slangerup får glæde af UFC. Sådan lød overskriften på en
stor artikel i gårsdagens Frederiksborg Amts Avis, som var baseret på et
interview med UFC's formand og næstformand, henholdvis Freddie Franck og
Finn Lillelund. En stor del af artiklen drejer sig netop om dette aspekt,
herunder de negative meldinger fra kredse i Slangerup, hvor der bl.a. har
været talt om en "mafia i Uvelse". UFC's ledelse mener at det
er på tide at lægge al den diskussion bag sig nu og se fremad. Der er
ikke mere end 8 måneder til at centret står klar til brug. Det ligger
fast at Slangerup Kommunale Idrætsanlæg (SKI) skal fordele haltiden i
Uvelse, og at det må formodes at Uvelse Idræftsforening flyttes fra
Slangerup Hallen om onsdagen, således at der her bliver mindst 20% mere
kapacitet til andre foreninger. Hvem der iøvrigt får mulighed for
at benytte de nye idrætsfaciliteter i Uvelse afgøres således 100% af
SKI, og ikke af UFC. Her håber man fra UFC's side på at nogle
idrætsforeninger vælger at benytte UFC som ny "base", således
at der kan opstå et godt klubmiljø i centret. UFC selv står så
for udlejning af det såkaldte multirum (i alt ca. 100 kvm. som kan
opdeles i 2 mindre rum), hvor man håber at kunne tiltrække kulturelle,
firmamæssige og private arrangementer m.v. |
|
31.3.01
|
Info:
Skanska starter op på byggepladsen. På mandag den 2. april går
Skanska i gang på byggepladsen med en række forberedende arbejder. Det
betyder at trafikken mellem Gørløsevej og Kornvænget/børnehaven kan
blive generet. Børnehaven er blevet orienteret, og personalet kan ikke
fremover parkere ved slutningen af den sydlige del af Kornvænget. Også
forældre med børn i børnehaven er blevet adviseret om problemerne. Det
forventes at kommunen vil opsætte et skilt som forbyder al indkørsel med
biler, bortset fra dem med ærinde på byggepladsen. |
|
30.3.01
|
Info:
UFC udsender pressemeddelelse om første spadestik. I går blev der
udsendt pressemeddelelse om den forestående glædelige begivenhed: Første
spadestik fredag den 6. april 2001 kl. 14 på byggepladsen. Udover til
pressen er den også sendt til alle UFC-venner og -aktivister, samt alle UFC-støtter med e-mail adresse. Vi håber at rigtig mange møder op for
at være med til at fejre denne store dag for lokalsamfundet.
Tryk
her for at læse pressemeddelelsen. |
|
28.3.01
|
Info:
UFC har holdt ordinær generalforsamling. I går aftes var det tid
for den årlige generalforsamling, som blev holdt på Uvelse skole. Kun
ca. 10 medlemmer var mødt op udover bestyrelsen, hvilket var lidt
skuffende, men måske var det fordi der ikke var de store ting på
dagsordenen. Alle valg var genvalg, og formandens beretning kan ses her
på siderne (tryk her). |
|
23.3.01
|
Projekt:
Første spadestik fredag den 6. april kl. 14. Nu sker der noget for
alvor, nu bliver det synligt. Det er tid til første spadestik, og
borgmester Bent Lund og viceborgmester Allan Madsen møder op for at
udføre denne vigtige opgave. Udover disse to omfatter talerækken
arkitekt Torben Nagel, afdelingschef hos Skanska, Hans G. Mengel, og mon
ikke vor formand også vil sige et par ord. Vi håber at alle
UFC-aktivister og en masse andre interesserede fra hele kommunen møder op
for at være med til at fejre også denne milepæl. Vi ses på
byggepladsen ved klubhuset. |
|
15.3.01
|
Info:
Tonsvis af information i arkivet. Næstformanden Finn Lillelund har
netop arkiveret sin elektroniske post gennem de sidste godt to år frem
til ultimo 2000. Mere end 2.000 e-mails med tilhørende dokumenter er det blevet
til, og materialet fylder ca. 40 millioner tegn (40 MB)! Der bliver noget for
eftertiden at forske i. |
|
2.3.01 |
PR:
UFC brochuren opdateret. Brochuren fra 1998, som fortæller alt om
UFC's baggrund og formål, er blevet opdateret (tryk her
og se). |
|
1.3.01
|
Projekt:
Tegninger fra Skanska tilbud kan nu ses her på siderne. Efter
kontraktindgåelsen med Skanska Danmark A/S er tegningerne fra deres
tilbud nu langt ind på projektsiderne (tryk her
for at se dem). |
|
28.2.01
|
Info:
Omklædningsrum bevares i Uvelse Klubhus. På byrådsmødet her til
aften blev det vedtaget at UIF kan blive i klubhuset indtil centret er
færdigt, samt at ialtfald det ene omklædningsrum fremover bevares.
Desuden skal børnehaven allerede fra den 1. marts have adgang til at
anvende klublokalet i dagtimerne. |
|
27.2.01
|
Indbydelse:
UFC holder ordinær generalforsamling. Tirsdag den 27. marts 2001
kl. 19.30 på Uvelse skole afholder UFC den ordinære generalforsamling
med dagsorden efter vedtægterne. |
|
24.2.01
|
Info:
Nyt fra bestyrelsen I aftes holdt UFC's bestyrelse ordinært møde.
Det blev bl.a. besluttet at igangsætte arbejdet i brugerudvalget, og
desuden blev de sidste ting omkring regnskabet for 2000 behandlet.
Herudover kunne bestyrelsen konstatere at centrets projektering forløber
planmæssigt og at der ikke er modtaget bemærkninger til
entrepriseaftalen med Skanska fra hverken Borger & Virksomhedsudvalget
eller Lokale & Anlægsfonden. |
|
10.2.01 |
Info:
Hvad er UFC? Denne side er blevet opdateret, og giver nu et hurtigt
overblik over hvad UFC er for noget. Tryk her for
at se. |
|
8.2.01 |
Salg:
DiT Syn i Slangerup støtter UFC. Optiker Arne Brandstrup har
tegnet firmamursten nummer 25. Vi takker for det rare bidrag. |
|
7.2.01
|
Info:
Nu runder vi 2.000 besøgende! I disse dage runder vor
besøgstæller 2.000, som er nået over ca. to år. I de seneste mange
måneder har vi over 100 besøg om måneden, og det forventes at stige her
under projektet, hvor man vil kunne følge med i hvad der sker. |
|
5.2.01
|
Projekt:
Møde om frivilligt arbejde. Byggeudvalget indkalder til
informationsmøde lørdag den 17. marts 2001 i klubhuset. Se
mere her. |
|
30.1.01
|
Presse:
UFC får god pressedækning. Her i den første af årets måneder
har UFC fået megen omtale i pressen i forbindelse med byrådets
behandling af vor ansøgning om tillægsbevilling til lyddæmpning, samt
indgåelsen af kontrakten med Skanska. |
|
21.1.01
|
Info:
Ny chance for Uvelse Klubhus. På mødet den 16. januar i
kommunens Økonomiudvalg blev Borger & Virksomhedsudvalgets
indstilling om at sætte UIF ud af klubhuset ikke vedtaget, men i stedet
blev sagen sendt tilbage til Borger & Virksomhedsudvalget for at det
skal se på nye muligheder. Fra pålidelig kilde oplyses det, at man
nu overvejer en pavillion til ungdomsklubben, og at bevare omklædningsrum
og klublokale, som dog skal fungere som aflastning for børnehaven i
dagtimerne. |
|
20.1.01 |
Info:
Overført til historik. Hele 1999 og første halvår af 2000 er
overført til Historik-siden. Det skulle
betyde lidt hurtigere indlæsning af SIdste Nyt-siden. |
|
19.1.01
|
Info:
Pressemeddelelse om indgåelse af kontrakten. UFC har udsendt en
pressemeddelelse for at informere om kontraktindgåelsen, indholdet af
kontrakten, herunder hvorledes der er opnået størst mulig sikkerhed for
at anlægsbudgettet overholdes, samt imødegåelse af nogle indvendinger (tryk her for at se
indholdet). |
|
17.1.01
|
Info:
Kontrakten med Skanska Danmark er underskrevet. Ved 18-tiden i
dag hos vor rådgiver Mangor & Nagel i Frederikssund blev
kontrakten underskrevet efter en hektisk dag med at få de sidste detaljer
på plads. "En stor dag for Uvelse Fritids Center og for Slangerup
Kommune" sagde formand Freddie Franck, alt imens han lod champagneproppen springe (tryk her for at se
billeder). Kontrakten lyder på godt 14 mio. kroner, og den omfatter
stort set alt hvad vi har bedt om, bl.a. takket være den velkomne
tillægsbevilling fra byrådet i går. Netop denne bevilling sikrer en
støjdæmpning i topklasse og samtidig bedst mulige akustiske forhold
indendørs (efterklangstid). Det betyder at der for alvor kan dyrkes
kultur i centret, og ikke alene sport, ligesom de store vinduesarealer
giver perfekte rammer om udstillinger og messer. Projektet vil snarest
muligt blive præsenteret her på hjemmesiden, så hold øje med siderne
hvis du vil se det før din nabo...... |
|
16.1.01
|
Info:
Byrådet vedtog ekstrabevillingen med 8 stemmer mod 5. Her til
aften var der ekstraordinært byrådsmøde med kun ét eneste punkt på
dagsordenen: UFC's ansøgning om en ekstra bevilling til forbedret
støjdæmpning af centret. Efter ca. tre kvarters behandling blev
ansøgningen imødekommet med 8 stemmer for og 5 imod. En god beslutning
for UFC og for de fremtidige brugere af centret - alle i Slangerup
kommune. Kontrakten om byggeriet med totalentreprenøren Skanska Danmark
A/S underskrives i morgen. |
|
11.1.01
|
Info:
Borgermøde på Rådhuset i aftes. På et velbesøgt møde blev
kommunens budget diskuteret, og der kom ikke uventet også nogle kritiske
indlæg om UFC. Desværre blev mange tal fordrejet af de politiske UFC-modstandere, og det fremgik tydeligt at man i Slangerup generelt ikke
ved ret meget konkret om hvad det er vi har gang i her "ude i
Uvelse", bortset fra at det er et meget dyrt projekt med stor risiko
for at kommunen bliver sorteper. Der er behov for et omfattende
oplysnings- og PR-arbejde, som bør køre parallelt med opførelsen af
centret, således at det bliver klart for flest muligt at UFC giver nye
muligheder for alle i hele kommunen. |
|
10.1.01
|
Info:
Borger & Virksomhedsudvalget indstiller UFC's ansøgning til
vedtagelse. I går var der møde i udvalget, hvor UFC's ansøgning
blev behandlet. Resultatet blev at ansøgningen indstilles til vedtagelse
med stemmerne 3 mod 2. Endelig afgørelse sker dog først på det
ekstraordinære byrådsmøde den 16. januar, men altid rart at føre på
points. |
|
10.1.01
|
Info:
Uvelse IF skal forlade klubhuset! På gårsdagens møde i Borger
& Virksomhedsudvalget vedtog udvalget at UIF skal sættes ud af
klubhuset ved udgangen af indeværende år. Det lod ikke til at
udtalelserne fra UIF selv, Ungdomsklubben, Børnehaven, Uvelse Multicenter
og UFC havde nogen virkning. Der stod heller ikke noget om hvordan det
skal effektueres i praksis, ejheller noget om hvordan det kan håndteres
inden for lokalplanens rammer. Sagen fortsætter muligvis til
økonomiudvalget og byrådet, så man ved aldrig...... |
|
8.1.01
|
Info:
UFC udsender pressemeddelelse om centrets lydisolering. I
fortsættelse af UFC's ansøgning til byrådet om eventuel merbevilling
til forbedret lydisolering, har UFC udsendt en pressemeddelelse herom. Tryk
her for at se den. |
|
4.1.01
|
Info:
Byrådet skal afgøre centrets lyddæmpning. I dag har UFC sendt en
ansøgning til Byrådet i Slangerup Kommune og bedt dem hurtigst muligt
tage stilling til følgende: Skal det nye center konstrueres så
lokalplanens grænseværdier for støj kan overholdes med et lydniveau
indenfor i centret på 87dB(A), hvilket vil kræve en tillægsbevilling
på mellem 0,7 og 1 mill. kroner, eller er det tilstrækkeligt med et
maksimalt lydniveau i centret på 80dB(A), som kan opfyldes inden for det
eksisterende budget. |
|
1.1.01
|
Info:
Godt UFC-nytår. Her ved indgangen til det nye år ønskes alle
UFC-aktivister og -venner et rigtig godt nytår. Og det er ikke bare et
hvilket som helst nytår vi er gået ind til, nej det er året som alle i
lokalsamfundet har ventet på i snart lang tid: Året hvor Uvelse
Fritidscenter kommer til verden. |
| |
|
| 21.12.00
|
Info:
Hensigtserklæring indgået med Skanska Danmark A/S. Her på
årets korteste dag underskrev UFC en hensigtserklæring med
entreprenørfirmaet Skanska Danmark om at bygge Uvelse Fritids Center.
Endelig kontrakt forventes indgået medio januar. |
| 13.12.00
|
Info:
Bestyrelsesmøde i UFC. På bestyrelsesmødet i går blev der
primært gjort status på forhandlingerne med den potentielle
entreprenør. Problemet er fortsat de skrappe støjkrav, der er fastsat i
lokalplanen. Et andet punkt var besvarelse af et brev fra kommunen, hvor
de meddeler at de påtænker at inddrage UIF's anvendelse af klubhuset og
henvise dem til UFC's faciliteter. |
| 4.12.00
|
Info:
Stormøde og sildebord. I morgen tirsdag holder UFC stormøde og
det traditionelle sildebord i klubhuset. Første punkt på dagsordenen er
en status for de igangværende forhandlinger med den påtænkte
entreprenør, hvorefter det er tid til julehygge. |
| 19.11.00
|
Info:
Ny side: Egne arbejder. Under Projekt
er der oprettet en ny side med betegnelsen Egne
Arbejder, hvor dette frivillige arbejde løbende kan følges. Samtidig
er udbudssiderne fjernet. |
| 18.11.00
|
Info:
Møde om egne arbejder. Der har i dag været afholdt møde for at
planlægge opstart af egne arbejder (frivillige timer). |
| 10.11.00
|
Info:
Møde med UIF. Bestyrelserne for UFC og Uvelse Idræts Forening
(UIF) holdt i går møde for at gennemgå projektets status og påbegynde
et fremtidigt samarbejde for at sikre lokalsamfundets bedst mulige udbytte
af centret. Problemet med ungdomsklubben og klubhuset blev også
diskuteret, og det er meget beklageligt og ærgerligt at dette først er
kommet frem så sent, at det ikke er blevet indarbejdet i
center-projektet. Uanset dette var alle enige om at vejen frem er
samarbejde. |
| 8.11.00
|
Info:
Gennemgang af licitationen. Vor rådgiver Mangor & Nagel har
nu gennemgået de 4 tilbud, og er i gang med at indhente afklarende
oplysninger fra et par af de bydende, således at en endelig sammenligning
kan foretages. Før dette er der to bydende, der ligger ret tæt sammen og
en tredie som har et udmærket alternativ. |
| 27.10.00
|
Info:
UFC har holdt licitation. Der har i dag kl. 14 været afholdt
licitation hos vor bygherrerådgiver, Mangor & Nagel. Der var
spænding på da kuverterne blev åbnet, idet rygterne siger at
licitationer for tiden generelt ligger væsentligt over estimaterne fordi
entreprenører og håndværkere har nok at gøre. Heldigvis ser det
ud til at licitationen giver gode muligheder for at bygge centret inden
for den prisramme vi råder over, men der forestår nu et større arbejde
med at analysere og sammenligne de 4 tilbud. Vi skulle dog gerne være i
forhandlinger med en udvalgt entreprenør om et par uger. |
| 26.10.00
|
Fejl:
Vor besøgstæller er blevet nulstillet. Ved en beklagelig fejl hos
vor websted vært er besøgstælleren på vor hjemmeside blevet
nulstillet. Fejlen vil blive rettet snarest, men indtil videre skal der
lægges 1550 til tælleren, som således pr. d.d. rettelig burde være
1580.
|
| 26.10.00
|
Gave:
UFC får Unibank-prisen for anden gang! Ved den årlige uddeling
fra Unibank fonden fik UFC i dag en check på 5.000 kr. efter indstilling
fra borgmester Bent Lund. UFC fik samme pris i 1998. Overrækkelsen skete
i Unibank i Frederikssund, hvor formand Freddie Franck tog imod og
takkede. |
| 11.10.00
|
Opslag:
Fotograf søges. I forbindelse med opførelsen af centret kunne vi
ønske os at hele forløbet fotograferes og/eller videofilmes, meget gerne
digitalt så vi kan bringe noget her på siderne. Vi vil derfor gerne
høre fra personer, som har lyst og muligheder for at hjælpe os med
dette. Ring eller skriv/mail til Finn Lillelund eller Freddie Franck. |
| 11.10.00
|
Info:
Bestyrelsesmøde i UFC. På bestyrelsesmødet i går bød formand
Freddie Franck velkommen til det nye bestyrelsesmedlem Steen Rasmussen,
som er udpeget af byrådet. Herefter blev den nye organisation pudset af,
og den kan nu ses her på siderne . Samtidig blev det besluttet at oprette en ny postliste kaldet "UFC's
venner", hvor bla.a. den hidtidige følgegruppe kan indgå sammen med
andre interesserede. |
| 4.10.00
|
Info:
Møde om Ungdomsklubben. Borger & Virksomhedsudvalget har
besluttet at indkalde repræsentanter for Uvelse Idrætsforening og Uvelse
Ungdomsklub til møde om fremtidige lokaler til ungdomsklubben. Den
optimale løsning er at samle alle aktiviteter i centret, således at det
får størst mulig opbakning, specielt for cafeen og som mødested, men
desværre rækker økonomien ikke til at udbygge centret så det kan rumme
ungdomsklubben. Derfor overvejes det om ikke det gamle klubhus kan
anvendes til formålet. |
| 3.10.00
|
Info:
Steen Rasmussen ny i bestyrelsen. Slangerup byråd har på sit
møde den 27. september besluttet at udpege byrådsmedlem Steen Rasmussen
(V) som byrådets repræsentant i UFC's bestyrelse. Vi byder Steen
hjertelig velkommen, og glæder os til det fremtidige samarbejde. |
| 2.10.00
|
Projektinfo:
Nyt fra byggeudvalget. De 5 entreprenører har alle accepteret at
give tilbud, og der har været besigtelse den 28. september. Læs mere
under projektjournal. |
| 1.10.00
|
Info:
Nu mere end 1.500 besøg på hjemmesiden. Her pr. den 1. oktober
passerede tælleren de 1.500 besøg, og det betyder at alene i juli
kvartal har mere end 450 klikket ind på vor hjemmeside. Det er ikke så
ringe endda..... |
| 15.9.00
|
Projektinfo:
Udbudsmaterialet udsendt i dag. Helt efter tidsplanen blev det
samlede udbudsmateriale i dag udsendt til de 5 udvalgte entreprenører, og
nu kan vi spændt vente på licitationen, der afholdes fredag den 27.
oktober 2000 kl. 14 hos Mangor & Nagel i Frederikssund. Se mere om
dette på projektsiderne. |
| 11.9.00
|
Info:
UFC's overskudsandel fra sommerfesten ser ud til at blive på ca.
10.000 kroner. UIF og FUS får samme andel. Tak til alle som bidrog til
det flotte samlede overskud. |
| 6.9.00
|
Info:
UFC holdt stormøde i går aftes om projektet på Uvelse Skole,
hvor Torben Nagel og Christian S. Hangel fra Mangor & Nagel fremlagde
projektet som det ser ud her kort før udbudsmaterialet efter planen skal
være færdigt. Denne gennemgang og besvarelse af spørgsmål tog ca. 2
timer, således at der slet ikke blev tid til at diskutere den nye
organisationsform. Alle var enige om at projektet ser flot ud, og at det
bliver spændende at se resultatet af licitationen. |
| 4.9.00
|
Info:
Hallens tid er forbi er overskriften på en artikel i Politiken i
dag. Det er journalist Nina Kragh som bringer et interview med direktøren
for Lokale- og Anlægsfonden Carsten Haurum. I artiklen gøres der op med
den traditionelle idrætshal, som fonden ikkes støtter mere. Det har
medført at 70% af ansøgningerne ikke kan imødekommes, hvorefter mange
har omdøbt den til Lokale- og Afslagsfonden! |
| 31.08.00
|
Info:
Indlæg fra sognepræst, byrådsmedlem og viceborgmester Visti
Christensen på Uvelse Venstres hjemmeside. |
| 29.08.00
|
Info:
Uvelse Fritids Center definitivt vedtaget og
Glæde os UFC stod der i dag at læse i Lokalavisen Uge Nyt.
Første artikel handlede om byrådets behandling af sagen, og den anden om
UFC's reaktion på beslutningen.
Dejlig stor og positiv omtale om UFC. |
| 25.08.00
|
Info:
Sidste punktum i UFC-sagen skriver Frederiksborg Amts Avis i dag
som overskrift til deres referat fra byrådsmødet. Set fra UFC's side er
referatet lidt ude af balance, idet modstandernes synspunkter er referet
tydeligst, og uden at tilhængernes svar er tilsvarende omtalt. Desuden
kan man udfra referatet tro at projektet er blevet 1 mio dyrere på grund
af manglende lys og beplantning! Det glemmes helt i debatten at projektet
fra 1997 er ca. 300 kvm mindre end det nuværende projekt. I 1997 var der
kun tale om en hal, en cafe og 2 omklædningsrum. Nu er sidebygningen i 2
etager med omklædningsrum og depotrum nederst og stor cafe, multirum på
ca. 100 kvm samt klublokale på første sal. |
| 23.08.00
|
Info:
UFC er en realitet! Her til aften vedtog byrådet som ventet
det fremlagte forslag om definitiv godkendelse af Uvelse Fritids Center.
Der var 8 stemmer for, 4 imod og 1 undlod at stemme. Det betyder at
det nu er helt sikkert at UFC efter 7 års sej kamp bliver en realitet. |
| 22.08.00
|
Info:
UFC udsender pressemeddelelse forud for morgendagens byrådsmøde. I
morgen, onsdag den 23. august, forventes det at Slangerup byråd vedtaget
at deponere 3 mio kr. og samtidig giver UFC lov til at trække på de
midler, der er afsat i budgettet. Mon ikke en del UFC-aktivister
møder op i byrådsalen for at overvære denne definitive
byrådsbeslutning. Lad os håbe at beslutningen bliver taget med et
markant flertal. |
| 19.08.00
|
Info:
UFC er blevet momsregistreret. Efter en længere dialog med Told
& Skat er UFC blevet frivillig momsregistreret pr. 1. januar 2000, CVR
nr. 25 54 12 43. Det bliver formentlig således at multirummene bliver
"momsfrie", således at de vil kunne udlejes uden moms. Det
betyder på den anden side at UFC mister et momsfradrag ved byggeriet på
ca. 200.000 kr. hvilket dog er indregnet i det reviderede
anlægsbudget. |
| 18.08.00
|
Info:
Økonomiudvalget i Slangerup kommune har behandlet indstillingen
om UFC fra Borger og Virksomhedsudvalget, og her er udvalgets
beslutning:
B & V-udvalgets indstilling tiltrædes således,
at der meddeles en samlet kapitalbevilling på:
Oprindeligt vedtaget 5.624.000
Risikobeløb 700.000
Inventar 300.000
ialt 6.624.000
Tilskuddets udbetaling sker efter nærmere aftale med
UFC.
Og at kommunen giver leje/ydelsestilskud på lån på
303.600 kr i år 2001, 1.415.000 kr i år 2002 og 1.441.700 i år 2003.
Driftstilskuddene udbetales efter nærmere aftale med UFC. |
| 17.08.00 |
Projektinfo:
Projektjournal er opdateret. Følg
med i hele projektforløbet her. |
| 16.08.00
|
Info:
Bestyrelsesmøde i UFC. På mødet i aftes blev det besluttet at
ændre organisationen fra den hidtidige styregruppe-struktur til en
udvalgsbaseret form, hvor udvalgene ledes af 1-2 bestyrelsesmedlemmer. Der
blev nedsat følgende 4 udvalg: Et brugerudvalg, et byggeudvalg, et
salg/PR-udvalg samt et økonomiudvalg. Desuden blev det besluttet at afholde UFC stormøde
tirsdag den 5. september kl. 19.30, formentlig på Uvelse Skole. Mødets
emner er byggeprojektets status samt transformering af organisation. |
| 15.08.00
|
Projektinfo:
De første detail tegningsudkast kan nu ses på projektsiderne.
Det drejer sig om et snit af centret, gulvplan for hal og sidebygning
(omklædningsrum, depot- og teknikrum) samt 1 etage i sidebygningen
(café, køkken, multirum og klublokale). Sidstnævnte er tæt på endelig
version. |
| 14.08.00
|
Projektinfo:
UFC besøger Ledøje-Smørum hallen i dag. Som en del af det
igangværende arbejde med at definere det udbudsmateriale, som skal sendes
ud til de valgte entreprenører, besøger UFC's ledelse og teknikgruppen i
dag den nye hal i Smørum ved Måløv. |
| 13.08.00
|
Info:
Uvelse Festdage er forbi efter et fint forløb. Vejret kunne dog
have været bedre de første dage, men søndag var en særdeles god dag
med rigtigt sommervejr. Nu venter vi alle spændt på at høre om
omsætning og overskud. |
| 11.08.00
|
Info:
Borger og Virksomhedsudvalget har på sit møde den 8. august
imødekommet UFC ansøgning om støtte til eventuelle risikobeløb, samt
en mindre forhøjelse af det årlige tilskud. Herefter er det kommunens
økonomiudvalg, som skal behandle sagen, hvilket forventes at ske på
mødet den 17. august. |
| 02.08.00
|
Info:
UFC har revideret budgetterne og sendt dem til Borger og
Virksomhedsudvalget i Slangerup kommune, sammen med en ansøgning om at
få dækket nogle risikobeløb i år 2001, samt en mindre
forhøjelse af det årlige tilskud. Det bliver behandlet på udvalgets
møde den 8. august. |
| 01.08.00
|
Info:
UIF får egen hjemmeside. Vort medlem Uvelse Idrætsforening,
normalt kaldet UIF, har fået ny hjemmeside i eget regi. |
| 31.07.00
|
Projektinfo:
Ny projektside er starte op her på
webstedet. Det store byggeprojekt, som nu er ved at komme op i
omdrejninger, vil løbende kunne følges på nogle nye sider. Mere om
dette snarest. |
| 22.07.00
|
Info:
Kai Hemmingsens store dag den 15. august sidste år blev foreviget
af en pressefotograf, og nu er fotografiet kommet frem i lyset. Her
overrækker den tidligere UFC-formand værdibeviset på 1 mio kr. til
kommunens repræsentanter. |
| 19.07.00
|
Info:
Interessant indlæg fra borgmester Bent Lund på Uvelse Venstres
nye hjemmeside. Spørgsmålet er om resultatet på byrådsmødet
den 23. august bliver 7-3 eller måske 10-3 til UFC! |
| 18.07.00
|
Info:
Organisations- og adresse-siderne er blevet opdateret. Vi byder
velkommen til Jonny Sjöberg og Johnny Pedersen. |
| 09.07.00
|
Info:
Flere og flere besøger www.ufc.dk. I
den seneste måned har der været næsten 150 besøgene på vort websted.
Bliver dette ved vil vi snart kunne sælge reklameplads på forsiden.... |
| 08.07.00
|
Info:
Lokale- og Anlægsfonden skriver
på sin hjemmeside om sin bevilling til
UFC:
Etablering af
Uvelse Fritids Center
Foreningen Uvelse Fritids Center har fået støtte til opførelse af
Uvelse Fritids Center, der skal indeholde nye faciliteter for kultur og
idræt. Formålet er at skabe et nyt sted for mennesker for hvem det er
lige så naturligt at deltage i kulturelle aktiviteter som idræt. Uvelse
Fritids Center skal derfor bestå af en hal kaldet aktivitetssal og en
sidebygning i to etager indeholdende klublokale, fleksible aktivitetsrum,
møderum, café, terrasse samt toilet-, bade- og omkældningsfaciliteter.
Uvelse Fritids Center er for alle i landsbyen Uvelse-Lystrup og andre i
Slangerup kommune. Projektet indgår i lokalplan for området.
Etableringstilskud på
op til kr. 2.000.000
Lån på op til kr. 6.692.000 |
| 24.06.00
|
Info:
UFC er igen på forsiden af Amtsavisen: "Uvelse får
fritidscenter" Unægtelig en mere positiv forsideoverskrift end
gårsdagens ditto! Det fremgår af forsiden, og af en artikel inde i
bladet, at ministeriet "slog halv skade" således at kommunen
skal deponere 3 ud af 6,5 mio kroner, og at en "lettet"
borgmester Bent Lund forventer at denne reducerede deponering vil blive
vedtaget på byrådsmødet den 23. august. |
| 23.06.00
|
Info:
"Sorte skyer over Uvelse" står der i dag at læse på
forsiden af Frederiksborg Amts Avis. Af en artikel inde i avisen fremgår
det at en tilsvarende principiel sag fra Vordingborg vil kunne betyde at
Slangerup Kommune skal deponere over 6,5 mio kr., hvilket den ikke
vil være i stand til, og Uvelse Fritids Center er dermed truet! I
borgmester Bent Lunds fravær er byrådsmedlem Allan Madsen dog citeret
for at han venter et positivt svar fra ministeren, og UFC's formand
Freddie Franck slår fast at UFC har opfyldt de stillede krav. Ikke just
behagelig læsning, men heldigvis ved UFC's inderkreds fra morgenmødet
med Borger- og Virksomhedsudvalget (se nedenfor) at der var kommet svar
fra ministeriet, og at afgørelsen vil kunne akcepteres af kommunen. |
| 23.06.00
|
Info:
UFC til ekstraordinært møde med Borger- og Virksomhedsudvalget. Efter
afgørelsen af 13. d.s. i Lokale- og Anlægsfonden, og på baggrund af
udvalgets møde samme dato, ønskede udvalget en uformel drøftelse af
projektet på et hasteindkaldt morgenmøde. Mødet startede med at det
blev oplyst at der nu forelå et efter forholdende positivt svar fra
indenrigsministeriet på kommunens ansøgning om fritagelse for
deponering. Kommunen blev fritaget for at deponere 3,5 mio kr. og skal
således "kun" deponere godt 3 mio kr.. Dette kræver dog
byrådets vedtagelse, hvilket borgmester Bent Lund forventer vil ske på
næste ordinære byrådsmøde den 23. august. Efter gennemgang af en
række udestående punkter afsluttedes mødet med udvalget med, at det
blev aftalt at UFC fremsender revideret driftsbudget efter indarbejdelse
af de bevilgede midler fra Lokale- og Anlægsfonden. |
| 21.06.00
|
Info:
Opstartmøde med Mangor & Nagel Arkitektfirma A/S. I dag blev
der afholdt møde med arkitektfirmaet, som skal være vor
bygherrerådgiver i hele projektforløbet. Formålet med mødet var at få
de sidste rettelser i aftalegrundlaget på plads, samt at
igangsætte en række planlægningsaktiviteter og aftale en møderække
hen over sommeren. Målet er at der skal foreligge et færdigt
udbudsmateriale senest ved udgangen af august måned. |
| 16.06.00
|
Info:
UFC skriver til kommunen at nu sættes projektet i gang! På
baggrund af det store støttebeløb, som alle må være enige om er
væsentligt, har UFC skrevet til kommunens Borger- og Virksomhedsudvalg og
meddelt, at man betragter betingelsen for udbetaling af det budgetterede
beløb til UFC som opfyldt, og at projektet derfor startes op i næste
uge. |
| 15.06.00
|
Info:
Stor artikel i Frederiksborg Amts Avis med henvisning fra
forsiden. Vor pressemeddelelse gav omgående pote, og med
overskriften "Uventet stor millionstøtte" på forsiden og
"UFC fik to millioner fra anlægsfond" med store typer over en
2-spaltet artikel under Slangerup, er det sikkert at rigtig mange
mennesker har bemærket vor succes. |
| 14.06.00
|
Info:
Lokale- og Anlægsfonden giver UFC et tilskud på 2 mio kr. På et
bestyrelsesmøde i går bevilgede fonden et etableringstilskud på 2 mio
kr. til Uvelse Fritids Center. Samtidig blev der bevilget lånemulighed
på ca. 6,6 mio kr. således at anlægsbudgettet nu er finansieret. Vi
kipper med flaget! |
| 13.06.00
|
Info:
UFC's nyvalgte bestyrelse har konsitueret sig. Freddie Franck
forsætter som formand, medens Finn Lillelund bliver næstformand,
Anne-Mette Møller sekretær og Jan Franck Christensen (Skipper) kasserer. |
| 12.06.00
|
Info:
Besøgstælleren på www.ufc.dk har
passeret 1000. På godt og vel et år har mere end 1.000 besøgt os
på vort websted. Det er naturligvis ikke 1.000 forskellige personer, idet
mange besøger os jævnligt for at blive opdateret. |
| 07.06.00
|
Info:
UFC afholdt i går ekstraordinær
generalforsamling. Knap 50 medlemmer var mødt op på Uvelse Skole til
den første generalforsamling efter vedtagelsen af de nye love
(vedtægter). Formand Freddie Franck bød velkommen og glædede sig over
det store fremmøde, hvorefter Hans Dupont blev valgt som dirigent.
Freddie Franck introducerede kort de nye love, og så var der valg til
bestyrelsen. Efter en skriftlig afstemning blev følgende valgt til
bestyrelsen: Jan Saron, Jan Franck
Christensen (Skipper), Johnny Sjöberg og Finn Lillelund. Som
suppleanter til bestyrelsen blev valgt Hans Reichhardt og Johnny
Pedersen, hvorefter P. Døssing I/S og Jørn Scharling Holm blev valgt til
revisorer. Endelig blev Leif Christiansen valgt som revisorsuppleant.
Bestyrelsens foreningsudpegede medlemmer bliver: Jan Bjarnested (UIF), Freddie Franck (FUS) og Anne-Mette
Møller (Uvelse Multicenter). Indtil videre ønsker Slangerup Kommune ikke
at udnytte deres mulighed for en fast plads i bestyrelsen. Sidste punkt
på dagsordenen var eventuelt, hvor Finn Lillelund gav en kort beretning
om projektet og aktiviteterne, herunder at det ligger fast at Lokale- og
Anlægsfonden træffer afgørelse om tilskud til UFC på det kommende
bestyrelsesmøde i fonden den 13. juni. |
| 06.06.00
|
Info:
UFC's nye love (vedtægter) blev i dag som forventet endelig
vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, som blev afholdt
umiddelbart før den ekstraordinære generalforsamling i den
"nye" forening (se ovenfor). Samtidig blev det vedtaget at det
koster 100 kr. at blive medlem af UFC ved køb af et medlemsbevis. Man kan
dog fortsat også blive medlem ved at købe en støtte-mursten (pris for
private 500 kr. så længe lager haves). Firmaer kan blive medlemmer ved
køb af en firma-mursten (pris 1.000 kr. + moms) eller en sølvplakette
(pris 5.000 kr. + moms). |
| 04.06.00
|
Info:
Bestyrelsens indstilling til nyvalg af bestyrelse på den ekstraordinær
generalforsamling den 6. juni 2000 kl.
19.30 på Uvelse Skole. Bestyrelsesmedlemmer: Jan Saron, Jan Franck
Christensen (Skipper), Johnny Sjöberg og Finn Lillelund.
Bestyrelsessuppleanter: Hans Reichhardt og Jørn Scharling Holm. Revisor:
P. Døssing I/S. Herudover forventes det, at de foreningsudpegede
medlemmer bliver: Jan Bjarnested (UIF), Freddie Franck (FUS) og Anne-Mette
Møller (Uvelse Multicenter). Der skal vælges yderligere en revisor samt
en revisorsuppleant. |
| 28.05.00
|
Info:
Invitation til ekstraordinær generalforsamling den 6. juni 2000 kl.
19.30 på Uvelse Skole er nu uddelt/udsendt til alle nye medlemmer af UFC.
Bemærk venligst at invitationen gælder som adgangskort, og skal derfor
medbringes. Som det fremgår af dagsordenen
gælder det primært om at få valgt en bestyrelse og suppleanter, men
herudover vil der under punktet eventuelt blive givet en orientering om
projektets status, ligesom der vil blive mulighed for spørgsmål og
dialog. Vi håber at mange møder op, så valget sker på et så bredt
grundlag som muligt, og for at vise deres støtte. |
| 25.05.00
|
Vor
kære formand Freddie rundede i tirsdags det skarpe hjørne - 50 år. Vi
ønsker hjertelig tillykke, og iler med at hilse fra Freddie og sige, at også alle
UFC-aktivister og -venner er meget velkomne til receptionen i hans firma Franck Geoteknik AS
i morgen, fredag den 26. maj kl. 12-15. Der er mad fra Jan Hurtigkarl,
musik og meget mere. Lad os ses deroppe. |
| 23.05.00
|
Info:
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling den 6. juni 2000 kl.
19.30 på Uvelse Skole. UFC annoncerede i dag i Lokalavisen/Uge Nyt en
indkaldelse til generalforsamling. |
| 20.05.00
|
Info:
Forslaget til de nye vedtægter kan nu ses
her på hjemmesiden. I den forbindelse skal alle UFC-støtter
være opmærksomme på, at de ifølge forslaget bliver medlemmer af
"det nye UFC", og vil kunne deltage på den ekstraordinære
generalforsamling den 6. juni. Her vil de vil kunne være med til at
vælge den nye bestyrelse. |
| 19.05.00
|
Info:
Flere og flere klikker ind på www.ufc.dk.
Som mange sikkert har bemærket, så er der kommet mere og mere gang i
hjemmeside-tælleren, som nu har passeret 900 siden den reelle start i
1999, og de seneste par måneder har vi haft omkring 100 besøg om
måneden! |
| 16.05.00
|
Info:
UFC har i går afholdt ordinær generalforsamling med efterfølgende
stormøde. Formand Freddie Franck aflagde en fyldig beretning for det
forgangne år, og glædede sig over de mange positive højdepunkter,
herunder UFC-dagen, overrækkelsen af værdibeviset på 1 mio kr. til
kommunen, samt færdiggørelsen af den omfattende ansøgning til Lokale-
og Anlægsfonden. Regnskabet var også flot, med et resultat på ca.
300.000 kr. og med knap 650.000 kr. i samlet aktivmasse. Under valg til
bestyrelsen ønskede Simon Christensen ikke at fortsætte, og i stedet
blev Jan Bjarnested indvalgt. Endelig fremlagde bestyrelsen forslag til
nye vedtægter, som blev vedtaget, men ifølge vedtægterne skal de
bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling, der bliver afholdt den
6. juni. Vedtægtsforslaget vil kunne ses her på hjemmesiden i
løbet af få dage.
Stormødet havde næste 20 deltagere, og de
vigtigste emner var behandling af Lokale- og Anlægsfondens samlede
tekniske vurdering, samt oplæg til kontraktforhandlinger med arkitekten
(Mangor & Nagel).
|
| 13.05.00
|
Info:
UFC's største politiske modstander er med èt slag ude af billedet!
Hans Andersen flytter til Hillerød og udtræder af Slangerup Byråd
skriver Frederiksborg Amts Avis i dag på forsiden. I den forbindelse får
han mange pæne ord med på vejen, dog er UFC ikke blevet spurgt, men vi
kan tilføje, at efter byrådsbeslutningen om UFC i oktober 1999 har Hans
Andersen arbejdet loyalt for sagen i Borger og Virksomhedsudvalget -
såvidt vi kan bedømme. I stedet for Hans Andersen indtræder Sten
Rasmussen i byrådet, og han er også UFC-modstander, men på et lidt
andet niveau, såvidt vi erfarer. |
| 11.05.00
|
Info:
UFC har i dag modtaget Lokale- og Anlægsfondens samlede tekniske
vurdering. Den består af ikke mindre end 11 hovedpunkter og 18
underpunkter, som nu skal besvares bedst muligt for at opnå størst
muligt tilskud fra fonden, men der er ikke umiddelbart alvorlige punkter
imellem. Såvel arkitekt som rådgivende ingeniør og kommunen er
involverede i besvarelsen, som skal være klar inden St. Bededag, for at
endelig beslutning kan tages på fondens bestyrelsesmøde den 13. juni. Alle
UFC-fans bedes krydse fingre den dag. |
| 01.05.00
|
Info:
UFC har foretaget et par mindre organisatoriske ændringer for at
styrke teknik-arbejdsgruppen. Torben Jensen, Kornvænget 8, er
overgået fra Salg og PR, og Eigil Veje, Kirkestræde 14, er
helt ny i gruppen. |
| 30.04.00
|
Info:
Lokale- og Anlægsfondens sagsbehandling er blevet forsinket, og UFC
kommer først med på bestyrelsesmødet den 13. juni! Denne kedelige
meddelelse har UFC i løbet af ugen måttet tage til efterretning.
Sagbehandlingen hos fonden har trukket ud, primært fordi en del af
indretningen har måttet tegnes om (se nedenfor under 03.04.00), og
ingeniørvurderingen er heller ikke på plads. Det betyder at det bliver
meget svært at få projektet godkendt inden sommerferien, men vi vil
naturligvis forsøge, og fortsætter uanfægtet vore aktiviteter med
henblik på dette. |
| 12.04.00
|
Info:
Det "nye" UFC forventes realiseret på en ekstraordinær
generalforsamling den 13. juni. UFC's nuværende bestyrelse har i
nogen tid arbejdet med at omlægge foreningen, således at den får et
bredt lokalt fundament når byggeriet starter og når centret
efterfølgende skal drives. Planer som også blev fremlagt på
informationsmødet på Uvelse skole den 21. marts. De ny vedtægter
forventes godkendt af den nuværende forenings medlemmer i forbindelse med
den ordinære generalforsamling mandag den 15. maj, hvorefter de vil kunne
sættes i kraft på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 13.
juni, hvor en ny bestyrelse i så fald skal vælges (mon ikke flere af de
nuværende bestyrelsesmedlemmer er villige til genvalg). Ifølge
vedtægtsforslaget vil alle, der har støttet UFC ved køb
guld/sølv-plaketter og mursten, automatisk blive medlemmer af det
"nye" UFC, og det bliver ligeledes muligt at blive medlem ved
køb af et medlemsbevis. Den nye bestyrelse bliver på 8 medlemmer, hvoraf
kommunen, Uvelse Idrætsforening, Uvelse Multicenter og foreningen FUS
forlods tildeles én plads hver, hvorefter nævnte medlemsskare vælger de
resterende 4 bestyrelsesmedlemmer. |
| 11.04.00
|
Info:
UFC's styregruppe har holdt møde. Aktiviteterne forløber
planmæssigt, og især teknikgruppen er i gang med det omfattende
planlægningsarbejde, som skal til for at få et sådant projekt i gang.
Alene det at administrere de mere end 3.400 frivillige arbejdstimer
kræver sit, og selvom byggeriet først skal påbegyndes til oktober,
regner man med at tyvstarte allerede her i juni-juli med parkeringspladser
etc. netop for at give folk mulighed for at yde nogle af de mange
timer i det forhåbentlig gode sommervejr. |
| 03.04.00
|
Info:
UFC's arkitekter Mangor & Nagel har revideret tegningerne over
sidebygningen, som en del af de ændringer der skal på plads for at
opfylde kravene til et kulturcenter i relation til Lokale- og
Anlægsfonden. Foyer og multirum er blevet større, og der er blevet plads
til sauna og sminkerum. Herefter er hallen på 1.150 kvm, sidebygningerne
på 600 kvm. og balkonen på 93 kvm, i alt 1.845 kvm (etagemeter). |
| 02.04.00
|
Info: "De små kommuner
ender som tabere, tilsynsrådet spænder ben for de små kommuner"
stod der at læse på forsiden af Amtsavisen i fredags, og inde i avisen
var der under Slangerup en stor fire-spaltet artikel med overskriften
"Uvelse Fritidscenter kan falde, Slangerup Kommune kan ikke deponere
otte mio. kroner". Unægtelig en kedelig overskrift at læse for en
UFC-aktivist, men det bliver forhåbentlig heller ikke den fremtidige
situation for UFC. Artiklen er skrevet af den nye journalist på
Frederikssund-redaktionen, Jens Jacob Lerche Pedersen, og kommer på et
for kommunen godt tidspunkt i forbindelse med kampen mod tilsynsrådet for
at undgå deponering af millionbeløb i forbindelse med UFC's nødvendige
låntagning i Lokale- og Anlægsfonden. Netop nu afventer kommunen svar
på en henvendelse til indenrigsminister Karen Jespersen i sagen, og
flere andre kommuner i landet har samme problemer, jfr.
forsideoverskriften. Det forventes at journalisten vil forfølge sagen i
den kommende tid. |
| 28.03.00
|
Info:
Slangerup Byråd har
på sit møde den 22. d.s. vedtaget at afvente svar fra Lokale- og
Anlægsfonden og fra indenrigsministeren før man tager stilling til
spørgsmålet om hvorvidt det er UFC der skal sørge for alt udstyr og
inventar til hallen. |
| 22.03.00
|
Info:
Der mødte ca. 75
deltagere op til informationsmødet i går på Uvelse Skole. Formand
Freddie Franck bød velkommen, og herefter gennemgik først Finn Lillelund
status på den seneste tids aktiviteter, og dernæst præsenterede Jørn
Scharling Holm det reviderede projektforslag. Efter en pause holdt
borgmester Bent Lund et indlæg, hvor han bl.a. kom ind på kommunens
problemer med lånebekendtgørelsen, og de modsat rettede politiske
interesser mellem kulturministeriet, hvor Lokale & Anlægsfonden
hører under, og finansministeriet, som vil lægge bånd på kommunernes
låntagning. Efter Bent Lund holdt Jan Saron et indlæg om de
igangværende overvejelser man gør sig i UFCs bestyrelse med hensyn til
en omlægning af foreningen og eventuel etablering af en støtteforening.
Endelig sluttedes af med en spørgerunde, samt en opfordring til alle om
at bidrage konstruktivt ved etablering af "det nye UFC". Alle
henvendelser er velkomne, fastslog Freddie Franck, og takkede for et godt
møde. |
| 14.03.00
|
Info:
UFC's styregruppe
havde møde i går aftes. Et af punkterne på dagsordenen var naturligvis
planlægning af informationsmødet tirsdag den 21. marts. Et andet punkt
var Borger & Virksomheds-udvalgets udmelding om at UFC-projektet skal
indeholde et komplet rekvisitprogram inden for det vedtagne kommunale UFC-
budget! Dette virker helt uforståeligt for UFC, eftersom det klart
fremgår af projektbeskrivelsen fra 1997, som lå til grund for byrådets
betingede godkendelse af UFC, at der ikke indgår inventar og
rekvisitter til idrætshallen. UFC afventer nu byrådets behandling af
sagen den 23. d.s. |
| 14.03.00
|
Salg:
Medlem af UFC's teknikgruppe, Finn Lerager, har startet eget ingeniør
rådgivningsfirma,
og har i forbindelse hermed tegnet en firmamursten. Vi ønsker Finn held
og lykke med firmaet. |
| 13.03.00
|
Salg:
Nordsjællands
Maskinservice Aps har købt sølvplakette nr. 14. En af
hovedanpartshaverne i selskabet er den lokale Erik Klibo Sørensen, som i
forvejen har tegnet en firmamursten. |
| 05.03.00
|
Salg:
Sølvplakette nr. 13
er solgt til Slangerup Auto Import. Firmaet importerer brugte
Mercedes biler, og er et af Danmarks største på dette område. |
| 23.02.00
|
Info:
Lokalplanen for UFC er
på plads! På et byrådsmøde i dag er "Lokalplan nr. 51 for et
idrætsområde i Uvelse" blevet vedtaget. Det fremgår af vedtagelsen,
at der ikke er foretaget ændringer , der vil ændre principperne for
planens grundide. Planen vil kunne ses på kommunens hjemmeside under
lokalplan 51. |
| 08.02.00
|
Info:
På gårsdagens
stormøde i UFC blev det besluttet at holde et stort offentlig møde om
UFC på Uvelse skole tirsdag den 21. marts. Alle interesserede
organisationer og fremtidige brugere er velkomne. Reservér aftenen i
kalenderen nu. Se mere her. |
| 26.01.00
|
Info:
I dag har UFC været
til møde med Lokale- & Anlægsfonden. Fondens direktør Carsten
Haurum oplyste, at UFC-projektet virkede overbevisende, og udtalte sig
positivt om UFC. Samtidig modtog UFC en forhåndsvurdering med følgende
hoved- konklusion: "Projektet virker overbevisende, både vedrørende
funktion og arkitektur". |
| 25.01.00
|
Info:
UFC har afholdt bestyrelsesmøde, og her blev det besluttet at igangsætte arbejdet med at
omlægge foreningen til en momsregisteret virksomhed, som skal står for
byggeriet og den efterfølgende drift, og samtidig indlede et samarbejde
med de øvrige foreninger om at etablere en særskilt
støtteforening for lokalsamfundet. |
| 11.01.00
|
Info:
Der har g.d. været
afholdt styregruppemøde i UFC. Her blev det bl.a. besluttet at revidere
anlægsbudgettet, idet der skal medtages udgifter til parkeringspladser,
gerne med asfaltbelægning, samt udvidede køkkenfaciliteter og inventar
til café-området. Også et minimum af "standardinventar"
til hallen skal der ses på. |
| 04.01.00
|
Info:
Der har været afholdt
møde i kommunens Borger & Virksomhedsudvalg, og på begæring af UFC
blev en række forhold behandlet. Der var enighed om at at
konstallationen opbygges således, at UFC er selvstændig, og fungerer
uafhængig af Slangerup Kommune. Hvad angår fordelingen af tid i selve
hallen ønskede kommunen at dette sker via kommunens
idrætsbestyrelse, medens UFC selv kan disponere over multirummet. Der var
uenighed om udstyr og inventar til hallen, idet kommunen forventer at alt
udstyr indgår i projektet, medens UFC påpeger at UFC-projektet aldrig
har indeholdt midler hertil. |
| |
|
| 21.12.99
|
Info:
I dag indleverede UFC ansøgning til
Lokale- & Anlægsfonden om støtte til opførelse af Uvelse Fritids Center.
Ansøgningen med relevante bilag omfatter knap 70 A4-sider. Fondens
sagsbehandling vil
vare 2-3 måneder. |
| 30.11.99
|
Info:
I dag blev forslag til lokalplan for
idrætsområdet i Uvelse offentliggjort under navnet Lokalplan 51. Det er et flot og spændende forslag, som udover at danne lovgrundlag for at kunne
opføre centret, også afklarer en række forhold om hele det nuværende anlæg. Der er nu
en høringsperiode på 8 uger, hvorefter forslaget vil kunne vedtages af byrådet, hvis
der ikke kommer indsigelser. Gør der det, skal disse offentliggøres, og følges af en ny
høringsrunde på 4 uger. Herefter kan byrådet vedtage lokalplanen, og så kan
projekteringen af byggeriet begynde. Byggestart forventes i september-oktober 2000.
Lokalplanforslaget er fremlagt på Rådhuset, og kan tillige ses på kommunens hjemmeside. |
| 15.11.99 |
Info:
Der har i dag været afholdt møde i
UFCs styregruppe. Det ligger nu fast, at UFC skal omdannes til en såkaldt selvejende
institution, der skal stå for såvel selve byggeprojektet, som for den efterfølgende
forvaltning og drift af centret. Det skyldes de kommunale regler om låntagning i
forbindelse med den nødvendige lånefinansiering fra Lokale og Anlægsfonden. |
| 11.11.99
|
Info:
Den med spænding imødesete
lokalplan for UFC-området er nu på vej. Faktisk er forslaget klar til behandling i det
politiske udvalg, og efter planen vil byrådet godkende forslaget på det ordinære møde
den 24.11.99. Det vil blive offentliggjort tirsdag 30.11.99, hvor det bl.a. kan ses på
kommunens hjemmeside. Det er et særdeles gennemarbejdet og præsentabelt forslag, som
omfatter hele idrætsområdet i Uvelse, så der er noget at glæde sig til. Lokalplanen
vil tidligst kunne godkendes endeligt af byrådet efter en 8 ugers høringsperiode,
efterfulgt af en yderligere høringsrunde, hvis der kommer indsigelser. |
10.11.99
|
Salg:
Guldplakette nr. 20 - den sidste -
er solgt til C.R. GASTEKNIK fra Ølstykke. På ca. 14 måneder er der solgt 20
guldplaketter til en samlet værdi af 200.000 kr. Se hvem der har
købt dem. |
| 09.11.99
|
PR:
UFC-udstillingen i Lokalbanken i
Slangerup er nedtaget efter 10 måneders god virke i Slangerup. Julen nærmer sig, og
udstillingsvinduet skal bruges til andet formål. Vi takker Lokalbanken for et behageligt
og udbytterigt husly. |
| 02.11.99 |
Info: Første møde med Borger- og
Virksomhedsudvalget - det udvalg der har det politiske ansvar for UFC-projektet - blev
afholdt i dag. Der var ingen forud fastlagt agenda, idet mødets formål primært var
gensidig orientering, samt skitsering af det fremtidige samarbejde. Mødet forløb i en
positiv atmosfære. |
01.11.99
|
Salg:
UFC-vinen er udsolgt. De 300 flasker
gav UFC en indtægt på knap 5.000 kr. Det forventes at en ny UFC-vin er klar til salg i
Brugsen i Uvelse inden jul. |
25.10.99
|
Salg:
Guldplakette nr. 19 er solgt til BECKO
VVS A/S, Uvelse. Der er nu kun én guldplakette tilbage, idet der maksimalt sælges 20
stk. |
| 25.10.99 |
Info:
UFC ændrer organisation
og får ny formand. Læs pressemeddelelsen. |
| 23.10.99 |
Info:
Der er oprettet en ny side - Historik. Siden starter i 1988 og arbejder sig op gennem årenes
begivenheder. |
| 13.10.99
|
Info:
Slangerup byråd vedtog budgettet
for år 2000. UFC er med i budgettet med 7 stemmer for, 4 stemmer imod, mens 2 afstod fra
at stemme. Ændringsforslag fra C og SF blev nedstemt. E. Fristrøm og E. Mortensen talte
som ventet imod. Jens Jensen talte kraftigt imod UFC, mens Hans Andersen tilsluttede sig
Jens Jensen's modstand mod UFC. Henrik Maag sagde, at han ikke var blevet overbevist om,
at det ikke var dyrere at bygge UFC end en hal i Slangerup, og at han frygtede en
budgetoverskridelse på UFC på ca. 6 mio.kr., hvorfor han ikke ville stemme for UFC; men
at han i respekt for initiativtagernes store arbejde - og som følge af den tidligere
byrådsbeslutning - heller ikke ville stemme imod. Jens Lindgren sagde, at han ønskede en
haludvidelse i Slangerup, hvorfor han var glad for 75.000 kr. til (endnu) et forprojekt
for en hal i Slangerup i 2002/2003. Han håbede, at UFC ville blive til gavn for idrætten
i hele kommunen, og at han derfor ikke ville stemme imod. |
| 06.10.99
|
Info:
Guldstøtte
bliver danmarksmester ! Racerkøreren Jesper Sylvest, som er indehaver af Autoforum
Slangerup (G-17), vandt i søndags DM i den nye DTC-serie. På Jyllandsringen afvikledes
de to sidste afdelinger i serien, der er årets største motorsportsbegivenhed på dansk
grund, hvor amatører og professionelle side om side har konkurreret om mesterskabet i
standardvogne. Stort tillykke til Jesper. |
| 05.10.99 |
Salg: Uvelse Venstre har foruden sin guldplakette investeret i en sølv ditto. |
| 02.10.99
|
Info:
Slangerup Kommunes budget for år
2000 er på plads incl. UFC! Ifølge Frederiksborg Amts Avis har Økonomiudvalget
færdigbehandlet budgetforslaget, som nu ligger klar til vedtagelse i Byrådet den 13.
oktober, og for første gang er Uvelse Fritids Center på plads i det rigtige budget. Hans
Andersen (V) og Jens Jensen (V) "får lov" til at stemme imod UFC, mens Henrik
Maag (V) og Jens Lindgreen (V) undlader at stemme. |
| 31.08.99 |
PR: Uvelse Fritids Center deltog ved Slangerup Marked |
| 23.08.99 |
Info:
Sommerfesten "Uvelse Festdage" har godt
besøg,
og omsætningen skønnes til 120-130.000 kr. Overskuddet forventes at blive ca. 30.000
kr., hvoraf UFC får 75% og UIF 25%. |
| 15.08.99
|
PR:
UFC overrækker værdibevis på 1
million kr. til Byrådet. I forbindelse med Uvelse Festdage har UFCs formand Kai
Hemmingsen i dag kl. 14 på festpladsen overrakt et værdibevis med pålydende 1 million
kroner til borgmester Bent Lund (V) og byrådsmedlem Allan Madsen (S). Overrækkelsen blev
overværet af mere end 200 glade Uvelse- og Lystrupborgere. Se
billedet. |
06.08.99
|
Info:
UFC har nået millionen, og formand
Kai Hemmingsen sender et officielt brev til byrådet herom. |
| 23.07.99 |
PR:
UFC går på nettet med egen adresse www.ufc.dk |
| 26.04.99 |
Salg: Fintællingen efter UFC-dagen viser
nogle meget flotte tal for mange veje i Uvelse. F.eks. blev
der på Kærstykket tegnet 32 støtte-mursten i tillæg til de 20, der tidligere var
tegnet, altså i alt 52 mursten fordelt på vejens 42 husstande ! |
| 25.04.99 |
Salg:
UFC-dagen i dag gav et helt
fantastisk resultat. Det samlede indsamlingsresultat blev på 137.500 kr., hvilket udgør
310 kr. pr. husstand i snit. 58.000 kr. er indsamlet som frivillige timer, mens 79.500 kr.
var kontant i form af tegning af guld- og sølvplaketter samt støttemursten. |
| 28.01.99 |
PR:
UFC udstiller i Lokalbanken i Slangerup, som har stillet et stort udstillingsvindue til disposition. Det vil give
Slangerup-borgerne nem mulighed for at følge med i UFCs aktiviteter. |
|
|
| |
|
| 23.09.98 |
Den nye UFC-brochure
husstandsomdeles til samtlige husstande i Slangerup Kommune. Sammen med brochuren
er der vedlagt en interesseblanket med en svarkupon. Alt er lagt i en specialkuvert
påtrykt: "En hilsen fra UFC". |
| 21.09.98
|
Der er nu solgt 6 guldplaketter
og 6 sølvplaketter - samlet værdi 90.000 kr. |
| 18.08.98 |
UFC går på nettet for alvor! Den nye
opdaterede hjemmeside er på plads og kan besøges via kommunens hjemmeside. Adressen er
slangerupkomm.dk/ufc. |
| 17.08.98 |
Sommerfesten regnede væk, så der blev
kun et beskedent overskud til deling mellem UIF og UFC. |
| 02.08.98 |
Første guldplakette
solgt til Lokalbanken, Slangerup Afdeling. |
| |
|
| 14.10.97 |
Slangerup Byråd har godkendt budgettet
for 1998 og overslagsår. Her blev det besluttet at afsætte
midler til etablering af Uvelse Fritids Center i år 2000/2001, og driftsmidler fra
01.08.2001. Tryk her for at se
dokumentet. |
|
03.05.97 |
300 mennesker deltager ved
Forårsfesten i Slangeruphallen til støtte for Uvelse Fritids Center.
Aktiviteten gav ikke penge, men virkede som rigtig god PR for sagen. Havde der været 100
flere, havde overskuddet været på ca. 50.000 kr. |
|
3-11.08.96 |
Uvelse Kulturuge.
Præsentation af "Uvelse Fritids Center" tegnet af
arkitektfirmaet
Mangor og Nagel, Frederikssund.
Under kulturugen blev der ligeledes introduceret
mursten med navn,
som kunne købes for 500 kr. til støtte for Uvelse Fritids Center. Salget oversteg selv
de mest dristige forventninger - indsamlingen var i gang. |
|
Juni 1996 |
Uvelse Vinen introduceres.
Der var to prisklasser. Begge med mærkater tegnet af den lokale kunstner Sigourney
Dindler. Det ene motiv var køerne ved Bøllemosegård. Det andet var Gørløsevej set fra
Uvelse Skole.
De lokale mærkater på vinen var en stor succes, og vinen blev hurtigt udsolgt. |
|
23.04.96 |
En ældre dame fra Lystrup
sender "en hund" for at støtte den gode sag. |
|
20.04.96 |
Artikel i Frederiksborg Amts Avis
fortæller, at kræfterne bag en hal i Uvelse vil danne en selvejende institution med en
startkapital på 100.000 kr. Startkapitalen blev rejst, men nærmere undersøgelser af
især de skattemæssige forhold betød, at man gik bort fra tanken om en selvejende
institution. Denne beslutning blev støttet af skatteinspektøren ved Slangerup Kommune,
Irene Andersen, og vor daværende revisor. |
|
11.03.96 |
Invitation til en række
nøglepersoner udsendes, og de første aktivitetsgrupper dannes. |
|
Oktober 1995 |
Slangerup Byråd sætter plads af
til et "Fritidscenter i Uvelse" på idrætspladsen. 50.000 kr. placeres i
budgettet for at få etableret matrikelkort mv. |
|
Forår 1995 |
Beboeranalysen
afdækker et stort behov for alternative fritidsaktiviteter og stor opbakning til et
halbyggeri. |
|
28.11.94 |
"Halmøde" på Uvelse
Skole. Alle interessegrupper er til stede såvel som lokale politikere. På
mødet planlægges indholdet af en beboeranalyse, der skal gennemføres forår 1995. |
|
August 1994 |
UIFs sommerfest: Visti
Christensen holder festtalen og introducerer begrebet/slogannet: "Uvelse vil ikke ha'
det hele, de vil kun ha' en hal(v)!" |
|
Maj 1994 |
"Lokalkomiteen for en hal i
Uvelse" fremsender idéoplæg til Slangerup Byråd. Oplægget er visionært,
men angiver også bud på finansiering og drift samt beskriver, hvordan hallen
skal
styres, når det hele er klart.
Som hovedargument
fremføres følgende:
- At fremme interessen for organiseret som uorganiseret
idræt i kommunen og i særdeleshed i Uvelse/Lystrup
- At stimulere lokalbefolkningen - især børn og unge -
til fysisk aktivitet
- At etablere en ny kontaktflade i vinterperioden mellem
kommunens voksenbefolkning og ungdommen
|
|
Ultimo 1993 |
Hans Reichhardt samler en gruppe
bestående af ham selv, Frans Erve, Aksel Hauge Pedersen, Jens Peter Christensen og John
Kassinger - Det bliver hurtigt klart, at gruppen kun vil arbejde for sagen, hvis den kan
repræsentere hele det lokale samfund. |
|
September 93 |
Rekorden's leder: "Vi
nærmer os nu kommunalvalget - Skal en hal i Uvelse være et seriøst tema, så kræver
det sikkert, at alle gode idéer samles for at finde økonomisk acceptable modeller -
behovet er der uden tvivl!". |
|
Marts 1993 |
Lille notits i UIFs blad
"Rekorden" omtaler, at nogen (Hans Reichhardt) på UIFs
generalforsamling havde rejst spørgsmålet, om det ikke kunne være en god idé at bygge
en hal i Uvelse. Kun de færreste troede på den idé, men bladets redaktør spurgte -
"Hvorfor ikke!". |
|
1993 |
Ny lokalplan for perioden 1994 -
2000 vedtages af Slangerup Byråd med følgende bemærkninger omkring Uvelse.
"Byen skal være et kommunalt lokalcenter, hvor det offentlige og private
serviceniveau skal fastholdes og styrkes." |
|
14.03.90 |
Brev til Slangerup Kommune
fra en bred gruppe af organisationer, der er blevet dybt chokeret ved at konstatere, at
byrådet overvejer at lukke Uvelse Skole. Tanker om den lokale centralisering i Slangerup
har længe været "en stille drøm" på rådhusets gange. Her var mulighederne
for at løse den skrantende økonomi i kommunen.
En massiv opbakning og protest fra såvel Uvelse som Lystrup fik politikerne på andre
tanker. |
|
01.10.88 |
Uvelse Multicenter indvies.
Efter 4 års sej kamp såvel lokalt som med centrale politikere i Slangerup Byråd bliver
der alligevel stillet midler til rådighed for at bakke op om et lokalt initiativ.
Foreningslivet i Slangerup skumler - men med en repræsentation på 1 stemme (UIF) imod 19
andre foreninger var det sjældent, at Uvelse/Lystrup fik noget opprioriteret i den af
kommunen etablerede Idrætsunion. |